Danmarks Statistik offentliggør både ledigheden baseret på arbejdskraftsundersøgelsen og baseret på registre. Det er i høj grad situationsafhængigt, hvornår man bør anvende det ene ledighedsbegreb frem for det andet.
Registerbaseret ledighed (Den Registerbaserede ledighedsstatistik)
Den registerbaserede ledighedsstatistik offentliggør månedlige tal for nettoledigheden og for bruttoledigheden.
Nettoledigheden kan føres tilbage til 1979, og den består af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der skønnes jobklar samtidig med at de ikke er i aktivering.
Bruttoledigheden kan føres til bage til 2007, og den består af summen af de nettoledige og de aktiverede der skønnes jobklar.
Den årlige registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS-statistikken) offentliggør ligeledes registerbaserede ledighedstal, svarende til de fuldt nettoledige den sidste uge af november hvert år.
Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsløshed (AKU-ledighed)
Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største interviewundersøgelse. Den er kvartalsvis og baserer sig årligt af en stikprøve på 89.000 danskere i alderen 15-74 år.
Arbejdskraftundersøgelsen er blevet offentliggjort siden 1994. Arbejdsløse (AKU-ledige) er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen.
AKU-ledigheden baseres således på den internationalt anvendte definition.
Læs også: Detaljeret beskrivelse af ledighedsbegreber og -statistikker
31. marts 2021
Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct.
18. februar 2021
I 2020 arbejdede 17 pct. hjemme regelmæssigt. Det er mere end en fordobling fra året før og den højeste andel af regelmæssigt hjemmearbejde, der nogensinde er opgjort i d interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsløshed'
17. februar 2021
Antallet af selvstændige var 9.000 højere i fjerde kvartal 2020 end i samme kvartal året før. Stigningen er sket over en 1-årsperiode, hvor arbejdsmarkedet har været påvirket af COVID-19 med et faldende antal lønmodtagere.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsløshed'
27. januar 2021
I Danmark var der i tredje kvartal 2020 74,4 pct. af de 15-64-årige, som var i beskæftigelse, hvilket, sammen med Tjekkiet, var den tredjehøjeste beskæftigelse iblandt EU-medlemslandene. Nederlandene havde den højeste.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsløshed'
13. marts 2019
Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år.
Tabeller i Statistikbanken om 'Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsløshed'
15. oktober 2018
I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig.
15. februar 2019
Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen.
10. januar 2019
Knap en tredjedel af nyansatte mænds jobskifte var på baggrund af netværk ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2017, mens dette blot var tilfældet for knap en fjerdedel af kvinderne. Vejen til nyt job ser forskellig ud alt efter jobsøgendes køn, og hvorvidt den jobsøgende allerede er i job, eller er arbejdsløs.
9. november 2018
I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode.