Beskæftigelse
Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.
Introduktion
Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.
Dokumentation
Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.
Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.
Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.
Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål. Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012.
Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.
Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:
Læs også:
Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:
Ophørte statistikker
ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)
Statistikdokumentation: ATP
Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)
Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken
Relaterede statistikker
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Beskæftigelse
8.100 flere lønmodtagere i januar
21. marts 2019
I årets første måned var antallet af personer med lønmodtagerjob 2.776.000, hvilket er 8.100 flere lønmodtagere end i december 2018. Det svarer til en stigning på 0,3 pct.
Flere beskæftigede og højere lønsum
15. marts 2019
Antallet af beskæftigede steg med 0,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018 i sektorgruppen virksomheder og organisationer, der domineres af private virksomheder.
Flest lønmodtagere fra Polen
13. marts 2019
I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark.
Flere undervisere og forskere i staten end i 2008
13. marts 2019
Omregnet til fuld tid var der i 2018 7.700 flere statsansatte end for ti år siden, men i denne tiårsperiode er sammensætningen af den statslige beskæftigelse ændret betydeligt.
Over halvdelen af de unge er nye i jobbet
13. marts 2019
Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år.
Fortsat fald i bruttoledigheden
28. februar 2019
Fra december til januar faldt antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, med 1.300 fra 104.000 til 102.700. Samtidig er bruttoledigheden for de seneste måneder blevet nedjusteret lidt.
Færre uden for arbejdsstyrken ønsker et arbejde
21. februar 2019
Tre ud af ti personer i alderen 15-64 år, der var uden for arbejdsstyrken i 2018, ønskede et arbejde. Dette er et fald på 6 procentpoint fra 2017, hvor andelen var 36 pct.
Andelen i beskæftigelse er steget
20. februar 2019
I fjerde kvartal 2018 var 75,5 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er en lille stigning fra kvartalet før, hvor beskæftigelsesfrekvensen lå på 75,4 pct.
De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau
16. januar 2019
I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse.
Byggebeskæftigelsen fastholder niveau
15. januar 2019
Byggebeskæftigelsen var på 173.500 personer i fjerde kvartal 2018 mod 173.200 i tredje kvartal, når der korrigeres for normale sæsonudsving.
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Knap en tredjedel af seniorjobberne arbejder på et lavere færdighedsniveau end de gjorde tidligere
Seniorjobordningen blev aftalt i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006. Seniorjob er for personer, der mister dagpengeretten og har mindre end fem år til efterlønsalderen. Det er kommunen, som har pligt til at oprette seniorjob til en overenskomstmæssig løn, og jobbet må ikke fortrænge kommunens øvrige beskæftigelse.
Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra et østeuropæisk EU-land steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 østeuropæiske lønmodtagere i Danmark.
Is the Danish working time short?
From a European perspective, the Danish working time is often described as short, and if the average hours worked by Danes in employment is compared to that of other EU countries, their working time is indeed short.
Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?
Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017.
Bag tallene
Fakta om arbejdsmarked
Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.
Næsten halvdelen af de beskæftigede over pensionsalderen arbejder under 20 timer om ugen (Rettet 14. februar 2019)
I 2016 arbejdede 11,7 pct. af danskere på 65 år og derover. Ud af dem arbejder en tredjedel under ti timer om ugen, mens en anden tredjedel arbejdede 35 timer eller mere om ugen. Mænd på 65 år og derover forbliver oftere i beskæftigelse, end det er tilfældet for kvinder i samme aldersgruppe.
Fakta om udgifter til velfærd
I dette faktaark får du udvalgte informationer om det offentliges udgifter til velfærd og det offentliges indtægter fra skat og afgifter, samt offentligt ansatte - herunder hvilke velfærdsområder, de er beskæftiget i.
Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige
Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige.
Mænd får oftere job gennem netværk og bliver lidt oftere headhuntet end kvinder
Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs.