Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Mikkel Zimmermann
39 17 30 43

mzi@dst.dk

Hent som PDF

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 2007 og frem. SU-modtagerne er dog først medtaget fra og med 1. kvartal 2008. Der er ikke tale om større databrud i statistikken siden 2007/2008. Data for en væsentlige delmængde af de offentligt forsørgede under folkepensionsalderen indberettes årligt af samtlige EU-lande til den såkaldte LMP-database, der vedligeholdes af EU-kommissionen. De enkelte offentlige forsørgelsesydelser vil ikke være direkte sammenlignelige med de tilsvarende primærstatistikker (fx for bruttoledige, kontanthjælpsmodtagere mv.) fra Danmarks Statistik.

International sammenlignelighed

Da statistikken er baseret på en række administrative registre, der følger den nationale lovgivning tæt, er den vanskelig at sammenligne internationalt. Det nærmeste man kommer en international sammenstilling/sammenligning af en række af de ordninger som statistikken dækker er Labour Market Policy (LMP)-databasen, som har været det fælleseuropæiske datagrundlag for EU-kommissionen, Eurostat, og OECD siden 1998.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken offentligt forsørgede under folkepensionsalderen dækker perioden fra 1. kvartal 2007 og frem. SU-modtagerne er dog først medtaget fra og med 1. kvartal 2008. Der er databrud fra 2006 til 2007, da statistikken er blevet omlagt, i forhold til den tidligere AMFORA-statistik, og nye datakilder er taget i brug. Indtil videre kan man (før 2007) anvende den sammenhængende socialstatistik, der har et lidt andet sigte end OF-statistikken, men som dog indeholder mange af de samme ordninger. Den sidste sammenhængende socialstatistik blev dannet for året 2007, der derfor fungerer som 'overlapsår'. Inden for de enkelte arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger findes der i den tidligere AMFORA-statistik sammenlignelige tal fra og med 1. kvartal 1995 til og med 4. kvartal 2006. For fleks- og skånejobsordningerne dog først fra og med 3. kvartal 1999 og for integrationsuddannelse først fra og med 1. kvartal 2000.

Fra og med den 1. januar 2019 vil den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen medfører mindre databrud. For opgørelsen af de offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra og med 1. kvartal 2019 vil de personer der fylder 65 år i 2019 kunne fortsætte på de offentlige forsørgelsesydelser som indgår i nærværende statistik indtil deres reelle individuelle folkepensionsalder, dermed vil de også fortsat indgå i populationen af 'offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'. Ved offentliggørelsen af data for 2. kvartal 2020 (den18. november 2020), er datakilden til sygedagpengemodtagerne ændret til KSD. Den nye datakilde anvendes fremover for samtlige sygedagpengemodtagere fra og med den 1. januar 2020, hvilket medfører mindre databrud fra 2019 til 2020, bl.a. fordi beregningen af fuldtidsmodtagere af sygedagpenge er blevet ændret, som følge af de ændrede karakteristika i den nye datakilde.

Generelt set hæmmes sammenligneligheden over tid af de mange ændringer i foranstaltningerne, hvor nye kommer til og andre udfases. Formålet med statistikken over offentligt forsørgede under folkepensionsalderen er, at give et samlet kvartalsvist overblik over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Historisk har statistikken omfattet registrerede nettoledige, deltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Statistikken Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen er en videreudvikling og udbygning af statikken over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA) som startede 1. kvartal 1994 på baggrund af en rapport fra aktiveringsstatistikudvalget (betænkning nr. 1259). Udvalget blev nedsat på baggrund af, at den danske statistik på dette tidspunkt ikke var i stand til at give en tilfredsstillende belysning af de mange aktiveringsordninger i kommunalt regi. Udvalgets arbejde stod på i perioden december 1992 - oktober 1993. Statistikken over offentligt forsørgede skal ses som en fortsættelse af AMFORA-statistikken inklusiv inddragelse af oplysninger om ledighed samt øvrige personer på passiv forsørgelse.

Fra og med offentliggørelsen den 25. maj 2009 af årsstatistikken for 2008 er opgørelsen blevet udvidet med konsistente oplysninger om modtagere af efterløn, førtidspension samt syge- og barselsdagpenge. Disse oplysninger er ligeledes blevet indarbejdet i kvartalsstatistikken fra og med den 30. juni 2009. De indsamlede individoplysninger indeholder start- og slutdatoer samt (så vidt muligt) timer pr. uge i hver enkelt tilstand/foranstaltning. Den samlede OF-statistik kan umiddelbart føres tilbage til første kvartal 2007.

Fra og med offentliggørelsen den 18. juni 2013 af første kvartal 2013, er modtagere af fleksydelse (som er at betragte som efterløn for personer i fleksjob) inkluderet i statistikken fra og med første kvartal 2008. Samtidig er aktiverede personer uden ydelse (de såkaldt selvforsørgende) blevet ekskluderet af statistikken fra og med første kvartal 2007.

