Indhold

Indholdsbeskrivelse

I 2023 er der nye spørgsmål om fx 3D print teknologier, dataanalyse og kvanteteknologi . Andre spørgsmål gentages i undersøgelsen med nogle års mellemrum fx. virksomhedernes brug af digitale forretningsløsninger (ERP- og CRM-software, RFID tags) og elektronisk fakturering. Endelig er der nogle emner, som er med i undersøgelsen hvert år fx spørgsmål om virksomhedernes e-salg, hjemmesider og it-sikkerhed. Statistikken dækker i 2023 følgende overordnede emner relateret til it-anvendelse i virksomheder:

• Adgang til internet
• Hjemmeside
• Brug af mobilapps
• Sociale medier
• It-kompetencer
• It-sikkerhed og sikkerhedshændelser
• Datatyper og -etik
• Brug af forretningssoftware
• Cloud computing
• Internet of Things
• 3D print
• Datadeling og -analyse
• Robotteknologi
• Kunstig intelligens
• Kvanteteknologi
• Websalg

Afgrænsningen af undersøgelsespopulation til virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst 10 fuldtidsansatte er bestemt af EU-forordning. For enkelte år er populationen afgrænset til også at dække virksomheder med 5-9 ansatte (gælder for 2019 og 2021). Følgende brancher er med i populationen: Industri mv., bygge og anlæg, handel og transport mv., Information og kommunikation, erhvervsservice.

Grupperinger og klassifikationer

Undersøgelsens resultater formidles i med fordeling på branche og størrelsesgruppe. Fra og med 2008 anvendes brancher fra Dansk Branchekode 2007 (DB07), internationalt NACE Rev.2. I perioden 2004-2007 anvendes Dansk Branchekode 2003 (DB03). Ved branchegruppering er Danmarks Statistiks standardgrupperinger anvendt. For yderligere information, se Dansk branchekode.

I Statistikbanken er virksomhedernes størrelse defineret ved antal fuldtidsansatte, opdelt i grupperne 10-49, 50-99, 100-249 og 250+ fuldtidsansatte - se tabellerne ITAV3, ITAV4, ITAV9, ITAV12, ITAV13, ITAV15, ITAV16, ITAV17, ITAV18, ITAV19, ITAV20 og ITAV21. I årene 2019 og 2021 kan oplysninger vedrørende mirkovirksomhedernes med 5-9 fuldtidsansatte ses i tabellerne ITAV10 og ITAV11.

Sektordækning

Undersøgelsen dækker hovedparten af brancherne i de private, ikke-finansielle byerhverv. Den finansielle sektor er alene inkluderet i tællingsårene 2005-2010.

Begreber og definitioner

Brug af 3D-print: 3D-print – også kaldet additiv produktion – er brug af specielle 3D-printere til fremstilling af tredimensionelle fysiske objekter ved hjælp af digital teknologi. Medtager 3D-printning udført i egen virksomhed og af eksterne leverandører.

Cloud Computing: Cloud computing er it-services, der benyttes over internettet, fx adgang til software, computerkraft eller lagerplads mv., hvor serviceydelsen har alle følgende karakteristika: i) leveres fra serviceleverandørens servere, ii) kan fleksibelt skaleres op eller ned, iii) kan bruges efter behov, i det mindste efter etablering, iv) er betalbar, enten per bruger, efter forbrug eller forudbetaling.

Elektronisk salg: Elektronisk salg vedrører ordrer afgivet via internettet eller andre computernetværk. Der ses bort fra ordrer afgivet via almindelig e-post. Betaling og levering behøver ikke foregå elektronisk. Elektronisk handel kan ske på to måder: i) web-salg, dvs. ordrer afgivet via hjemmesider eller ekstranet, og ii) EDI-salg, dvs. ordrer sendt automatisk fra virksomhed til virksomhed i særligt aftalte formater. Web-salg kan ske såvel til forbrugere som til andre virksomheder (private og offentlige), mens EDI-salg i praksis kun foregår fra virksomhed til virksomhed.

GPS og andre satellitbaserede tjenester: Satellitbaserede tjenester omfatter brugen af signaler og data fra satellitter, eksempelsvis navigations-, positionerings- og timingsignaler (GPS), satellitbilleder, eller kommunikation via satellitter uden for dækning fra landnettet. GPS er kun omfattet i de tilfælde, hvor brugen er integreret med virksomhedens it-systemer, eller hvor de afledte data efterfølgende bearbejdes videre (fx til flådestyring eller kørselsregnskaber).

