Børnepasning
Hvor mange børn er der pr. pædagogisk personale i danske vuggestuer og børnehaver? Hvordan har normeringen udviklet sig over tid? Danmarks Statistik opgør data for børn og personale for dagtilbuds- og fritidsområdet. Der laves også en opgørelse over institutionerne på områderne, en optælling af modtagere af tilskud for privat pasning og pasning af egne børn samt en oversigt over de kommunale takster.
Seneste nyhed om Børnepasning
Udvalgt statistik om Børnepasning
Gennemsnitlig normering i vuggestuer
Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner.
Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer.
Oplysninger om personalet kommer fra en række kilder, som alle sammen knytter sig til udbetaling af løn. Oplysninger om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som også indberetter data om personale i de selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, hvis løn for en given selvejende daginstitution eller institutionslignende puljeordning udbetales af den pågældende kommune. For de selvejende daginstitutioner eller institutionslignende puljeordninger er kilden deres lønleverandør eller daginstitutionerne selv.
For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov. Derudover benyttes også Danmarks Statistiks egne registre over uddannelse: Elevregisteret, Kvalifikationsregistret samt Register over højest fuldførte uddannelse. Desuden benyttes Dagtilbudsregistret som reference ift. data for daginstitutionerne, fx struktur og aldersgruppe.
Gennemsnitlig normering i børnehaver
Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner.
Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer.
Oplysninger om personalet kommer fra en række kilder, som alle sammen knytter sig til udbetaling af løn. Oplysninger om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som også indberetter data om personale i de selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, hvis løn for en given selvejende daginstitution eller institutionslignende puljeordning udbetales af den pågældende kommune. For de selvejende daginstitutioner eller institutionslignende puljeordninger er kilden deres lønleverandør eller daginstitutionerne selv.
For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov. Derudover benyttes også Danmarks Statistiks egne registre over uddannelse: Elevregisteret, Kvalifikationsregistret samt Register over højest fuldførte uddannelse. Desuden benyttes Dagtilbudsregistret som reference ift. data for daginstitutionerne, fx struktur og aldersgruppe.
Antal børn i vuggestue og dagpleje
Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner.
Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer.
Oplysninger om personalet kommer fra en række kilder, som alle sammen knytter sig til udbetaling af løn. Oplysninger om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som også indberetter data om personale i de selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, hvis løn for en given selvejende daginstitution eller institutionslignende puljeordning udbetales af den pågældende kommune. For de selvejende daginstitutioner eller institutionslignende puljeordninger er kilden deres lønleverandør eller daginstitutionerne selv.
For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov. Derudover benyttes også Danmarks Statistiks egne registre over uddannelse: Elevregisteret, Kvalifikationsregistret samt Register over højest fuldførte uddannelse. Desuden benyttes Dagtilbudsregistret som reference ift. data for daginstitutionerne, fx struktur og aldersgruppe.
Fordeling af pædagogisk personale i vuggestuer og børnehaver
Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner.
Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer.
Oplysninger om personalet kommer fra en række kilder, som alle sammen knytter sig til udbetaling af løn. Oplysninger om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som også indberetter data om personale i de selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, hvis løn for en given selvejende daginstitution eller institutionslignende puljeordning udbetales af den pågældende kommune. For de selvejende daginstitutioner eller institutionslignende puljeordninger er kilden deres lønleverandør eller daginstitutionerne selv.
For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov. Derudover benyttes også Danmarks Statistiks egne registre over uddannelse: Elevregisteret, Kvalifikationsregistret samt Register over højest fuldførte uddannelse. Desuden benyttes Dagtilbudsregistret som reference ift. data for daginstitutionerne, fx struktur og aldersgruppe.
Udvikling i pædagogisk personale i vuggestuer og børnehaver
Data til statistikken kommer fra flere forskellige kilder, men kan deles op i 3 typer; data om indmeldte børn, data om ansat personale, samt data om daginstitutioner.
Både data om indmeldte børn og daginstitutioner kommer fra de kommunale pladsanvisningssystemer.
Oplysninger om personalet kommer fra en række kilder, som alle sammen knytter sig til udbetaling af løn. Oplysninger om kommunalt personale indberettes via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som også indberetter data om personale i de selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger, hvis løn for en given selvejende daginstitution eller institutionslignende puljeordning udbetales af den pågældende kommune. For de selvejende daginstitutioner eller institutionslignende puljeordninger er kilden deres lønleverandør eller daginstitutionerne selv.
For at kunne korrigere for barselsrelateret orlov, anvendes data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om udbetaling af ydelser knyttet til barselsorlov. Derudover benyttes også Danmarks Statistiks egne registre over uddannelse: Elevregisteret, Kvalifikationsregistret samt Register over højest fuldførte uddannelse. Desuden benyttes Dagtilbudsregistret som reference ift. data for daginstitutionerne, fx struktur og aldersgruppe.
Indskrevne børn i SFO
Oplysninger om antallet af børn og unge indhentes fra kommunale forældreopkrævningssystemer, og der suppleres med oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet samt indberetninger direkte fra pasningsinstitutionerne. Oplysninger om kommunalt ansatte indhentes fra de kommunale lønanvisningssystemer KRL og indberetninger direkte fra pasningsinstitutionerne.
Udvikling i privat pasning og pasning af egne børn
Det kommunale fagsystem på børnepasningsområdet.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Statistikken Børnepasning efter skolestart belyser antallet af indskrevne børn og unge, og fuldtidsomregnet pædagogisk ansatte i børnepasning efter skolestart. Statistikken har være udarbejdet siden 1943 i forskellige former.
Formålet med statistikken Børnepasning før skolestart i de kommunale og selvejende institutioner samt institutionslignende puljeordninger er at belyse omfanget af og ressourceforbruget til børnepasning i dagtilbud for børn under skolealderen til brug for sammenligning mellem kommunerne. Omfanget af børnepasning er belyst siden 1943, men i 2015 skiftede opgørelsesmetoden til fuldtidsenheder, således at det er muligt at opgøre såkaldte normeringer.
Statistikken belyser antallet af indmeldte børn og ansat personale i de private daginstitutioner. Både børn og personale er opgjort i fuldtidsenheder. Statistikken udgives for første gang i 2022.
Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af institutioner og enheder med børnepasning i Danmark for børn og unge i alderen 0 til og med 17 år. Før 2015 blev statistikken opgjort som en del af den samlede børnepasningsstatistik.
Formålet med statistikken Modtagere af tilskud til privat børnepasning er at belyse hvor mange, der får tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken findes i sin nuværende form fra 2008, men der findes sammenlignelige data tilbage til 2004.
Formålet med statistikken over årstakster for børnepasning er at belyse de kommunalt besluttede årstakster for dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skolefritidsordninger.
