Beskæftigelse
Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.
Introduktion
Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.
Dokumentation
Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.
Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.
Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.
Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål. Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012.
Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.
Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:
Læs også:
Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:
Ophørte statistikker
ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)
Statistikdokumentation: ATP
Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)
Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken
Relaterede statistikker
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Beskæftigelse
Betydeligt færre AKU-ledige
23. maj 2018
AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 faldet med 10.000 personer. I første kvartal 2018 er der 147.000 AKU-ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,0 pct.
Lidt flere lønmodtagere i marts
22. maj 2018
Fra februar til marts steg antallet af lønmodtagere med 600. Stigningen er lavere end den gennemsnitlige månedlige stigning over det seneste år, som var på 4.000. I alt var der 2.733.500 lønmodtagere i marts.
Arbejdsløsheden steg lidt i marts
30. april 2018
For første gang siden juli 2017 steg bruttoledigheden i marts, så den var 1.500 fuldtidspersoner højere end i februar i sæsonkorrigerede tal. Bruttoledigheden steg fra 110.300 til 111.800.
Mange danske selvstændige har ansatte
18. april 2018
Blandt 15-64-årige beskæftigede havde Danmark den laveste andel selvstændige i EU i fjerde kvartal 2017. Til gengæld genererer en stor del af danske selvstændige lønmodtagerjobs i kraft af at have ansatte i deres virksomheder
Byggebeskæftigelsen stiger fortsat
12. april 2018
Byggebeskæftigelsen var på 172.300 personer i første kvartal 2018 mod 169.600 i fjerde kvartal 2017, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Der er tale om en stigning på 1,6 pct. Dermed fortsætter den stigende tendens,
Størst fremgang på det private arbejdsmarked
15. marts 2018
Såvel beskæftigelse som antal præsterede arbejdstimer og lønmodtagernes lønsum steg samlet set i fjerde kvartal 2017 i forhold til kvartalet før. Stigningen var på alle tre parametre større i private virksomheder.
Størst stigning i antal lønmodtagere i København
13. marts 2018
Antallet af lønmodtagere steg med 13.300 fra tredje kvartal 2017 til fjerde kvartal 2017 og er nu næsten oppe på samme niveau som i andet kvartal 2008, hvor niveauet var højest.
Den offentlige beskæftigelse steg i fjerde kvartal
13. marts 2018
Omregnet til fuldtid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 1.500 fra tredje til fjerde kvartal 2017, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct.
Fuld tid betyder flest timer hos mænd
22. februar 2018
Mandlige lønmodtagere havde i 2017 en aftalt ugentlig arbejdstid, der i gennemsnit var 2,75 timer højere end kvindernes. Dette skyldes i væsentlig udstrækning, at flere kvinder end mænd var på deltid.
Flest flygtninge i arbejde på Bornholm
4. december 2017
Flygtninge i alderen 16-64 år bosat i Bornholms kommune havde med knap 50 pct. den højeste andel af personer i lønmodtagerbeskæftigelse i tredje kvartal 2017.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark.
Is the Danish working time short?
From a European perspective, the Danish working time is often described as short, and if the average hours worked by Danes in employment is compared to that of other EU countries, their working time is indeed short.
Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?
Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017.
Er den danske arbejdstid lav?
Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt.