Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Hvad er Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), og hvad har realvæksten været de seneste år? Nøgletal for nationalregnskabet viser hovedresultaterne for den danske samfundsøkonomi, herunder BNP, økonomisk vækst, forsyningsbalancen, import og eksport, mm.
Hvad betyder...?
Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder:
- Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
- Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
- Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.
Investeringer omfatter både faste bruttoinvesteringer og lagerforøgelser.
Faste bruttoinvesteringer er udgifter til varige goder, der benyttes i produktionsprocesser i mere end et år. Det kan fx være udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar og til opførelse af bygninger samt forskning og udvikling.
Lagerforøgelser er værdien af ændringer i branchernes varebeholdninger, fx forøgelser af rå- og færdigvarelagre i industrien og varelagre i engros- og detailhandlen.
En opgørelse af tilgang og anvendelse af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Tilgangssiden i forsyningsbalancen udgøres af BNP og import af varer og tjenester, mens anvendelsessiden består af forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester.
De offentlige forbrugsudgifter opdeles i individuelle og kollektive forbrugsudgifter.
Det offentliges udgifter til individuelt forbrug er udgifter til ydelser, der forbruges af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser inden for undervisnings- og sundhedsområdet.
De kollektive forbrugsudgifter er udgifter til ydelser, der forbrugers kollektivt, fx forsvar og retsvæsen.
Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler).
Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.
Seneste nyhed om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Seneste nyhed om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Udvalgt statistik om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Kvartalsvis realvækst i BNP
Kildegrundlaget til det kvartalsvise nationalregnskab består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af det kvartalsvise nationalregnskab har forskellige kildegrundlag. Den første udgave af det kvartalsvise nationalregnskab for et givent kvartal udarbejdes relativt kort tid efter et kvartals udløb. Derfor er der færre kilder til rådighed ved disse opgørelser, og i mange tilfælde er kilderne i en foreløbig udgave. En vigtig kilde til opgørelserne er derfor også de endelige og foreløbige årlige nationalregnskaber, der danner det strukturelle udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer. De primære kilder til de to første opgørelser for et givent kvartal er:
Første opgørelse (offentliggøres ca. 50 dage efter et kvartals udløb): Industriens produktion og omsætning, Firmaernes køb og salg, Industriens og engroshandlens lagre, Detailomsætningsindeks, Betalingsbalance og Udenrigshandel, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, Forbruger- og nettoprisindeks, FISIM samt en foreløbig intern, opgørelse af det offentlige forbrug.
Revideret opgørelse (offentliggøres ca. 90 dage efter et kvartals udløb): Samme kilder som ved første opgørelse + statistik over finansielle brancher, arbejdstidsregnskabet og statistik for offentlig forvaltning og service.
Endvidere bruges forskellige kilder til opgørelsen af BNP afhængigt af, om det opgøres på produktions-, anvendelse- eller indkomstsiden. For både den første og den reviderede opgørelse beregnes BNP fra produktions- og anvendelsessiden. Produktionssiden bygger på fremskrivninger baseret på produktionsindikatorer på grund af begrænsede kilder til forbrug i produktionen. Fremskrivninger anvendes også i anvendelsessiden, sammen med direkte kilder fra primærstatistikkerne, såsom det offentlige forbrug, betalingsbalancen og FISIM.
For produktionssiden anvendes industriens produktion og omsætning sammen med firmaernes køb og salg som kilder til beregning af BNP. Der findes ingen detaljerede data for forbrug i produktionen, og derfor baseres dette for det givne kvartal på beregningsregler, hvor andelen af forbrug i produktionen i forhold til produktionen i samme kvartal året før anvendes som andel for det aktuelle kvartal. Derudover anvendes interne statistikker for landbruget vedrørende mængder og priser, mens industri og serviceerhverv bygger på generelle indikatorer. Kildedata om skatter og subsidier på varer og tjenester samt FISIM kommer fra interne leverancer til det kvartalsvise nationalregnskab. Deflatering af produktionssiden er baseret på producent- og importprisindeks for varer samt forbrug i produktionen gennem en input-output-prismodel, der anvendes i det kvartalsvise nationalregnskab.
For anvendelsessiden er husholdningernes forbrug baseret på Firmaernes køb og salg, Detailomsætningsindekset, stregkodedata og spending monitor data fra Danske Bank. Intern leverance med kildedata for det offentlige forbrug. Bruttoinvesteringerne er baseret på Salg af varer fra industrien og betalingsbalancen. Lagerændringer beregnes på baggrund af Produktion og omsætning i industrien sammenholdt med Lagre i industrien og engroshandelen. Import og eksport baseres på Betalingsbalancen og Udenrigshandelsstatistikken med justeringer for økonomisk ejerskab og særlige klassifikationer. Deflatering af anvendelsessiden er baseret på Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset samt Importprisindekset.
For indkomstsiden kommer aflønning af ansatte fra Arbejdstidsregnskabet, samt intern leverance med kildedata om skatter og subsidier på varer og tjenester samt om andre produktionsskatter og -subsidier. Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst beregnes som residual, når bruttoværditilvæksten, aflønning af ansatte og andre produktionsskatter.
Derudover foregår der i mindre omfang indsamling af supplerende oplysninger bl.a. for at sikre, at nationalregnskabet opnår fuld dækning. De supplerende oplysninger er primært offentligt tilgængelige informationer om virksomheders aktiviteter, produkter og udvikling via opslag på virksomhedernes hjemmesider, i aviser og lignende, men kan også komme fra direkte kontakt til virksomheder og myndigheder.
Årligt BNP og import fordelt på anvendelser
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Revisioner i opgørelsen af BNP
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999.
Det kvartalsvise nationalregnskab giver en samlet og aktuel beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Hovedfokus er på de kortsigtede udsving i økonomien, hvilket gør det særligt velegnet til konjunkturanalyser og vurdering af økonomiens tilstand og som grundlag for økonomiske modeller og prognoser. Statistikken beskriver økonomien som helhed og de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner samt transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken er udarbejdet siden 1988, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra og med 1. kvartal 1990.
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
Nationalregnskabet offentliggøres løbende i forskellige versioner. Formålet er, at give et robust helhedsbillede af økonomien baseret på de tilgængelige kilder på det givne tidspunkt.
Brug for flere tal om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)
Nyheder og publikationer om Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)