Beskæftigelse
Danmarks Statistik laver en række forskellige beskæftigelsesstatistikker. Hvilken statistik, man skal benytte, afhænger af, hvad man ønsker at belyse.
Introduktion
Beskæftigelse er en statusopgørelse over, hvor mange mennesker (hoveder) der er beskæftiget på et givet tidspunkt, eller som et gennemsnit over en periode. Beskæftiget er man, hvis man har en tilknytning til en arbejdsplads i form af et job, hvor man som minimum har én times betalt arbejde pr. uge i referenceperioden.
Dokumentation
Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) anvendes, når man ønsker at belyse beskæftigelse for små grupper og have adgang til mange baggrundsvariable. Endvidere har RAS en meget lang tidsserie der starter i 1981.
Arbejdskraftundersøgelse (AKU) er en spørgeskemaundersøgelse og benyttes ved internationale sammenligninger. AKU kan belyse forhold, der ikke er registreret i de administrative systemer. Timeopgørelserne i AKU er ugentlige timer. AKU anvendes, når man ønsker at beregne timer pr. beskæftiget. AKU har været opgjort siden 1. kvartal 1995.
Arbejdstidsregnskabet (ATR) anvendes, når man ønsker en sammenhængende tidsserie for beskæftigelse, job og præsterede arbejdstimer. ATR anvendes, når man ønsker en totalopgørelse af arbejdstimer i kvartalet eller året fordelt på relativt detaljerede brancher. De nuværende opgørelser går tilbage til 1. kvartal 2008.
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) benyttes, når man ønsker en hurtig indikator for den samlede lønmodtagerbeskæftigelse. Data går tilbage til primo 2008.
Offentlig beskæftigelsesstatistik opgør antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indenfor offentlig forvaltning og service. Offentlig beskæftigelsesstatistik muliggør, som den eneste arbejdsmarkedsstatistik, en opdeling på COFOG-grupper, der er nationalregnskabets fordeling af det offentliges udgifter efter formål. Statistikken blev omlagt i 2013 baseret på nyt datagrundlag og ny sektorinddeling. Disse data går tilbage til 1. kvartal 2008. Baseret på tidligere datagrundlag og gammel sektorinddeling foreligger der historiske tal for perioden 1. kvartal 2002 til 4. kvartal 2012.
Byggebeskæftigelsen er en opgørelse af antal beskæftigede på arbejdssteder med bygge- og anlægsaktivitet. Byggebeskæftigelsen er en hurtig konjunktur indikator og er den eneste indikator som belyser aktiviteten inden for nybyggeri, reparation, anlæg mv. Byggebeskæftigelsens serier går tilbage til 1. kvartal 2000.
Overblik over beskæftigelsesbegreber og statistikker:
Læs også:
Om ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne fra 2013:
Ophørte statistikker
ATP-statistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 521 fra 26. november 2009 med seneste referenceperiode 3. kvt. 2009 samt Kommentar til NYT nr. 521)
Statistikdokumentation: ATP
Lønsumsstatistikken (sidste offentliggørelse: NYT nr. 74 fra 25. februar 2009 med seneste referenceperiode 4. kvt. 2008)
Statistikdokumentation: Lønsumsstatistikken
Relaterede statistikker
Nyt
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Seneste nyt om Beskæftigelse
Stigende ledighed for anden måned i træk
31. marts 2021
Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Stort fald i lønmodtagerbeskæftigelsen i januar
22. marts 2021
I januar faldt antallet af lønmodtagere med 22.000 personer, når der er taget højde for sæsonkorrektion. Det svarer til et fald på 0,8 pct. sammenlignet med december.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Offentlig beskæftigelse påvirket af den nye ferielov
22. marts 2021
Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med mere end 13.000 fra tredje til fjerde kvartal 2020, hvilket svarer til en stigning på 1,8 pct., den næststørste stigning siden 2008.
Lille fald i de præsterede timer i fjerde kvartal
15. marts 2021
De præsterede timer faldt samlet med 0,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2020. Faldet skyldes nedgangen i præsterede timer i offentlig forvaltning og service. Her var der et fald på 2,8 pct.
Hjemmearbejde fordoblet i 2020
18. februar 2021
I 2020 arbejdede 17 pct. hjemme regelmæssigt. Det er mere end en fordobling fra året før og den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejde, der nogensinde er opgjort i d interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Stigning i antallet af selvstændige uden ansatte
17. februar 2021
Antallet af selvstændige var 9.000 højere i fjerde kvartal 2020 end i samme kvartal året før. Stigningen er sket over en 1-årsperiode, hvor arbejdsmarkedet har været påvirket af COVID-19 med et faldende antal lønmodtagere.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Dansk beskæftigelsesfrekvens tredjehøjest i EU
27. januar 2021
I Danmark var der i tredje kvartal 2020 74,4 pct. af de 15-64-årige, som var i beskæftigelse, hvilket, sammen med Tjekkiet, var den tredjehøjeste beskæftigelse iblandt EU-medlemslandene. Nederlandene havde den højeste.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, beskæftigelse'
Byggebeskæftigelsen har rystet COVID-19 af sig
20. januar 2021
Byggebeskæftigelsen steg med 2,3 pct. fra 177.200 personer i tredje kvartal til 181.200 personer i fjerde kvartal. Det betyder, at nedgangen tidligere i 2020 nu er indhentet, og at byggebeskæftigelsen er tilbage på niveau.
Mange job med lønkompensation i hovedstaden
23. juni 2020
I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Flest lønmodtagere fra Polen
13. marts 2019
I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark.
Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigelse for lønmodtagere'
Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser
Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne
30. september 2020
Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne
De 65-årige, som har fået hævet deres folkepensionsalder, arbejder i stort omfang videre
23. oktober 2019
Som led i tilbagetrækningsaftalen fra 2011 hæves folkepensionsalderen gradvis fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen på 65 år hæves med et halvt år om året, således at folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022. Personer, som fyldte 65 år i 1. halvår 2019, var den første gruppe til at blive berørt af den højere folkepensionsalder, idet de først kunne gå på folkepension som 65½-årige.
Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne
18. september 2019
I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden.
Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark 2017
22. august 2019
I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det svarer til ca. 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger, og andelen har været stigende fra 2010 til 2017.
Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet
29. juli 2019
I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016.
Bag tallene
Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19
4. december 2020
Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.
Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede
18. november 2020
Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt.
Hver anden flygtning, der har opholdt sig i Danmark i mere end ti år, er i beskæftigelse
16. oktober 2020
Beskæftigelsen er generelt højere blandt flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet end blandt flygtninge, der kun har opholdt sig i Danmark i få år. Men for flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er det stadig kun halvdelen, der er i beskæftigelse.
På 10 år er antallet af læreruddannede i beskæftigelse faldet 8 pct.
5. oktober 2020
Antallet af personer, der er i beskæftigelse og har læreruddannelsen som højest fuldførte uddannelse, er faldet støt de seneste par år - med over 6.000 personer fra 2008-18. Mest markant er faldet i kommunerne Lolland, Tønder og Gentofte, hvis man ser bort fra de små ø-kommuner.
40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen
22. september 2020
Hele 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme i andet kvartal 2020, hvilket er rekordhøjt niveau. Flest arbejdede hjemme i hovedstadsområdet, og branchen med den højeste andel af hjemmearbejdende personer var information og kommunikation.