Beskæftigelse
Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.
Introduktion
Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.
Dokumentation
Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.
Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.
Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.
Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål. Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012.
Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.
Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:
Læs også:
Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:
Ophørte statistikker
ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)
Statistikdokumentation: ATP
Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)
Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken
Relaterede statistikker
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Beskæftigelse
Lille fald i bruttoledigheden
28. juni 2019
Fra april til maj faldt antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 500 til 102.500. Ledighedsprocenten ligger herefter uændret på 3,7 pct. af arbejdsstyrken for sjette måned i træk.
Fortsat stigning i antal lønmodtagere i det private
21. juni 2019
I april var der 1.950.100 personer med lønmodtagerjob i sektorgruppen virksomheder og organisationer, som omfatter den private sektor og offentlige virksomheder. Det er 3.600 flere lønmodtagere siden marts.
Stort set uændret offentlig beskæftigelse
21. juni 2019
Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 200 fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. Dermed var den offentlige beskæftigelse i første kvartal 2019 stort set uændret.
Højere lønsum i virksomheder og organisationer
14. juni 2019
Lønsummen i sektorgruppen virksomheder og organisationer steg med 1,2 pct. fra fjerde kvartal 2018 til første kvartal 2019. I samme periode steg lønsummen med 0,3 pct. i offentlig forvaltning og service.
Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer
22. maj 2019
I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018.
Danske unges ledighed er blandt EU's laveste
1. maj 2019
I fjerde kvartal 2018 var 8,2 pct. af de 15-24-årige i arbejdsstyrken i Danmark ledige. Dette er væsentligt under niveauet for EU som helhed, hvor 14,7 pct. i denne aldersgruppe var ledige.
Byggebeskæftigelsen steg i første kvartal
17. april 2019
Byggebeskæftigelsen var på 176.200 personer i første kvartal 2019 mod 173.800 i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed fortsætter byggebeskæftigelsen den stigende trend, der startede i 2013.
Flest lønmodtagere fra Polen
13. marts 2019
I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark.
Over halvdelen af de unge er nye i jobbet
13. marts 2019
Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år.
Færre uden for arbejdsstyrken ønsker et arbejde
21. februar 2019
Tre ud af ti personer i alderen 15-64 år, der var uden for arbejdsstyrken i 2018, ønskede et arbejde. Dette er et fald på 6 procentpoint fra 2017, hvor andelen var 36 pct.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere
Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse.
Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark.
Is the Danish working time short?
From a European perspective, the Danish working time is often described as short, and if the average hours worked by Danes in employment is compared to that of other EU countries, their working time is indeed short.
Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?
Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017.
Bag tallene
Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid
Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt.
Fakta om arbejdsmarked
Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.
Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Opdateret)
I 2017 arbejdede 11,9 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe.
Fakta om udgifter til velfærd
I dette faktaark får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.
Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige
Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige.