Statistisk behandling

Kilder

Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner.

Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer.

Oplysninger om personalet kommer fra en række kilder, som alle sammen knytter sig til udbetaling af løn. Oplysninger om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som også indberetter data om personale i de selvejende institutioner, hvis løn udbetales gennem Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. For de selvejende institutioner er kilden deres lønleverandør eller institutionerne selv.

For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov.

Derudover benyttes også Danmarks Statistiks egne registre over uddannelse: Elevregisteret og Kvalifikationsregistret.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles som udgangspunkt en gang årligt, men Danmarks Statistik modtager løbende månedsdata ift. data for børn og institutioner.

Barselsdata og løndata indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Data om institutioner og indmeldte børn leveres gennem en system-til-system løsning fra kommunernes pladsanvisningssystem.

Data om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, hvilket er automatiseret. For nogle selvejende institutioner aflønnes personalet også af kommunerne, hvilket medfører at personaledata indgår i levering fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Selvejende institutioner, som ikke aflønnes gennem det kommunale system, kan benytte et eksternt lønsystem. Hvis dette er tilfældet leverer lønsystemet data til Danmarks Statistik. Dette efterlader en mindre gruppe af selvejende institutioner, som ikke har en lønsystemsleverandør. Disse institutioner indberetter manuelt gennem en skemaindberetningsløsning på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Datavalidering

Når data modtages valideres de i to trin: 1) grundlæggende datavalidering og 2) valideringsdialog med den enkelte kommune.

Den grundlæggende datavalidering går ud på at undersøge udsving for antallet af børn fordelt på pasnings- og institutionstype for hver kommune i løbet af et år. Kommuner, der har skiftet systemleverandør siden sidste udgivelse, gives særlig opmærksomhed, da det øger risikoen for fejl ved overførsel. Desuden sammenlignes årets data med tidligere års data, og der foretages sammenligning imellem årsdata og månedsdata for at vurdere, om der er overensstemmelse imellem disse.

Ydermere sammenlignes antallet af ansatte med antallet af børn for hver kommune og antallet af institutioner med ansatte sammenlignes med institutionerne i Danmarks Statistiks Institutionsregister. Er der mange ansatte i forhold til antallet af børn eller omvendt, undersøges antallet af børn og ansatte på institutionsniveau. I sådanne tilfælde er det typisk kommunen, som har registreret børn på det rigtige kontonummer, mens de har registreret de ansatte på et forkert kontonummer. Sidstnævnte vil herefter blive korrigeret efter kontakt til den enkelte kommune, dataleverandør eller opslag i data, inden valideringsrapporterne udsendes til kommunerne. Der er et særligt fokus på, om Danmark Statistisk har modtaget al løndata.

Efter den grundlæggende datavalidering udarbejdes en valideringsopgørelse over børn og personale for hver enkelt kommune, som sendes ud til hver enkelt kommune. Kommunerne udfylder valideringsrapporten med deres egen optælling, hvorefter tallene sammenlignes med Danmarks Statistiks optælling. Ved afvigelser igangsættes en dialog med den pågældende kommune for nærmere afklaring og indsnævring af forskellen. I samarbejde med kommunerne beregnes de endelige tal. Kommunerne skal ikke godkende tallene, men er oplyst om dem før udgivelse.

Databehandling

Statistikken medtager kun personale, som helt eller delvist har pædagogiske opgaver i relation til børnene. Dvs. at køkkenpersonale, rent administrativt personale og lignende frasorteres. Pædagogisk personale, som er ansat på de puljer, der eksisterer på dagtilbudsområdet, indgår for nuværende i opgørelsen. Det samme gælder pædagogisk personale ansat til håndteringen af Corona.

For personaledata, som leveres af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, medtages som udgangspunkt personale, som er konteret på følgende kontonumre:

• Konto 5.25.10 – Centralt placeret støttepersonale
• Konto 5.25.11 – Dagpleje
• Konto 5.25.13 - Tværgående institution
• Konto 5.25.14 - Vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution

For at afklare præcist hvilke ansatte, der skal inkluderes benyttes lønoplysninger koblet til overenskomst for at afgøre stillingskategori. For selvejende institutioner, hvor data ikke leveres af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, er processen enklere, men de samme stillingskategorier anvendes.

Efter første validering sker endnu en filtrering for, hvilket personale der indgår. Kun personale ansat i følgende stillinger medtages:

• Pædagogiske ledere
• Pædagoger
• Pædagogiske assistenter
• Pædagogmedhjælpere
• Pædagogstuderende
• Pædagogisk assistent studerende
• Støttepersonale

Ansatte i pædagogiske flexjob indgår i opgørelsen som medhjælpere. Mellemledere, som ikke er ansat på en lederoverenskomst (f.eks. en souschef eller pædagogisk leder af en “stue”), opgøres som “pædagoger”. Vikarer indgår under “medhjælpere” og omfatter både løst ansatte vikarer på timeløn og fastansatte vikarer i forbindelse med en tidsbegrænset stilling.

