Beskæftigelse
Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.
Introduktion
Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.
Dokumentation
Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.
Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.
Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.
Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål. Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012.
Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.
Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:
Læs også:
Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:
Ophørte statistikker
ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)
Statistikdokumentation: ATP
Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)
Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken
Relaterede statistikker
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Beskæftigelse
Bruttoledigheden stiger for tredje måned i træk
30. juni 2020
Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april til maj.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Mange job med lønkompensation i hovedstaden
23. juni 2020
I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Stort fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i april
22. juni 2020
Antallet af lønmodtagere faldt med 73.000 personer i april i forhold til måneden før. Det svarer til et fald på 2,6 pct. April er den første hele måned under COVID-19 nedlukningen.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Lidt færre offentligt beskæftigede i første kvartal
22. juni 2020
Omregnet til fuld tid faldt beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 400 ansatte fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020, hvilket svarer til et fald på 0,1 pct.
Færre præsterede timer som følge af COVID-19
15. juni 2020
Mens beskæftigelsen var uændret, faldt antallet af præsterede arbejdstimer med 1,0 pct. fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020. Faldet i antal præsterede timer, der var størst i virksomheder og organisationer.
Laveste AKU-ledighed i mere end 10 år
20. maj 2020
AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 faldet med 7.000 til 145.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Dansk ledighed lavest blandt nordiske EU-lande
7. maj 2020
I fjerde kvartal 2019 var 5,1 pct. af den danske arbejdsstyrke i alderen 15-64 år AKU-ledige. Dette var lavere end EU-gennemsnittet (UK medregnet) på 6,3 pct. og lavest af de nordiske EU-medlemslande.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Byggebeskæftigelsen steg før COVID-19
24. april 2020
Med en stigning på 1,0 pct. kom byggebeskæftigelsen op på 180.700 personer i første kvartal kvartal 2020 mod 179.000 personer i fjerde kvartal 2019. Dermed fortsatte den stigende trend, der startede i 2013.
Stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse i 2019
20. februar 2020
Arbejdsstyrken for 15-64-årige er vokset fra 2018 til 2019 med 39.000 personer, således at den i 2019 udgjorde 2.931.000 personer. Dette svarer til en erhvervsfrekvens på 79,1 pct.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Flest lønmodtagere fra Polen
13. marts 2019
I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre
Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige.
Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne
I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden.
Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017
I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017.
Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet
I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016.
Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere
Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse.
Bag tallene
Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid
Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt.
Fakta om arbejdsmarked
Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.
Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)
I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe.
Fakta om udgifter til velfærd
I dette faktaark får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.
Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige
Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige.