Sociale ydelser til ældre
Hvor mange borgere i Danmark modtager hjemmehjælp, og hvor stor en andel af de 67+ årige udgør de? Du kan også finde statistik om, hvor meget hjemmehjælp borgerne modtager, samt hvor lange ventetider der er til plejeboliger.
Hvad betyder...?
Hjemmehjælp ydes efter Servicelovens § 83 til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre personlig hjælp og pleje, skal have hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, eller har brug for madservice.
Seneste nyhed om Sociale ydelser til ældre
Udvalgt statistik om Sociale ydelser til ældre
Personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem efter ydelsestype
De aktuelt offentliggjorte indikatorer baseres på følgende kilder:
De enkelte kommuners omsorgssystemer (EOJ) bruges til at beregne indikatorerne. Danmarks Statistik modtager dataleverancer enten på månedlig eller årlig basis.
Akutte genindlæggelser baseres på Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR).
Til beregning af landstotal af visiterede timer på plejehjem og plejebolig, vedligeholdelses- og genoptræning samt forebyggende hjemmebesøg er befolkningsstatiskregistret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR) fra Danmarks Statistik anvendt.
Til opgørelse af brugertilfredshed foretages en stikprøveanalyse, som bygger på telefoninterview og interview ved besøg. Sundheds- og Ældreministeriet har været ansvarlig for undersøgelsen, som fremover vil udføres af Sundhedsdatastyrelsen.
Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter en række effektindikatorer og baggrundsindikatorer. Hovedparten af effektindikatorerne vil blive indsamlet hvert andet år via en national stikprøvebaseret brugerundersøgelse, mens størstedelen af baggrundsindikatorerne skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Det er aftalt, at ældredokumentationen skal forankres og samles i Danmarks Statistik.
Andel af hjemmehjælpsmodtagere (67+ år) i forhold til befolkningen
De aktuelt offentliggjorte indikatorer baseres på følgende kilder:
De enkelte kommuners omsorgssystemer (EOJ) bruges til at beregne indikatorerne. Danmarks Statistik modtager dataleverancer enten på månedlig eller årlig basis.
Akutte genindlæggelser baseres på Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR).
Til beregning af landstotal af visiterede timer på plejehjem og plejebolig, vedligeholdelses- og genoptræning samt forebyggende hjemmebesøg er befolkningsstatiskregistret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR) fra Danmarks Statistik anvendt.
Til opgørelse af brugertilfredshed foretages en stikprøveanalyse, som bygger på telefoninterview og interview ved besøg. Sundheds- og Ældreministeriet har været ansvarlig for undersøgelsen, som fremover vil udføres af Sundhedsdatastyrelsen.
Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter en række effektindikatorer og baggrundsindikatorer. Hovedparten af effektindikatorerne vil blive indsamlet hvert andet år via en national stikprøvebaseret brugerundersøgelse, mens størstedelen af baggrundsindikatorerne skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Det er aftalt, at ældredokumentationen skal forankres og samles i Danmarks Statistik.
Hjemmehjælpsmodtagere
De aktuelt offentliggjorte indikatorer baseres på følgende kilder:
De enkelte kommuners omsorgssystemer (EOJ) bruges til at beregne indikatorerne. Danmarks Statistik modtager dataleverancer enten på månedlig eller årlig basis.
Akutte genindlæggelser baseres på Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR).
Til beregning af landstotal af visiterede timer på plejehjem og plejebolig, vedligeholdelses- og genoptræning samt forebyggende hjemmebesøg er befolkningsstatiskregistret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR) fra Danmarks Statistik anvendt.
Til opgørelse af brugertilfredshed foretages en stikprøveanalyse, som bygger på telefoninterview og interview ved besøg. Sundheds- og Ældreministeriet har været ansvarlig for undersøgelsen, som fremover vil udføres af Sundhedsdatastyrelsen.
Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter en række effektindikatorer og baggrundsindikatorer. Hovedparten af effektindikatorerne vil blive indsamlet hvert andet år via en national stikprøvebaseret brugerundersøgelse, mens størstedelen af baggrundsindikatorerne skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Det er aftalt, at ældredokumentationen skal forankres og samles i Danmarks Statistik.
Visiterede timer til hjemmehjælpsmodtagere
De aktuelt offentliggjorte indikatorer baseres på følgende kilder:
De enkelte kommuners omsorgssystemer (EOJ) bruges til at beregne indikatorerne. Danmarks Statistik modtager dataleverancer enten på månedlig eller årlig basis.
Akutte genindlæggelser baseres på Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR).
Til beregning af landstotal af visiterede timer på plejehjem og plejebolig, vedligeholdelses- og genoptræning samt forebyggende hjemmebesøg er befolkningsstatiskregistret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR) fra Danmarks Statistik anvendt.
Til opgørelse af brugertilfredshed foretages en stikprøveanalyse, som bygger på telefoninterview og interview ved besøg. Sundheds- og Ældreministeriet har været ansvarlig for undersøgelsen, som fremover vil udføres af Sundhedsdatastyrelsen.
Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter en række effektindikatorer og baggrundsindikatorer. Hovedparten af effektindikatorerne vil blive indsamlet hvert andet år via en national stikprøvebaseret brugerundersøgelse, mens størstedelen af baggrundsindikatorerne skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Det er aftalt, at ældredokumentationen skal forankres og samles i Danmarks Statistik.
Ventetid til plejehjem og plejebolig
De aktuelt offentliggjorte indikatorer baseres på følgende kilder:
De enkelte kommuners omsorgssystemer (EOJ) bruges til at beregne indikatorerne. Danmarks Statistik modtager dataleverancer enten på månedlig eller årlig basis.
Akutte genindlæggelser baseres på Sundhedsdatastyrelsens Landspatientregister (LPR).
Til beregning af landstotal af visiterede timer på plejehjem og plejebolig, vedligeholdelses- og genoptræning samt forebyggende hjemmebesøg er befolkningsstatiskregistret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR) fra Danmarks Statistik anvendt.
Til opgørelse af brugertilfredshed foretages en stikprøveanalyse, som bygger på telefoninterview og interview ved besøg. Sundheds- og Ældreministeriet har været ansvarlig for undersøgelsen, som fremover vil udføres af Sundhedsdatastyrelsen.
Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter en række effektindikatorer og baggrundsindikatorer. Hovedparten af effektindikatorerne vil blive indsamlet hvert andet år via en national stikprøvebaseret brugerundersøgelse, mens størstedelen af baggrundsindikatorerne skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Det er aftalt, at ældredokumentationen skal forankres og samles i Danmarks Statistik.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid.
Formålet med statistikkerne på ældreområdet er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken.
Brug for flere tal om Sociale ydelser til ældre?
Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om plejehjemsbeboere, modtagere af gen- og vedligeholdelsestræning, forebyggende hjemmebesøg, ventetider til plejeboliger, samt hjemmesygepleje mv. Desuden kan du finde statistik om genindlæggelser og sengeliggetider for ældre.
Nyheder og publikationer om Sociale ydelser til ældre