Internet of Things (IoT): Internet of Things (IoT) er enheder eller systemer, der er forbundet via internettet, ofte kaldet ”intelligente” enheder eller systemer. De indsamler/udveksler data og kan overvåges eller fjernstyres via internettet. Eksempler: i) Styring af indeklima og forbrug (fx intelligente termostater, intelligent belysning og trådløse målere til fjernaflæsning). ii) Lagerstyring, dvs. levering, storage og vareinfo (fx RFID tags - Radio Frequency Identification - til at identificere og spore en vare). iii) Flåder/kørsel - GPS, benzinforbrug (fx sensorer til overvågning af køretøjers kørsel og vedligeholdelsesbehov).

Machine learning og kunstig intelligens: Maskinlæring og kunstig intelligens omfatter brug af computersoftware, der med udgangspunkt i data ”tænker”, analyserer, problemløser og danner sammenhænge i mønstre, fx i billed-, lyd- og tekstdata. Det kan bl.a. være computergenereret årsrapport, chatbots eller automatiseret markedsføring.

RFID teknologi: Brug af RFID (Radio Frequency Identification) teknologi - vedrører brug af RFID tags, der på afstand kan hente information automatisk, fx til at genkende eller spore genstande. - omfatter brug af NFC (Near Field Communication) teknologi En RFID-tag er et stykke elektronik, der via radiobølger på kort afstand sender information tilbage, når det modtager et bestemt signal.

Robot teknologi: En industri-robot indgår i industriel produktion. Den kan være fastmonteret eller mobil. Den er automatisk styret og kan programmeres til at manipulere objekter, bøje sig og rotere om 3 eller flere akser. En service-robot indgår i interaktion med personer, andre maskiner eller digitale enheder. Den har en grad af autonomi og er i stand til at operere i et komplekst og dynamisk miljø. Software robotter (computerprogrammer) er ikke omfattet af undersøgelsen.

Enheder

Virksomhed.

Population

Populationen er private virksomheder inden for de ikke-finansielle byerhverv.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

1998-

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Andel af virksomheder og procent af omsætning.

I Statistikbankens tabel ITAV3, ITAV4, ITAV9, ITAV10, ITAV11, ITAV12, ITAV15, ITAV16, ITAV17, ITAV18, ITAV19, ITAV20 og ITAV21. er angivet andelen af virksomheder, som enten har svaret "Ja" eller "Nej" til et spørgsmål (kategoriske variable). Der er virksomheder, som ikke har svaret på alle spørgsmål, så summen af kategorierne "Ja" og "Nej" summer ikke helt til 100 pct.

I statistikbankens tabel ITAV13 er angivet virksomhedernes e-salg og e-køb som andele af henholdsvis årets omsætning og samlet køb. Virksomhedernes årlige omsætning hentes fra seneste version af Det Erhvervsstatistiske Register (ESR). Virksomhedens årlige samlede køb beregnes ved summen af indenlandsk køb og import i den seneste offentliggørelse af Firmastatistikken.

Referencetid

Referenceperioden er januar samme år (for nogle variable det forgange kalenderår).

Hyppighed

Statistikken udkommer én gang årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik §8 (jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1972 med de ændringer, der følger af lov nr. 386 af 13. juni 1990, lov nr. 1025 af 19. december 1992, lov nr. 295 af 2. maj 2000 og lov nr. 610 af 30. maj 2018).

Statistikken er fra og med 2006 omfattet af EU-forordning om statistik om informationssamfundet forordning (EC) Nr. 808/2004. Forordningen er forlænget i forordning (EC) No 2022/1344.

Indberetningsbyrde

Indberetningsbyrden er angivet til 1.547 timer for de 2.213 virksomheder med mindst 10 fuldtidsansatte, der har svaret på spørgsmålet om tidsforbrug (4.557 virksomheder har besvaret årets spørgeskema). Det giver et gennemsnitligt tidsforbrug pr. virksomhed på 40 minutter.

It-anvendelse i virksomheder 2023.

Øvrige oplysninger

Find oplysninger på emnesiden om it-anvendelse i virksomheder. Øvrig information kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.