Støttepersonale, der er centralt placeret i kommunerne, dvs. ikke ansat i en specifik institution, fordeles på de kommunale institutioner efter en fordelingsnøgle, som kommunerne oplyser Danmarks Statistik om i valideringsdialogen. Fordelingsnøglerne som kommunerne oplyser i valideringsdialogen fremgår af en nøglefil.

Nogle ansatte i de ovenstående stillinger ekskluderes dog. Det gælder:

• Pædagogisk personale, som er ansat til at yde støtte efter Serviceloven
• Centralt placerede ledere (typisk “ledere for ledere”)
• Pædagogisk personale, som alene foretager fagforeningsopgaver, så som fællestillidsrepræsentanter

I opgørelsen vægtes de forskellige stillinger, da der tages højde for, at forskellige personaletyper benytter forskellige andele af deres tid med børnene:

• Pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere indgår i opgørelsen med en vægt på 1
• Pædagogstuderende indgår i opgørelsen med en vægt på 0,43
• Pædagogiske assistentstuderende indgår med en vægt på 0,24

Pædagogstuderende og pædagogiske assistentstuderende indgår med forskellig vægt, da praktik i et dagtilbud udgør en forskellig andel af den registrerede arbejdstid for den pædagogiske assistentuddannelse end for pædagoguddannelsen. Vægtningen følger anbefalingen i rapporten ”Normeringer i dagtilbud: Model for en årsopgørelse af normeringer i dagtilbud fra 2014” .

Dagplejere vil indgå i statistikken, som værende ansat fuldtid på 37 timer, selvom arbejdsugen for dagplejere ofte er længere. Personale ansat i aldersintegrerede institutioner fordeles efter en fordelingsnøgle, som kommunerne oplyser Danmarks Statistik i valideringsdialogen, på 0-2 og 3-5 årige. Der bliver lavet en overlapskontrol, så det ikke er muligt for en person at have overlappende ansættelsesforløb.

Ud fra antagelser og vægte og antallet af dage/måneder ansættelsesforløbet har varet, beregnes personale målt i fuldtidsenheder. Personaledata udvides med uddannelsesstatus ved hjælp af Danmarks Statistiks Elevregister, Kvalifikationsregister og Register over højest fuldførte uddannelse. Uddannelsesstatus er opgjort den 3.10 i tællingsåret og uddannelseskategorirene indeholder både studerende og færdiguddannet.

Børn tælles med i den kommune, hvor de passes, også selvom et barn har en anden bopælskommune. Børn, som er eller fylder 8 år i tællingsåret, indgår ikke i data. Det samme gælder børn, som ifølge Elevregisteret er påbegyndt grundskolen før tællingsåret, medmindre de er yngre end 6 år ved tællingsårets udgang. Børn, som starter i skole i tællingsåret, men stadigvæk er indmeldt i dagtilbud en måned efter skolestart, udmeldes af daginstitutionen dagen før skolestart. Børn kan ikke være indmeldt i dagtilbud og SFO eller lignende på 6+ området på samme tid. Der bliver foretaget et overlapstjek, da det ikke er muligt for et barn at være indmeldt i flere indmeldelsesforløb på samme tid.

Børn kan enten være indmeldt i dagtilbud på fuldtid eller deltid, og indgår i statistikken med forskellig vægt: - Børn, som er indmeldt op til og med 25 timer pr. uge i indgår med 0,5 fuldtidsgrad - Børn, som er indmeldt over 25 og op til 36 timer pr. uge indgår med 0,75 fuldtidsgrad - Børn, som er indmeldt 36 timer pr. uge indgår som fuldtid

Tilsvarende personalet omregnes børnene også til hele år. Således vil et barn på fuldtidspasning indgå med et halvt år, hvis det kun har været tilmeldt pasning i 6 måneder.

Børn, som er indmeldt på aldersintegrerede institutioner opdeles i to grupper: 0-2 og 3-5 år med udgangspunkt i den oprykningsalder, som kommunerne oplyser i valideringsdialogen. Oprykningsalder som kommunerne oplyser i valideringsdialogen fremgår af en nøglefil

Mange børn, som skal starte i skole, starter i skolens SFO et par måneder før skolestart. Disse førskolebørn indgår i statistikken, hvis kommunerne stadigvæk opkræver børnehavetakst. Hvis kommunerne i stedet for vælger at melde børnene ud af dagtilbud ved start i førskole SFO indgår de ikke i statistikken.

Normering beregnes samlet for alle kommunale og selvejende institutioner, ved at dividere fuldtids- og helårsomregnede børn med fuldtids- og helårsomregnet personale.

Hvis der ikke er indberettet personale for en institution, så udgår indberettede børn også fra normeringsberegningen for at undgå bias. Manglende personaleindberetning fra institutioner forekommer kun sjældent.

Korrektion

Ikke relevant for denne statistik.