Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik.
Agnes Tassy
24 81 48 78

ata@dst.dk

Hent som PDF

It-anvendelse i befolkningen

Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig.

Samlet præcision

Dækningsgrad: Resultaterne baseres indtil 2006 på ca. 1.000 gennemførte interviews hver måned. Stikprøven er meget høj for års-publikationerne 2001-2003, hvor der blev gennemført interviews i flere måneder. Fra 2007 gennemføres ca. 4.300 interviews i april måned. I 2010 gennemførtes 4.600 interviews for at kunne dække den udvidede population (fra 16-74 til 16-89 år). 2011 undersøgelse er baseret på 4.988 gennemførte interviews (16-89 år) og i 2012 var undersøgelsen baseret på 5.224 gennemførte interviews (16-89 år). I 2013 er der 5.696 gennemførte interviews (16-89 år), hvor besvarelserne fra de 75-89-årige ligger på 1.474. I 2016 udvides populationen med 15-årige borgere og der gennemføres 6.222 interviews. 2017 undersøgelsen bygger på 6.200 interviews med borgere mellem 15 og 89 år. 2018 undersøgelsen dækker de 15-89-årige og består af 6.300 gennemførte interviews. 2019 består af 5793 gennemførte interviews med personer i alderen 15-89 år. I 2020 er der 5.946 gennemførte interviews med borgere fra 16 til 89 år. I 2021 deles undersøgelsen i to, så den består af en EU-undersøgelse med ca. 4200 besvarelser og en national undersøgelse med ca. 2700 besvarelser for at mindske indberetningsbyrden.

Stikprøve/udsnit: Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra CPR. Indtil 2006 blev der udtrukket en ny stikprøve hver måned blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-74 år. Der blev gennemført ca. 1.000 interviews hver måned, fra et udtræk på ca. 1.460 personer. Hovedårsager til frafald er manglende telefonnummer, nægtere og personer, der ikke kunne træffes. Fra og med 2007 trækkes én samlet stikprøve blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-74 år (dog 16-89 år fra og med 2010).

Bortfald: Der er forskellige årsager til bortfald, eksempelvis at telefonnummeret ikke er fundet, at de kontaktede ikke ønsker at deltage, at der ikke er opnået kontakt til vedkommende efter adskillelige opkald eller lignende. Fra 2007, hvor der kun trækkes én stikprøve, opleves tilsvarende bortfald, og årsagerne hertil er de samme som førhen.

Der foreligger usikkerhedsberegninger for udvalgte hovedspørgsmål og udvalgte grupper.

Stikprøveusikkerhed

Stikprøveusikkerhed (2020) (standardafvigelse i procentpoint)

  • Adgang til internet (alle personer): 0,42
  • Husholdninger med bredbånd: 0,49
  • Andel af befolkningen, som regelmæssigt bruger internettet: 0,28
  • Andelen, som har downloadet blanketter fra de offentlige myndigheders hjemmesider: 0,74
  • Andelen af dem, som har e-handlet: 0,47

Den statistiske usikkerhed for andelen af personer med adgang til internet fra hjem og/eller arbejde er i 2014 beregnet til ±0,95 pct. med et konfidensinterval på 95 pct. Usikkerheden stiger, når adgangen til internettet opgøres efter opdelinger af baggrundsvariable, fx beskæftigelse, da disse andele er baseret på et mindre antal observationer. Usikkerheden for 65-74-åriges der regelmæssigt bruger internettet i 2020 er eksempelvis beregnet til ±1,18.

Anden usikkerhed

Omfanget af mangelfulde besvarelser er næsten ikke-eksisterende, da spørgeskemaet udfyldes på internettet. Der er indbygget filtre, så respondenten kan, fx ikke besvare spørgsmål om nethandel, hvis han/hun ikke har brugt internettet i over et år.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

I 2020 bygger undersøgelsens resultater på besvarelser fra 5946 respondenter i alderen 16-89 år. Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.