Atypisk beskæftigelse
Hvor mange arbejder på en midlertidig kontrakt, få timer om ugen, via digitale platforme eller har mere end ét job? Atypiske beskæftigelsesformer dækker over arbejde, der adskiller sig fra den traditionelle faste fuldtidsstilling samt selvstændige med ansatte. Her kan du få indblik i, hvor udbredt udvalgte atypiske arbejdsformer er blandt beskæftigede i Danmark og følge udviklingen over tid.
Hvad betyder...?
omfatter beskæftigelsesformer, der afviger fra den traditionelle faste fuldtidsstilling og traditionel selvstændig virksomhed med ansatte. Det kan fx være midlertidige ansættelser, digital platformsarbejde, vikararbejde eller flere samtidige job. Kendetegnet er, at tilknytningen til arbejdsmarkedet typisk er mindre fast end i ordinær fuldtidsbeskæftigelse.
Er et lønmodtagerjob, hvor ansættelsen har en fastsat eller begrænset varighed. Det betyder, at jobbet enten ophører på et på forhånd kendt tidspunkt eller efter afslutningen af en bestemt opgave eller periode, fx et projekt eller en midlertidig erstatning af en fraværende medarbejder. Ansættelsen adskiller sig dermed fra permanente job, som ikke har en fastlagt slutdato.
En virksomhed betragtes som økonomisk aktiv, hvis der vurderes at blive udført en reel økonomisk aktivitet af en vis størrelse. Det kan fx være, at der præsteres en arbejdsindsats svarende til mindst et halvt årsværk, eller at virksomhedens omsætning, varekøb, import, eksport, værditilvækst eller balancesum overstiger fastsatte niveauer.
Udvalgt statistik om Atypisk beskæftigelse
Udbredelse og udvikling i atypiske arbejdsformer
Figuren viser udbredelsen af og udviklingen i udvalgte atypiske arbejdsformer. Der indgår fem indikatorer, som beskriver forskellige beskæftigelsesformer, angivet som andele af enten alle beskæftigede eller kun lønmodtagere. Indikatorerne er ikke indbyrdes udelukkende, og samme person kan derfor indgå i flere indikatorer.
Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Siden 1. kvartal 2016 er stikprøven gradvist reduceret og er derfor gået fra 40.532 personer til i 1. kvartal 2017 at være nede på 34.320 personer i alderen 15-74 år. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.
I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, var denne stratificering færdigimplementeret i 2. kvartal 2023.
Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Ved trækning af en stikprøve til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.
Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen:
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelsesstatistikkens registre
- Beskæftigelse for lønmodtagere
- Ledighedsstatistikken
- eIndkomstregistret
- Erhvervsstatistisk Register
- Registerbaseret arbejdsstyrke
Beskæftigede med flere job og honorarindkomst
Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet.
Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:
- eIndkomstregistret
- det erhvervsstatistiske register
- statistikken for offentligt forsørgede
- uddannelsesstatistikken
- indkomststatistikken
- befolkningsstatistikken
- barsels- og sygedagpengestatistikken
- arbejdsklassifikationsmodulet
Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede.
Selvstændige uden ansatte
Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet.
Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:
- eIndkomstregistret
- det erhvervsstatistiske register
- statistikken for offentligt forsørgede
- uddannelsesstatistikken
- indkomststatistikken
- befolkningsstatistikken
- barsels- og sygedagpengestatistikken
- arbejdsklassifikationsmodulet
Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede.
Ufrivillig deltidsbeskæftigelse
Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Siden 1. kvartal 2016 er stikprøven gradvist reduceret og er derfor gået fra 40.532 personer til i 1. kvartal 2017 at være nede på 34.320 personer i alderen 15-74 år. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.
I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, var denne stratificering færdigimplementeret i 2. kvartal 2023.
Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Ved trækning af en stikprøve til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.
Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen:
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelsesstatistikkens registre
- Beskæftigelse for lønmodtagere
- Ledighedsstatistikken
- eIndkomstregistret
- Erhvervsstatistisk Register
- Registerbaseret arbejdsstyrke
Deltidsarbejde under 15 timer om ugen
Fra og med offentliggørelsen d. 28. april 2015 er RAS baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR_UN) som er et forløbsregister. RAS er i den forbindelse revideret tilbage til november 2008. I samme forbindelse er dateringen af statistikken ændret, så der nu dateres efter referencetidspunktet ultimo november. Det betyder, at den seneste opgørelse hedder ultimo november 2024, hvor den tidligere ville have heddet 2025. Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet.
