Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Mikkel Zimmermann
39 17 30 43

mzi@dst.dk

Hent som PDF

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Statistikken er baseret på mange forskellige indberetningskilder, typisk i form af administrative udbetalingsregistre, hvor der kan forekomme indbyrdes modstridende oplysninger om den enkelte person. Andelen af modstridende oplysninger varierer fra foranstaltning til foranstaltning, men ligger i reglen på under 5 pct. Den endelige statistik over offentligt forsørgede er behandlet for tidsmæssige overlap for den enkelte person, således at hver enkel person højest kan bidrage med 37 timer ugentligt i de samlede opgørelser. Den samlede 'overlapsbehandling' fjerner i gennemsnit under 2 pct. af den indberettede person-volumen.

Samlet præcision

Der er ingen stikprøveusikkerhed, da statistikken er en totaltælling. Statistikken er imidlertid baseret på flere indberetningskilder, hvor der kan forekomme indbyrdes modstridende oplysninger om den enkelte person. Andelen af modstridende oplysninger varierer fra foranstaltning til foranstaltning, men ligger i reglen på under 5 pct. Den endelige statistik over offentligt forsørgede er behandlet for tidsmæssige overlap for den enkelte person, således at hver enkel person højest kan bidrage med 37 timer ugentligt i de samlede opgørelser. Den samlede 'overlapsbehandling' fjerner i gennemsnit under 2 pct. af den indberettede person-volumen.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Antal modtagere af ydelsestyperne almindelige dagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge er typisk hver især underopdateret med 1-5 pct. for det senest offentliggjorte kvartal. Omvendt synes visse ydelsestyper/foranstaltningstyper overvurderet pga. afmeldeproblematik, hvilket resulterer i en nedskrivning af visse ordninger på op til 2-3 pct. som følge af den overlapsbehandling, der inden offentliggørelse sikre at ingen person tæller med mere end 37 timer pr. uge på offentlig forsørgelse i alt.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken indeholder oplysninger fra en række administrative registre og er aldersmæssigt afgrænset til dem der er fyldt 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Da statistikken har flere indberetningskilder (bl.a. forskellige kommunale sagsbehandlere) fremkommer der af og til modstridende og fejlagtige oplysninger om den enkelte person i kildedata. Eksempler på sådanne kan være, at den aktiverede indberettes i flere aktiveringstiltag på samme tid der samlet overstiger 37 timer pr. uge, og at personen er i samme aktivering i en urealistisk lang periode. Mange fejlindberetninger skyldes, at indberetterne glemmer at ajourføre gamle oplysninger når nye kommer til. Fejlretningen = overlapsbehandlingen i Danmarks Statistik foretages ud fra logiske krav, fx et krav om at ingen personer må indgå med mere end 37 timer i alt i diverse tilstande ugentligt. Der er pt. ikke foretaget en decideret kvalitetsmåling af statistikken.

Det er a-kasserne der indberetter de ledige dagpengemodtagere. Her er der et forholdsvist konstant indberetningsefterslæb, men da OF-statistikken kun er kvartalsvis skønnes problemet ved udelukkende at operere med foreløbige tal minimalt (under 1 pct.) Det er kommunerne, der indberetter aktiverede kontanthjælps- og introduktionsydelsesberettigede, hvilket kan ske på forskellige måder, det være sig via Kommunedata's indberetningssystemer eller egne systemer. I enkelte tilfælde har kommunerne indsendt indberetningerne for sent til at de kan blive inkluderet i statistikken for den pågældende opgørelsesperiode. Med hensyn til syge- og barselsdagpenge vil antallet af modtagere i de sidste måneder i kvartalet/året typisk blive opjusteret ved efterfølgende offentliggørelser på grund af efterregistreringer. For det seneste kvartal som helhed skønnes disse efterregistreringer dog højest at udgøre 1-5 pct. Der findes pt. ingen præcise tal for den samlede usikkerhed, men den vurderes umiddelbart at være minimal.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

De kvartalsvise udgivelser indeholder i sagens natur 'foreløbige' tal for de seneste kvartaler, da den totale tidsserie altid vil være så opdateret som muligt på offentliggørelsestidspunktet. Statistikbanken vil som udgangspunkt blive opdateret løbende indtil tallene efter 6-12 måneder betragtes som endelige, hvorved de bl.a. på grund af forskerhensyn fastfryses. Der kan dog forekomme opdateringer efter 6-12 måneder, såfremt der indkommer nye oplysninger som har væsentlig betydning for niveauet og/eller udviklingen på de enkelte ordninger. I reglen overstiger de efterfølgende revisioner dog ikke 1-2 pct.

Generelt set er de efterfølgende revisioner/justeringer ret så vilkårlige/uforudsigelige, men fra og med 2016 har der været et nogenlunde stabilt mønster i opdateringsefterslæbet for antallet af modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge, hvilket har medført at Danmarks Statistik er begyndt at opregne de seneste fuldtidskvartalstal for disse 'efterslæb' i de faktiske input der indgår til sæsonkorrektionen. For 4. kvartal 2018 blev antallet af sygedagpengemodtagere (fuldtids) således opregnet med 1 pct. (inden sæsonkorrektion), mens antallet af barselsdagpengemodtagere (fuldtids) blev opregnet med 5 pct. Samtidig blev fuldtidstallet for barselsdagpengemodtagerne for 3. kvartal 2018 opregnet med 1 pct., mens 3. og 4. kvartal af 2016 blev nedregnet med hhv. 1 og 2 pct. (inden sæsonkorrektion), da vi oplever forsatte problemer med barselsdagpengedataleverancens historiske 'fradragsoplysninger'.