Beskæftigelse
Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.
Introduktion
Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.
Dokumentation
Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.
Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.
Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.
Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål. Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012.
Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.
Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:
Læs også:
Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:
Ophørte statistikker
ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)
Statistikdokumentation: ATP
Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)
Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken
Relaterede statistikker
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Beskæftigelse
Ledigheden falder fortsat
30. juli 2021
Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på det laveste niveau, siden COVID-19-krisens start.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
35.000 flere lønmodtagere i maj
21. juli 2021
Antallet af lønmodtagere steg med 35.000 fra april til maj og nåede dermed 2.822.000, når der er taget højde for sæsonkorrektion. De 35.000 personer svarer til en stigning på 1,3 pct.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Byggebeskæftigelsen fastholder højt niveau
16. juli 2021
Byggebeskæftigelsen var i andet kvartal 2021 på 186.700 personer, og fastholde dermed niveauet fra første kvartal på 187.300 personer.
Stigende offentlig beskæftigelse i første kvartal
21. juni 2021
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med 5.500 fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021, når der er taget højde for sæsonmønstre og omregnet til fuld tid.
Beskæftigelsen faldt i første kvartal
16. juni 2021
Beskæftigelsen faldt fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 procentpoint, hvormed beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige i første kvartal var på 73,8 pct., når der er taget højde for sæson.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Den samlede lønsum steg i første kvartal
15. juni 2021
Den samlede lønsum steg fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 med 0,7 pct. Stigningen var på 0,7 pct. for begge de to sektorer, virksomheder og organisationer og offentlig forvaltning og service.
Ledigheden steg i både Danmark og EU på et år
5. maj 2021
Fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020 steg ledigheden i Danmark med 0,8 procentpoint fra 5,1 pct. til 5,9 pct. I samme periode steg ledigheden i EU som helhed (EU-27 (uden Storbritannien)) med 0,7 procentpoint.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Hjemmearbejde fordoblet i 2020
18. februar 2021
I 2020 arbejdede 17 pct. hjemme regelmæssigt. Det er mere end en fordobling fra året før og den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejde, der nogensinde er opgjort i d interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Mange job med lønkompensation i hovedstaden
23. juni 2020
I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Flest lønmodtagere fra Polen
13. marts 2019
I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne
30. september 2020
Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne
De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre
23. oktober 2019
Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige.
Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne
18. september 2019
I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden.
Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017
22. august 2019
I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017.
Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet
29. juli 2019
I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016.
Bag tallene
Rekordvækst i den danske computerspilbranche: Omsatte for 1,7 mia. kr. i 2020
20. maj 2021
Den danske computerspilbranche har rekordhøj omsætning, flere virksomheder og flere beskæftigede på trods af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger både i Danmark og i udlandet.
Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19
4. december 2020
Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.
Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede
18. november 2020
Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt.
Hver anden flygtning, der har opholdt sig i Danmark i mere end ti år, er i beskæftigelse
16. oktober 2020
Beskæftigelsen er generelt højere blandt flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet end blandt flygtninge, der kun har opholdt sig i Danmark i få år. Men for flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er det stadig kun halvdelen, der er i beskæftigelse.
På 10 år er antallet af læreruddannede i beskæftigelse faldet 8 pct.
5. oktober 2020
Antallet af personer, der er i beskæftigelse og har læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse, er faldet støt de seneste par år - med over 6.000 personer fra 2008-18. Mest markant er faldet i kommunerne Lolland, Tønder og Gentofte, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner.