Arbejdsløse
Hvor høj er ledigheden i Danmark, og hvordan har den udviklet sig de seneste år? Er der forskel i ledigheden, når det gælder mænd og kvinder, og hvor mange går ledige i lang tid? Den registerbaserede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) omfatter samtlige jobparate dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, m.v.
Hvad betyder...?
Bruttoledighed er det officielle registerbaserede ledighedsbegreb i Danmark. De bruttoledige består af de ikke-aktiverede (dvs. de nettoledige) og de aktiverede ledige. En person tæller med som ledig, hvis han eller hun er uden arbejde og modtager en passende ydelse med en tilhørende rådighedsforpligtigelse i forhold til arbejdsmarkedet, hvilket afgøres af hvilken visitationskategori personen tilhører.
Nettoledige består af de ikke-aktiverede ledige. En person tæller med som ledig, hvis han eller hun er uden arbejde og modtager en passende ydelse med en tilhørende rådighedsforpligtigelse i forhold til arbejdsmarkedet, hvilket afgøres af hvilken visitationskategori personen tilhører.
Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Bemærk dog, at personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af langtidsledige.
Tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger, at de er påvirket af sæsoneffekter. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien.
Seneste nyhed om Arbejdsløse
Udvalgt statistik om Arbejdsløse
Udvikling i ledigheden
Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om dagpengemodtagerne indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.
Udvikling i ledighedsprocenten
Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om dagpengemodtagerne indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.
Udvikling i ledigheden hos mænd og kvinder (brutto)
Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om dagpengemodtagerne indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.
Udvikling i ledigheden hos mænd og kvinder (netto)
Den registerbaserede ledighedsstatistik opgøres på grundlag af STAR's Historiske A-kasseMedlems Register (HAMR), STAR's Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtager Udbetalings-Register (FLEUR) samt indberetninger direkte fra STAR vedrørende ledigheden for personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og løntilskud. Om sidstnævnte personer medtælles som ledige afgøres af deres visitationskategori. Oplysningerne om dagpengemodtagerne indberettes af a-kasserne, mens indberetningen af ledige kontanthjælpsmodtagere mv. påhviler de offentlige jobcentre. Disse oplysninger sendes i første omgang til STAR, der efterfølgende står for at levere data videre til Danmarks Statistik.
Udvikling i langtidsledige
Ledighedsoplysningerne stammer dels fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)'s register FLEUR (Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings-Register), og dels fra deres opgørelse af antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere. STAR står for indsamling af data og levering til Danmarks Statistik. Før juli 2017, stammede dagpengeoplysningerne fra Registret for ArbejdsMarkedet (RAM). Kilden til Beskæftigelse for lønmodtagere er Danmarks Statistiks eIndkomstregister suppleret med data fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister og Danmarks Statistiks Befolkningsregister. Danmarks Statistiks eIndkomstregister bygger på indkomstoplysninger indberettet til SKATs Indkomstregister (eIndkomst).
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med statistikken over langtidsledigheden er, at belyse strukturen og udviklingen for de langtidsledige, defineret som de personer der har været bruttoledige (dvs. modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet) i mindst 52 sammenhængende uger. Statistikken blev første gang publiceret i 2014 med månedstal fra februar 2009 og frem. I oktober 2017 blev statistikkens periodisering ændret til kalendermåneder, og serien indeholder nu langtidsledighedstal for januar 2009 og frem.
Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.
Formålet med den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) er at belyse den samlede ledighed = arbejdsløshed i Danmark. Den er opgjort som ledigheden blandt a-kassernes dagpengemodtagere samt blandt øvrige ydelsesmodtagere, som vurderes jobparate ved de offentlige jobcentre. Den registerbaserede ledighed opgøres månedligt og er hermed at betragte som en væsentlig konjunkturindikator. Nettoledigheden kan på det overordnede niveau føres tilbage til 1979, mens bruttoledigheden kan føres tilbage til januar 2007. Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for september 2022 har Danmarks Statistik offentliggjort en supplerende ledighedsindikator, som er en hurtig månedlig indikator for bruttoledigheden. Denne ledighedsindikator bliver offentliggjort 10-12 dage efter referencemånedens afslutning.
I flere statistikbanktabeller er ledigheden opgjort efter A-kasser. Herunder er en samlet liste med A-kasseændringer, der viser tidspunkter for diverse sammenlægninger, navneændringer, mm.