Fra og med offentliggørelsen af OF-statistikken for 1. kvartal 2014 i juni 2014, er SU-modtagere medtaget fra og med 1/1 2008, personer i jobrotation fra og med 1/1 2011, ressourceforløb fra og med 1/1 2013, nytteindsats og arbejdsmarkedsydelse fra og med 1/1 2014. Modsat er følgende personer fjernet i juli 2014, med tilbagevirkende kraft fra og med den 1/1 2011: Personer i forsøg, servicejob og voksenlærlinge. De to førstnævnte pga. meget små populationer og sidstnævnte pga. at antallet af indberettede voksenlærlinge syntes kraftigt underrapporteret.

Fra og med offentliggørelsen den 17. juni 2022 af statistikken for første kvartal 2022 , udvides statistikken med personer på 'Tidlig Pension' (med data fra og med 1. kvartal 2022), personer på 'Seniorpension' (med data fra og med 1. kvartal 2020, disse personer indgik i 2020 og 2021, som en delmængde af populationen af førtidspensionister) samt 'Voksenlærlinge' (med data fra og med 1. kvartal 2011).

Sammenhæng med anden statistik

I forhold til de data STAR offentliggør på Jobindsats er det svært at genkende de eksakte niveauer. Dette skyldes ikke et forskelligt datagrundlag for vores hhv. deres opgørelser, men derimod et andet sigte. STAR forsøger typisk at gengive de eksakte udbetalte ydelser, og hertil hørende modtagere, af de forskellige offentlige ydelsestyper, mens Danmarks Statistik i OF-statistikken typisk opgør de samme modtagere af offentlige ydelser, men fordelt efter personernes arbejdsmarkedstilstande, f.eks. om de er bruttoledige eller i bestemte former for aktivering. Herudover betyder Danmarks Statistiks databehandling/overlapsbehandling, at op imod 2 pct. af de indberettede ydelsesmodtagere slettes for at inden person kan indgå med mere end 37 timers offentlig forsørgelse om ugen.

Blandt andet overlapsbehandlingen i forbindelse med dannelse af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen indebærer samtidig, at de enkelte dele af statistikken ikke altid vil være direkte sammenlignelige med de tilsvarende primærstatistikker fra Danmarks Statistik. Her er der navnligt forskelle i opgørelsen af syge- og barselsdagpenge, førtidspension samt kontanthjælp og revalideringsydelse, jf. nedenstående.

Syge- og barselsdagpenge

I forhold til statistikkerne om Sygedagpenge og Barselsdagpenge giver følgende forhold anledning til forskelle:

  • Personer med flere samtidige syge/barselsdagpengeforløb "tæller" kun med én gang i Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen.
  • I de tilfælde hvor modtagere af syge- og barselsdagpenge samtidig står registreret med fx fleksjob eller aktivering kategoriseres personen som sidstnævnte.
  • Der er i Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen så vidt muligt taget højde for efterregistreringer. Det bidrager til, at antal modtagere af syge- barselsdagpenge navnligt i november og december måned er højere end i statistikken Dagpenge ved sygdom og fødsel.

Modtagere af syge- og barselsdagpenge er i statistikken skønsmæssigt opdelt på "med job" og "uden job". Denne opdeling er baseret på oplysninger om den specifikke sagstype og om udbetalingen sker til arbejdsgiver og/eller den sikrede. Opdelingen er behæftet med nogen usikkerhed.

Førtidspension

I Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen er modtagere af invaliditetsydelse ikke medtaget i modsætning til i statistikken Sociale Pensioner. Det skyldes, at denne gruppe typisk har ordinær beskæftigelse. Personer der står registreret med et skånejob samtidig med modtagelsen af førtidspension, optræder i offentligt forsørgede under "skånejob" (som støttet beskæftigelse), frem for under førtidspension.

Kontanthjælp og revalideringsydelse

Der findes ikke direkte sammenlignelig statistik bl.a. fordi aktiverede kontanthjælpsmodtagere og revalidenter i Offentligt forsørgede kategoriseres under den "aktive" foranstaltning. Kontanthjælpsstatistikkens kvartalspublikationer afviger fra Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen ved alene at bygge på udbetalingskonteringerne i udbetalingsregistret KMD Aktiv, frem for denne statistiks mere aktivitetsbaserede tilgang.

Generelt opgøres statistikken over offentligt forsørgedeunder folkepensionsalderen ved hjælp af begrebet fuldtidsdeltagere, hvilket begrebsmæssigt er direkte sammenligneligt med antallet af fuldtidsledige i den registrerede bruttoledighedsstatistik. Modsat opgøres eksempelvis kontanthjælpsstatistikken i 'antal berørte personer'.

Intern konsistens

Der er ingen intern inkonsistens i de offentliggjorte tal, da indbyrdes konfliktende oplysninger fra de forskellige administrative datakilder fjernes i overlapsbehandlingen inden statistikken offentliggøres.