Gå til sidens indhold

Beskæftigede

Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.

Introduktion

Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.

Dokumentation

Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.

Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.

Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.

Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål.  Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012. 

Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.

Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:

Læs også:

Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:

 

Ophørte statistikker

ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)

Statistikdokumentation: ATP

Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)

Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken

 

Relaterede statistikker

Erhvervspendling

Erhvervsbeskæftigelsen

Arbejdstidsregnskabet

Nationalregnskabet

Nyt

Seneste nyt om Beskæftigede

4.000 flere lønmodtagere i april

22. juni 2022

4.000 flere lønmodtagere i april

Fra marts til april steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 4.000 personer, svarende til en stigning på 0,1 pct. Det er en mindre stigning sammenlignet med de to foregående måneder med stigninger.

Tabeller i Statistikbanken om 'Lønmodtagere'


Flere offentligt beskæftigede i første kvartal

22. juni 2022

Flere offentligt beskæftigede i første kvartal

Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med 4.500 fra fjerde kvartal 2021 til første kvartal 2022, når der er taget højde for sæsonmønstre og omregnet til fuld tid. Det svarer til en stigning på 0,6 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Lønmodtagere'


De præsterede timer steg yderligere i første kvartal

15. juni 2022

De præsterede timer steg yderligere i første kvartal

De præsterede timer steg i første kvartal 2022 for fjerde kvartal i træk. De præsterede timer var i første kvartal på det hidtil højeste niveau i statistikkens historie, dvs. siden 2008. I forhold til fjerde kvartal 2019.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdstidsregnskab'


Ledigheden faldt til 2,4 pct. i april

31. maj 2022

Ledigheden faldt til 2,4 pct. i april

Fra marts til april faldt ledigheden med 900 til 70.000 personer. Ledigheden er dermed nede på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden juni 2008.

Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede, AKU (interview)'


Selvstændiges weekendarbejde er steget markant

25. maj 2022

Selvstændiges weekendarbejde er steget markant

I første kvartal 2022 arbejdede 41 pct. af de selvstændige regelmæssigt i weekenden. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til første kvartal 2021, der dog kan være påvirket af effekten af COVID-19.

Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede, AKU (interview)'


6,8 pct. er ansat inden for de seneste tre måneder

4. maj 2022

6,8 pct. er ansat inden for de seneste tre måneder

I fjerde kvartal 2021 oplyste 201.300 af de beskæftigede i Danmark, at de var blevet ansat i deres job inden for de seneste tre måneder. Det svarer til 6,8 pct. af de beskæftigede.

Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede, AKU (interview)'


Hver femte 15-64-årige er uden for arbejdsstyrken

23. marts 2022

Hver femte 15-64-årige er uden for arbejdsstyrken

I 2021 var 755.000 15-64-årige uden for arbejdsstyrken. Det svarer til hver femte af alle 15-64-årige. Dermed er andelen af 15-64-årige uden for arbejdsstyrken, den laveste i de seneste ti år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede, AKU (interview)'


Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

24. marts 2021

Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet. I gennemsnit havde de 30,8 km. til arbejde i 2019.

Tabeller i Statistikbanken om 'Erhvervspendling'


Mange job med lønkompensation i hovedstaden

23. juni 2020

Mange job med lønkompensation i hovedstaden

I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet.

Tabeller i Statistikbanken om 'Lønmodtagere'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine

7. april 2022

Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes udenlandsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af udenlandske arbejdstagere?

Hvor var de lønkompenserede et år senere?

2. december 2021

Hvor var de lønkompenserede et år senere?

I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem.

Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?

27. maj 2021

Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?

I de større byer har den offentlige transport typisk et højt serviceniveau. Der er et tæt netværk af busser, tog, metro eller letbane. På landet er billedet imidlertid anderledes, og det kan øge behovet for en eller flere biler.

Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne

30. september 2020

Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne

Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne

De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

23. oktober 2019

De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige.

Invasion af Ukraine

Tema: Invasion af Ukraine

Kontakt

Pernille Stender