Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Eva Blicher Tryde
39 17 31 64

ebt@dst.dk

Hent som PDF

Grundskoleuddannelser

Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt i forbindelse med dannelsen af Elevregisteret. Størstedelen af data indsamles som system- til - systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik.

En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet.

Kilder

Kilderne til grundskolestatistikken er oplysninger fra skolernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik, inden grundskoledata kobles til andre uddannelsesområder, og Elevregisteret dannes.

Indsamlingshyppighed

Statistikken er baseret på oplysninger, som indsamles en gang årligt.

Indsamlingsmetode

Størstedelen af data indsamles som system- til- systemindberetninger fra skolernes administrative elevsystemer. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web spørgeskemaer på http://www.virk.dk

Datavalidering

Danmarks Statistik har i samarbejde med alle systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Når data modtages hos Danmarks Statistik, gennemløber data en omfattende kvalitetssikring. Det sker, at institutionerne ikke får opdateret alle deres elever. Hvis der er tale om større antal elever, bliver institutionerne bedt om at foretage en genindberetning, hvorefter fejlsøgningen fortsætter.

En af de vigtigste typer af fejltjek vedrører makrofejlsøgningen, som går ud på at søge efter usandsynlige udsving. Mikrofejlsøgningen foretages i forlængelse af de mere overordnede kontroller, fordi fokus her i højere grad er på uhensigtsmæssigheder på enkelte records. Det kan fx være invalide uddannelseskoder for enkelte studerende eller et relationstjek, såsom om påbegyndelsestidspunktet ligger efter afgangstidspunktet. Endvidere fejlsøges for inkonsistens mellem variable, fx fejlsøges elevernes alder ved påbegyndelsestidspunkt i forhold til uddannelsesniveau. Sideløbende foretages der et versionstjek, da det afsluttede skoleår i indberetningen gerne skal ligne det opstartede skoleår i forgangne års indberetning. Er der enkelte forskelle undersøges disse.

Databehandling

I forbindelse med fejlsøgningen af data om elever på grundskolerne foretages der flere typer af databehandling.

Afbrud, hvor eleven skifter klasse, men bliver på samme klassetrin og skole, fjernes i databehandlingen. Dette skyldes, at en del grundskoler arbejder med holddannelser og registrerer holdskiftet i deres administrative elevsystem, således at klassebetegnelsen ændres, når der dannes nye hold. Denne praksis giver et utilsigtet højt antal afbrud for disse elever. Afbrud, hvor eleven skifter klassetrin eller skole, bevares.

Der bliver altid fortaget et overlapstjek, da der ikke altid er overensstemmelse mellem datoerne, når eleverne fx skifter institution (skole). Danmarks Statistik tilretter datoerne, således at eleven ikke findes flere steder samtidigt. Dette kan dog kun lade sig gøre, såfremt skolerne har registreret det korrekte CPR nummer. Det er ganske almindeligt, at den skole som eleven har forladt ikke får afmeldt eleven med det samme. Tilretningen tilpasses derfor den nye skoles registreringer.

Flere specialskoler og dagbehandlingscentre kan have svært ved at bestemme de enkelte elevers niveau, der angiver deres uddannelse, da det kan svinge over flere klassetrin afhængigt af fag. Her sættes elevens niveau og uddannelseskode svarende til deres alders normalklassetrin.

Ved tjek for usandsynlige klassespring eller ’ugyldige’ klassetrin på særlige skoler kan klassetrinet/uddannelsen blive korrigeret. Særligt for grundskoler bliver der fejlsøgt for større grupper af klassespring, der går ud over det forventede. Fx at en 0. klasse fortsætter i 10. klasse, hvilket ofte er en fejltastning for 1. klasse.

Ligeledes fejlsøges der for, om det er de rette klassetrin på særlige skoler. Fx er der kun udskoling (8.-11. klasse) på efterskoler. Normalt kan der ikke være indskoling på ungdomsskoler, da 6. klasse er mindste årgang, medmindre det drejer sig om, at skolen også bruges til specialskole eller har modtagerklasser for flygtninge om dagen og ungdomsskole om eftermiddagen. Flygtninge bliver ofte placeret i klasser, der ikke følger deres alder, men deres fagkundskaber, og i modsætning til andre typer elever, så tilpasses klassetrinnet/uddannelsesniveauet ikke deres alder.

En del skoler registrerer de kommende elever i deres elevsystem, inden de er begyndt i skole. Det kan være, at de fx begynder i maj på SFOen og derefter begynder i 0. klasse efter sommerferien. Da de administrative systemer ikke altid har en kode til disse børn, registreres de som 0. klasses elever, når de begynder i SFO, hvilket betyder, at de står som omgængere uden at være det. Disse førskole-børn slettes.

I Danmark er det forventet, at man starter i skolen, når man er mellem 5½ og 6½ år. Elever, der er yngre end 5 år ved skolestart, slettes, da det ofte er en indskrivningsfejl. De internationale skoler kan dog have registreret helt unge elever, som går på skolen. Men da det ikke passer ind i det danske skolesystem, kan der være et mindre antal elever, som derfor udgår af Elevregisteret.

På baggrund af oplysninger fra grundskoleregistret dannes der årligt et særskilt datasæt med en klasse-id som gør det muligt at følge, hvilke klasser en given elev har fulgt gennem sit uddannelsesforløb.

Datasættet med oplysninger om klasse-id kan kobles med grundskoleregistret vha. variablene TAAR, PERSONID. Læs mere i notatet Dannelsen af en klasse-ID.

En gang årligt dannes datasættet psd.grundskole_laerer, hvor kompetencedata fra STIL der indeholder oplysninger om lærere samt de fag og klasser som de har undervist i, er koblet sammen med oplysningerne i Grundskoleregistret. Datasættet gør det muligt at se, hvilke lærere som har undervist de enkelte elever i de forskellige fag. Læs mere i notatet: Lærere og fag i grundskolen

I forbindelse med offentliggørelser fra psd.grundskole_laerer skal man være opmærksom på at overholde Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik, hvor det ved udtrækning og eventuel offentliggørelse af data er et krav, at ingen enkeltindivider kan identificeres. I forbindelse med anvendelse af datasættet psd.grundskole_laerer kan kombinationen af institutionsnummer og klasse/årgang fx udgøre en risiko for en indirekte identifikation af underviserer, som ikke er tilladt.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover, hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.