Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken indeholder følgende 11 nøgletal, der stiller kommunernes regnskabstal i forhold til befolkningen i de enkelte kommuner:

Kommunale driftsudgifter pr. indbygger

Nøgletallet viser kommunens driftsudgifter pr. indbygger i kommunen. Nøgletallet beregnes ved at dividere i alt hovedkonto 0-6, art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK11 med folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Ældreudgifter pr. ældre

Nøgletallet viser kommunens udgifter vedrørende tilbud til ældre pr. 67-125 årige. Der korrigeres ikke for alderen af de ældre, hvormed kommuner med høj andel af fx ældre over 80 år alt andet lige må formodes at have et højere nøgletal end kommuner med højere andel af ”yngre” ældre. Kommunernes udgifter til ældre blev opsplittet fra handicapudgifter i 2018, hvorfor nøgletallet ikke er tilgængeligt før 2018.

Nøgletallet beregnes ved at dividere summen af funktionerne under hovedfunktionen tilbud til ældre (5.30.xx), art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK31, med summen af 67-125 årige for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev

Nøgletallet viser kommunens udgifter vedrørende kommunens folkeskoler, herunder relateret til undervisningen, IT, administration på skolerne, inventar, rengøring, lokaler, udgifter til udenomsarealer mv. pr. folkeskoleelev. Antal folkeskoleelever i grundskolen er fordelt på bopælskommuner, da udgifter til folkeskolens undervisning mv. påhviler bopælskommunen, jf. bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning mv. endeligt påhviler.

Nøgletallet beregnes ved at dividere funktion 3.22.01 Folkeskoler, art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK31, med antal elever i grundskolen pr. 1. oktober fra tabel UDDAKT. Elever med bopælsområde Uoplyst kommune er trukket fra for tallet for hele landet.

Dagtilbudsudgifter pr. 0-10 årig

Nøgletallet viser kommunens udgifter til dagtilbud mv. til børn og unge pr. 0-10 årig. Tallet er inklusiv enkelte tilbud til børn og unge over 10 år, særligt klubber, da de ikke hensigtsmæssigt kan adskilles. Endvidere er der stor forskel på pasningsgraden, dvs. andelen af børn, der benytter dagtilbud. Kommuner med høj pasningsgrad vil have højere dagtilbudsudgifter pr. 0-10 årig. På baggrund af eksisterende data vurderes det ikke hensigtsmæssigt at sætte dagtilbudsudgifterne i forhold til antal børn og unge i dagtilbud. Nøgletallet viser dermed ikke kommunens dagtilbudsudgifter pr. barn i dagtilbud mv., men kommunens dagtilbudsudgifter i forhold til antallet af 0-10 årige i kommunen.

Nøgletallet beregnes ved at dividere summen af funktionerne under hovedfunktionen dagtilbud mv. til børn og unge (5.25.xx), art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK31 med summen af 0-10 årige for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Sundhedsudgifter pr. indbygger

Nøgletallet viser kommunens udgifter til sundhed pr. indbygger. Udgifterne steg markant i 2012 pga. en omlægning af kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet. Nøgletallet beregnes ved at dividere hovedkonto 4 Sundhedsområdet, art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK11, med folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Kulturudgifter pr. indbygger

Nøgletallet viser kommunens udgifter til kulturelle formål som defineret ved statistik for offentlige bevillinger til kulturelle formål pr. indbygger.

Nøgletallet beregnes ved at dividere summen af funktionerne 0.32.31, 0.32.35, 3.32.50, 3.35.60, 3.35.61, 3.35.62, 3.35.63, 3.35.64, 3.38.70, 3.38.72, 3.38.73, 3.38.74, 3.38.75, 3.45.83 (gældende fra 2016), art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK31 med folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Transport- og infrastrukturudgifter pr. indbygger

Nøgletallet viser kommunens udgifter til transport og infrastruktur pr. indbygger. Nøgletallet beregnes ved at dividere hovedkonto 2 Transport og infrastruktur, art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK11, med folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Arbejdsmarkedsforanstaltningsudgifter pr. 16-64 årig

Nøgletallet viser kommunens udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig. Der har været mange ændringer til funktionerne for arbejdsmarkedsforanstaltninger, hvilket svækker nøgletallets sammenlignelighed over tid.

Nøgletallet beregnes ved at dividere summen af funktionerne under hovedfunktionen arbejdsmarkedsforanstaltninger (5.68.xx), art i alt (netto)/bruttoudgifter, DRANST summen af 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion, fra tabel REGK31, med summen af 16-64 årige for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Udlignings- og tilskudsbeløb pr. indbygger

Nøgletallet viser hvor meget kommunen har modtaget (negative tal) eller betalt (positive tal) som del af tilskuds- og udligningssystemet pr. indbygger. Tallene er inklusiv tilskud fra staten, hvormed nøgletallet for hele landet, dvs. alle kommuner, ikke er lig med nul.

Nøgletallet beregnes ved at dividere summen af funktionerne 7.62.80, 7.62.81, 7.62.82 og 7.62.86, art i alt (netto)/bruttoudgifter og DRANST 7 Finansiering, fra tabel REGK31, med folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Langfristet gæld pr. indbygger

Nøgletallet viser kommunernes beholdning af langfristet gæld pr. indbygger. Tallet er en balancepost - Variablen med netto- og bruttoudgifter er derfor ikke relateret til tallet. Nøgletallet beregnes ved at dividere funktionerne under hovedfunktionen langfristet gæld (9.55.xx) - undtaget 9.55.73 Lønmodtagernes feriemidler - fra tabel REGK4, med folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Anlægsudgifter pr. indbygger

Nøgletallet viser kommunens udgifter til investeringer i bygge- og anlægsarbejder, eksklusiv forsyningsvirksomheder og ældreboliger pr. indbygger. Det er fx udgifter til opførelse af nye daginstitutioner, udbygning af skoleer, anlæg af nye veje, osv. Forsyningsvirksomheder, som omfatter gas-, el-, varme- og vandforsyning, spildevand og renovation, er ekskluderet, da der er stor forskel på, hvorvidt de indgår i kommunernes regnskaber eller drives som separate selskaber. Anlægsudgifter til ældreboliger er også ekskluderet, da disse udgifter afhænger af kommunens aftale med et eventuelt boligselskab. Jo højere andel af anlægget, som boligselskabet er ansvarlig for, desto lavere vil kommunens anlægsudgifter være og vice versa. Anlægsudgifter varierer meget fra år til år, hvormed den kortsigtede udvikling skal tolkes varsomt.