Data i AMR_UN stammer fra en række andre kilder:
- eIndkomstregistret
- det erhvervsstatistiske register
- statistikken for offentligt forsørgede
- uddannelsesstatistikken
- indkomststatistikken
- befolkningsstatistikken
- barsels- og sygedagpengestatistikken
- arbejdsklassifikationsmodulet
Før 2008 var grunddata for lønmodtagerne det centrale oplysningsseddelregister fra SKAT, og disse oplysninger var ikke forløbsbaserede.
Midlertidige ansættelser
Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Siden 1. kvartal 2016 er stikprøven gradvist reduceret og er derfor gået fra 40.532 personer til i 1. kvartal 2017 at være nede på 34.320 personer i alderen 15-74 år. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.
I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, var denne stratificering færdigimplementeret i 2. kvartal 2023.
Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Ved trækning af en stikprøve til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.
Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen:
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelsesstatistikkens registre
- Beskæftigelse for lønmodtagere
- Ledighedsstatistikken
- eIndkomstregistret
- Erhvervsstatistisk Register
- Registerbaseret arbejdsstyrke
Årsager til midlertidige ansættelser
Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Siden 1. kvartal 2016 er stikprøven gradvist reduceret og er derfor gået fra 40.532 personer til i 1. kvartal 2017 at være nede på 34.320 personer i alderen 15-74 år. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.
I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, var denne stratificering færdigimplementeret i 2. kvartal 2023.
Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Ved trækning af en stikprøve til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.
Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen:
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelsesstatistikkens registre
- Beskæftigelse for lønmodtagere
- Ledighedsstatistikken
- eIndkomstregistret
- Erhvervsstatistisk Register
- Registerbaseret arbejdsstyrke
Digitalt platformsarbejde
| Har udført digitalt platformsarbejde | Har ikke udført digitalt platformsarbejde | |
|---|---|---|
| 2024K3 | 0,3 | 99,7 |
Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Siden 1. kvartal 2016 er stikprøven gradvist reduceret og er derfor gået fra 40.532 personer til i 1. kvartal 2017 at være nede på 34.320 personer i alderen 15-74 år. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.
I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, var denne stratificering færdigimplementeret i 2. kvartal 2023.
Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Ved trækning af en stikprøve til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.
Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen:
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelsesstatistikkens registre
- Beskæftigelse for lønmodtagere
- Ledighedsstatistikken
- eIndkomstregistret
- Erhvervsstatistisk Register
- Registerbaseret arbejdsstyrke
Årsager til vikaransættelser
Arbejdskraftundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse. Siden 1. kvartal 2016 er stikprøven gradvist reduceret og er derfor gået fra 40.532 personer til i 1. kvartal 2017 at være nede på 34.320 personer i alderen 15-74 år. Arbejdskraftundersøgelsen har indtil året 2020 været indsamlet på individniveau for 15-74-årige. Populationen er fra 2021 ændret til også at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Stikprøven er på kvartalsbasis således forøget fra 34.320 personer til 36.020 personer.
I første kvartal 2022 blev der indført ny stratificering i AKU’en. Registerdata om blandt andet beskæftigelse og registerledighed bliver nu i højere grad udnyttet til at opnå et større antal svar i nogle af de grupper der har en lav gennemsnitlig svarprocent. Befolkningen deles først op i fire grupper: 1) stabilt beskæftigede, 2) registerledige, 3) hverken stabilt beskæftigede eller registerledige og 4) 75-89 årige. Derudover bliver gruppe 1 og 3 delt op i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-74. Dette resulterer i otte forskellige strata, der benyttes i stikprøveudvælgelsen fra og med 1. kvartal 2022. Idet der arbejdes med fire paneler, der hvert figurerer i seks kvartaler, var denne stratificering færdigimplementeret i 2. kvartal 2023.
Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Ved trækning af en stikprøve til undersøgelsen, anvendes forskellige registre. Registre anvendes også, når man indhenter forskellige baggrundsoplysninger på interviewpersonerne, fx uddannelsesniveau eller arbejdsplads.
Følgende registre anvendes til Arbejdskraftundersøgelsen:
- Det Centrale Personregister (CPR)
- Befolkningsstatistikregistret
- Uddannelsesstatistikkens registre
- Beskæftigelse for lønmodtagere
- Ledighedsstatistikken
- eIndkomstregistret
- Erhvervsstatistisk Register
- Registerbaseret arbejdsstyrke
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken kan fx vise, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Den kan også belyse, hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange ældre uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984. Fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt.
Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode.
Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. RAS blev udarbejdet første gang for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november 1980.
Brug for flere tal om Atypisk beskæftigelse?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Atypisk beskæftigelse
