Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Beskæftig­else

Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.

Introduktion

Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.

Dokumentation

Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.

Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.

Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.

Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.

Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål.  Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012. 

Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.

Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:

Læs også:

Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:

 

Ophørte statistikker

ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)

Statistikdokumentation: ATP

Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)

Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken

 

Relaterede statistikker

Pendlingsstatistik

Erhvervsbeskæftigelsen

Nationalregnskabet

Arbejdsstyrke

Løn og arbejdsomkostninger

Nyt

Seneste nyt om Beskæftigelse

Byggebeskæftigelsen falder i andet kvartal

31. juli 2020

Byggebeskæftigelsen falder i andet kvartal

Byggebeskæftigelsen faldt med 2,8 pct. fra 180.500 personer i første kvartal til 175.500 personer i andet kvartal. Byggebeskæftigelsen bliver opgjort den midterste onsdag i kvartalet.

Tabeller i Statistikbanken om 'Byggebeskæftigelsen'


Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni

30. juli 2020

Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni

Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'


Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i maj

21. juli 2020

Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt i maj

Antallet af lønmodtagere faldt med 14.000 personer i maj i forhold til måneden før. Det svarer til et fald på 0,5 pct. I maj var der 2.715.000 personer med lønmodtagerjob.

Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'


Mange job med lønkompensation i hovedstaden

23. juni 2020

Mange job med lønkompensation i hovedstaden

I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet.

Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'


Lidt færre offentligt beskæftigede i første kvartal

22. juni 2020

Lidt færre offentligt beskæftigede i første kvartal

Omregnet til fuld tid faldt beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 400 ansatte fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020, hvilket svarer til et fald på 0,1 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentlig beskæftigelse'


Færre præsterede timer som følge af COVID-19

15. juni 2020

Færre præsterede timer som følge af COVID-19

Mens beskæftigelsen var uændret, faldt antallet af præsterede arbejdstimer med 1,0 pct. fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020. Faldet i antal præsterede timer, der var størst i virksomheder og organisationer.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdstidsregnskab'


Laveste AKU-ledighed i mere end 10 år

20. maj 2020

Laveste AKU-ledighed i mere end 10 år

AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 faldet med 7.000 til 145.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'


Dansk ledighed lavest blandt nordiske EU-lande

7. maj 2020

Dansk ledighed lavest blandt nordiske EU-lande

I fjerde kvartal 2019 var 5,1 pct. af den danske arbejdsstyrke i alderen 15-64 år AKU-ledige. Dette var lavere end EU-gennemsnittet (UK medregnet) på 6,3 pct. og lavest af de nordiske EU-medlemslande.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'


Stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse i 2019

20. februar 2020

Stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse i 2019

Arbejdsstyrken for 15-64-årige er vokset fra 2018 til 2019 med 39.000 personer, således at den i 2019 udgjorde 2.931.000 personer. Dette svarer til en erhvervsfrekvens på 79,1 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'


Flest lønmodtagere fra Polen

13. marts 2019

Flest lønmodtagere fra Polen

I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark.

Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre

Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige.

Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden.

Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017

Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017

I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017.

Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet

Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet

I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016.

Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere

Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere

Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse.

Bag tallene

Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018.

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt.

Fakta om arbejdsmarked

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.

Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)

Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)

I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe.

Fakta om udgifter til velfærd

Fakta om udgifter til velfærd

I dette faktaark får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.