Det grønne nationalregnskab er en fælles betegnelse for et system af delregnskaber for miljø og økonomi, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab og følger internationale retningslinjer udarbejdet af FN.
Det grønne nationalregnskab supplerer det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et grønt nationalregnskab er et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om samfundsudviklingen er bæredygtig. Det kan bl.a. bruges til at vurdere, om væksten i produktionen og miljøbelastningen følges ad, eller vi bliver bedre til at producere på måder, der belaster naturen mindre og sparer på vores naturressourcer.
Det grønne nationalregnskab er ikke ét regnskab eller ét tal, men en fælles betegnelse for et system af delregnskaber for økonomi og miljø, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab.
Ved at bruge de samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som det traditionelle nationalregnskab belyser det grønne nationalregnskab strømme mellem økonomi og miljø på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det er fx muligt at sammenholde branchernes produktionsværdier eller værditilvækst med deres energiforbrug og emissioner af drivhusgasser . Også strømme af vand og spildevand , samt materialer og affald er omfattet af delregnskaber.
Regnskaberne for naturressourcer (olie og naturgas, arealer, fisk og skov) supplerer nationalregnskabets traditionelle opgørelser af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner og udstyr med oplysninger om beholdningerne og brugen af den naturkapital, der er en nødvendig forudsætning for, at økonomien kan fungere.
Endelig fremhæver det grønne nationalregnskab de dele af det traditionelle nationalregnskab, der er tæt knyttet til miljø- og naturressourcer – også kaldet den grønne økonomi. Grønne afgifter, grønne varer og tjenester, udgifter til miljøbeskyttelse m.m. er en del af nationalregnskabet, men kan ikke ses særskilt der. Det grønne nationalregnskab identificerer og fremhæver disse dele af nationalregnskabet. På den måde kan man belyse områder som grøn vækst og samfundets indsats for at beskytte og bevare miljø og naturressourcer.
Det grønne nationalregnskab er baseret på retningslinjer udarbejdet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD, FAO og EU for at skabe grundlag for internationalt sammenlignelige opgørelser af sammenhængene mellem økonomi og miljø. Den internationale statistiske standard hedder SEEA CF. Det står for System of Environmental-Economic Accounting - Central Framework.
Grønt Nationalregnskab hed tidligere ”Miljøøkonomisk regnskab for Danmark”. Det nye navn blev indført i forbindelse med, at det miljøøkonomiske regnskab blev udvidet med en række nye moduler i 2015-17.
29. marts 2021
Husstandene anskaffede i 2016 sammenlagt 14,2 mio. tons varer, svarende til 5,4 tons pr. husstand. Det viser tal fra Danmark Statistiks nyudviklede materialestrømsregnskab for hele den danske økonomi.
10. marts 2021
I takt med flere beholdere og ordninger til sortering af husholdningsaffald, stiger mængderne af affald indsamlet til genanvendelse, mens mængderne af affald til forbrænding falder.
18. december 2020
Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 31,6 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på ca. 2 pct. i forhold til 2018. Stigningen kan henføres til 1 mia. kr. stigning i de offentligt ejede virksomheder.
14. december 2020
Den indenlandske materialeanvendelse var 24,9 tons pr. indbygger i 2019, en vækst på 4 pct. i forhold til året før. Den indenlandske materialeanvendelse har været stigende siden 2014 med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 pct.
26. november 2020
I 2019 blev der indvundet 708 mio. m3 grundvand, hvilket var 19 pct. mindre end i 2018. Det meste grundvand indvindes af vandværkerne og af landbruget. I 2019 var det helt overvejende landbruget, som indvandt mindre vand.
19. november 2020
Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2019 knap 247 mia. kr. Det er 7 pct. mere end i 2018 og 24 pct. mere end i 2015. Den største del af omsætningen var relateret til ressourcebesparende aktiviteter,
23. september 2020
Det gennemsnitlige energiforbrug for nye personbiler lå 13,9 pct. lavere i første halvår 2020 end i første halvår 2019. Forbruget på 3,5 liter/100 km svarer til en energieffektivitet på 28,6 km/liter (NEDC-metode).
18. september 2020
I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser bort fra den CO2 udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc.
24. juni 2020
De danske skove indeholdt 135 mio. kubikmeter vedmasse i 2018. Det er 17 pct. mere end i 2008. Vedmasse af løvtræ er vokset mest med 23 pct., mens der er blevet 8 pct. mere vedmasse af nåletræ.
16. juni 2020
Danske husholdninger og virksomheder brugte 1.241 Petajoule (PJ) energi i 2019, hvilket er 1,3 pct. mindre end i 2018. Det er første gang siden 2014, at det samlede energiforbrug falder.
7. januar 2021
I bestræbelserne på at bidrage til indsatsen imod klimaforandringerne har Danmark sat sig som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Afgifter er flere gange blevet fremhævet som et vigtigt redskab i opnåelsen af dette mål.
9. december 2020
Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet.
29. juli 2020
For at mindske spredningen af COVID-19 virus blev store dele af det danske samfund lukket ned midt i marts 2020. Nedlukningen betød ændringer i både virksomheders og husstandes elforbrug.
14. februar 2020
The Danish consumption taps into the natural resources - not just domestically, but in major parts of the world. Our planet's resources are not infinite, and the focus on sustainability and pressure on resources is increasing.
21. november 2019
Vores forbrug trækker på naturens ressourcer - ikke kun i Danmark, men i store dele af verden. Jordens ressourcer er ikke uendelige, og der er i stigende grad kommet fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed.
Statistics Denmark’s Green National Accounts highlight the link between the economy and the environment through environmental-economic accounting. The feature publication titled “Green National Accounts for Denmark 2015-2016” is the final outcome of a three-year project which has developed a full set of environmental-economic accounts for Denmark according to the principles of the international statistical standard System of Environmental-Economic Accounting 2012 – Central Framework.
Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. Det er med andre ord alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug.
22. december 2020
Med kun en enkelt udtagelse lå alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest.
18. maj 2020
Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet.
15. november 2019
I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ.
7. marts 2019
Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive.