Gå til sidens indhold

Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Jonas Ellemand
39 17 31 08

joe@dst.dk

Hent statistikdokumentation som pdf

Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart 2022

Statistikken belyser antallet af indmeldte børn og ansat personale i de private daginstitutioner. Både børn og personale er opgjort i fuldtidsenheder. Statistikken udgives for første gang i 2022.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn målt i fuldtidsenheder i de private daginstitutioner, hvor pasning og bopælskommune er den samme, og antal ansatte med pædagogiske opgaver målt i fuldtidsenheder i private daginstitutioner. Børn og personale i dagpleje, kommunale og selvejende dagsinstitutioner indgår ikke i statistikken.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data og data kan potentielt blive tilpasset som følge af fejlsøgningen.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL og FOLA anvender statistikken til at vurdere ressource tildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Oplysningerne stammer primært fra kommunernes fagsystemer. Præcisionen kan påvirkes af fejl og mangler i kommunernes registreringer og de private daginstitutionsløn data, og hvorvidt nøgler til fx at fordele børn på aldersgrupper i integrerede institutioner er korrekt.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken offentliggøres ca. ti måneder efter referenceårets afslutning, hvilket er i slutningen af oktober. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 2015 blev børn og personale i fuldtidsenheder over et år i kommunal dagpleje, samt kommunale og selvejende daginstitutioner opgjort. I 2022 er det første gang, at der udgives statistik for det private område. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik over børnepasning udarbejdes i flere lande, dog ikke efter fælles retningslinjer.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistik for antal indskrevne børn og pædagogisk personale i private dagsinstitutioner offentliggøres i Statistikbanken under Børn og personale. Se mere på emnesiden for Børnepasning

Læs mere om tilgængelighed