Nøgletallet beregnes ved at dividere summen af samtlige hovedkonti eksklusiv hovedkonto 1 forsyningsvirksomheder mv. fra tabel REGK11, og eksklusiv funktion 5.32.30 og 0.25.19 fra tabel REGK31, med folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A.

Serviceudgifter pr. indbygger Nøgletallet viser kommunens udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion, samt udgifter til miljø, veje, kollektiv trafik og administration pr. indbygger.

Fra år til år foretages der regelændringer, der medfører merindtægter/-udgifter eller mindreindtægter/-udgifter for kommunerne.

Nøgletallet for serviceudgifter korrigeres ikke for regelændringer fra år til år, og kan derfor ikke meningsfyldt tolkes på tværs af år.

I Finansministeriets opgørelser af serviceudgifter er der derimod korrigeret for disse regelændringer, hvilket sker i medfør af Det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Det betyder konkret, at Finansministeriet omregner serviceudgifterne for tidligere år med udgangspunkt i kommunernes aktuelle opgavebyrde. Læs mere DUT på fm.dk og kl.dk.

Nøgletallet er kun opgjort i løbende priser, og altså hverken i faste priser eller brutto, da der alligevel ikke meningsfyldt kan sammenlignes på tværs af år.

Serviceudgifter er defineret som kommunernes nettodriftsudgifter eksklusive udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, overførsler, forsikrede ledige, ældreboliger og udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsen samt ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning.

Nøgletallet beregnes ved at trække en række funktioner (og grupperinger) fra kommunernes samlede nettodriftsudgifter (summen af DRANST 1 og 2). Oversigt over opgørelsen af kommunernes serviceudgifter kan ses på kl.dk. På baggrund af denne oversigt kan serviceudgifterne beregnes med tal fra statistikbanken. Udgangspunktet kan hentes fra tabel REGK11 ved at vælge hovedkonto 0 samt 2-6, DRANST 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion og art I alt (netto). Funktionerne der skal trækkes fra udgangspunktet hentes fra tabel REGK31 (DRANST 1 Driftskonti og 2 Statsrefusion og arten I alt (netto)), mens grupperingerne findes i tabel REGK100. Antal indbyggere er folketal for 3. kvartal, fra tabel FOLK1A(https://www.statistikbanken.dk/FOLK1A).

Grupperinger og klassifikationer

Kommuneregnskaberne er baseret på konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner, som beskriver hvad der registreres under de forskellige funktioner m.m.

Nøgletal beregnes og offentliggøres for alle landets kommuner og regioner.

Sektordækning

Den offentlige sektor.

Begreber og definitioner

Nettoudgifter: Kommunens samlede reelle udgifter, dvs. udgifter fratrukket indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling. Her er det altså kommunens egen finansiering, der er i fokus.

Bruttoudgifter: Kommunens samlede ressourceforbrug, dvs. samlede udgifter uden at tage højde for, om udgifterne er dækket af indtægter fra fx andre kommuner eller statsrefusioner. Det er altså ressourceforbruget, der er i fokus.

Løbende priser: Årets priser angiver det gældende prisniveau for det aktuelle år.

Faste priser: Årets priser omregnes for de forskellige år til priserne i ét år (basisår), og renser derved for inflation. Nøgletallene benytter det seneste år som basisår. Se mere i afsnittet om basisperiode.

DRANST: Et kunstigt skabt begreb bestående af de første to bogstaver fra hvert af ordene drift, anlæg og status. Det angiver om der fx er tale om en driftspost, anlægspost eller lignende. Se mere i afsnit 2.2 i budget- og regnskabssystem for kommuner.

Enheder

Nøgletallene dækker de 98 kommuner. Kommunerne er endvidere grupperet på region. Regionerne dækker kommunerne i de respektive regioner.

Population

Populationen er de 98 danske kommuner.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2008 og frem.

Basisperiode

Nøgletallene opgøres både i løbende og faste priser, sidstnævnte med det seneste regnskabsår som basisår. De faste priser er beregnet på bagrund af tal for pris- og lønregulering fra Indenrigs- og Boligministeriet, som de foreligger ultimo april i året efter senest offentliggjorte regnskabsår. PL-reguleringstaksterne kan findes på www.noegletal.dk. Der benyttes taksterne for det generelle indeks med undtagelse af nøgletallet Anlægsudgifter pr. indbygger, som benytter indekset vedrørende anlægsudgifter.

Måleenhed

Fælles for alle nøgletallene er, at de økonomiske størrelser er udtrykt pr. person i de enkelte kommuner.

Referencetid

01-01-2022 - 31-12-2022

Hyppighed

Nøgletallene opgøres årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

For hjemmel henvises til statistikdokumentationerne for Regnskaber for kommuner og regioner, Befolkningen og Elevregistret.

Indberetningsbyrde

Statistikken er sammensat af resultater fra andre statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

For øvrige oplysninger henvises til kommunernes regnskaber, folketal og fuldtidsuddannelser. Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.