Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Jonas Ellemand
39 17 31 08

joe@dst.dk

Hent som PDF

Børnepasning i private dagsinstitutioner før skolestart

Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 2015 blev børn og personale i fuldtidsenheder over et år i kommunal dagpleje, samt kommunale og selvejende daginstitutioner opgjort. I 2022 er det første gang, at der udgives statistik for det private område. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik over børnepasning udarbejdes i flere lande, dog ikke efter fælles retningslinjer.

International sammenlignelighed

Der udarbejdes statistikker om børnepasning i en lang række lande. Statistikken er dog ikke underlagt nogle fælles internationale retningslinjer hvilket betyder at nationale metoder kan variere fra land til land.

Sammenlignelighed over tid

Der har været opgjort statistik om børnepasning siden 1943. I 2015 ændredes metoden til at opgøre børn og personale i fuldtidsenheder. Statistikken har dog kun omfattet de kommunale og selvejende dagsinstitutioner indtil 2022, hvor der også udgives statistik omhandlende børn og personale i de private dagsinstitutioner. Danmarks Statistik opgør for første gang børn og personale i de private dagsinstitutioner målt i fultidsenheder tal for 2021. Da, statistikken ikke er udgivet før 2022, er det ikke muligt at sammenligne over tid.

Sammenhæng med anden statistik

Danmarks Statistik udgiver anden statistik med de tilsvarende tal for det kommunale og selvejende område. - BOERN1: viser opgørelsen af det fuldtidsomregnede pædagogiske personale. - BOERN2 viser opgørelsen over fuldtidsomregnede børn i pasning. Desuden findes andre relevante tal for området i følgende statistikbanktabeller: - BOERN3 viser opgørelsen over normeringerne i pasningstilbuddene. - BOERN4: Opgørelse over Institutioner og enheder til børnepasning. – BOERN5: opgørelse over indskrevne børn i fritidsordninger - BOERN61: opgørelse over Personale i kommunale skolefritidsordninger - DAGTIL4: opgørelse over modtagere af tilskud vedr. privat pasning og pasning af egne børn

Intern konsistens

Både børn og personale kan optræde i flere fagsystemer i løbet af et år. Danmarks Statistiks databehandling sørger for, at der er intern konsistens.