Tilbagegang i BNP på 0,3 pct. i andet kvartal 2023
Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret
Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,3 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet var især drevet af tilbagegang i handel samt finansiering og forsikring. Medicinalindustrien og den offentlige sektor bidrog omvendt positivt til BNP-væksten. Kvartalsvæksten er revideret ned med 0,6 procentpoint i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal. Nedjusteringen skyldes helt overvejende indarbejdelse af opdaterede tal for industri, udenrigshandel og finansielle brancher. For industrien er Industriens salg af varer indarbejdet for første og andet kvartal, hvilket især har øget medicinalindustriens værditilvækst i første kvartal og dermed sænket dens bidrag til BNP-væksten i andet kvartal. Væksten i finansiering og forsikring er nedjusteret som følge af indarbejdelse af nye regnskabsoplysninger om driftsudgifter i andet kvartal. For udenrigshandel har især en opjusteret import af gas på 8 mia. kr. medvirket til reduktionen i BNP-væksten. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1Medicinalindustriens bidrag til dansk økonomi
Medicinalindustriens bidrag til væksten i dansk økonomi fra første halvår 2022 til første halvår 2023 er stort set uændret siden første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med 58 pct. og bidrog til væksten i BNP med 2,0 procentpoint. BNP i denne periode steg med 1,5 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. Ekskluderes medicinalindustriens bidrag ville BNP være faldet med 0,5 pct. over perioden. Ses der på BNP i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022, er BNP vokset med 0,6 pct., men uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 1,5 pct. På trods af medicinalindustriens omfattede betydning for dansk økonomi, har den kun begrænset indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Dette kan skyldes, at en stor del af den fysiske produktion af danske medicinalvarer foregår i udlandet med udenlandsk arbejdskraft. At undlade vækstbidraget fra medicinalindustrien tager ikke højde for, at medicinalindustrien skaber aktivitet i andre brancher.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn1 samt egne beregningerStor opjustering af gasimporten
Den samlede eksport og import i andet kvartal havde en fremgang på hhv. 2,9 og 5,0 pct. Fremgangen i importen var især drevet af vareimporten, der voksede med 6,0 pct. Dermed er væksten i vareimporten opskrevet med 3,8 procentpoint, hvilket hovedsagligt skyldes en opjustering af gasimporten. For vareeksporten var der en mindre stigning på 1,6 pct. Eksporten og importen af tjenester steg med hhv. 4,3 og 3,6 pct. Væksten i tjenesteeksporten er korrigeret op med 3,1 procentpoint især som følge af en opjustering for søtransport. Korrektionen for søtransport har ikke betydning for BNP-væksten, da disse tal var indarbejdet i branchens produktionsvækst i seneste offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023.
Fremgang i forbruget
I andet kvartal steg husholdningernes forbrug med 0,5 pct. og er dermed revideret op med 0,1 procentpoint. Fremgangen skyldtes stigende bilkøb og forbrug af tjenester mv., der steg med hhv. 3,7 pct. og 1,2 pct. For andre varer end biler var der en tilbagegang på 0,5 pct., hvilket helt overvejende skyldes lavere forbrug af energivarer. Det lavere forbrug kommer samtidig med, at udgifterne for husholdningerne til elektricitet og brændsel ligger markant lavere end vanligt grundet sænkelsen af elafgiften.
Kraftig fremgang i transportmiddelinvesteringerne
I andet kvartal 2023 steg de faste bruttoinvesteringer med 2,1 pct., hvilket er en opjustering på 0,7 procentpoint siden første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. Den mest fremtrædende fremgang findes i transportmiddelinvesteringer med en vækst på 45,4 pct. Omvendt var den største tilbagegang boliginvesteringerne og maskininvesteringerne, der faldt med hhv. 3,8 og 2,0 pct.
Danmarks nationalregnskab
|
2023 |
||||
|
2. kvt. |
2. kvt. |
1.-2. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
|
Løbende priser |
Sæsonkorrigeret realvækst |
|||
|
|
Årlig vækst1 |
Kvartalsvis vækst |
||
|
mia. kr. |
pct. |
|||
Bruttonationalprodukt (BNP) |
698,9 |
0,9 |
1,6 |
0,8 |
-0,3 |
Import af varer og tjenester |
407,8 |
5,9 |
4,0 |
-1,4 |
5,0 |
Import af varer |
231,7 |
-1,7 |
-4,1 |
-2,5 |
6,0 |
Import af tjenester |
176,1 |
17,5 |
16,5 |
0,3 |
3,6 |
Forsyning i alt |
1106,7 |
2,7 |
2,5 |
0,0 |
1,6 |
Eksport af varer og tjenester |
462,1 |
8,7 |
8,6 |
3,4 |
2,9 |
Eksport af varer |
270,0 |
8,7 |
8,3 |
1,0 |
1,6 |
Eksport af tjenester |
192,1 |
8,3 |
8,6 |
6,7 |
4,3 |
Privatforbrug |
319,2 |
0,4 |
-0,1 |
0,5 |
0,7 |
Husholdningernes forbrugsudgifter |
309,7 |
0,3 |
-0,2 |
0,5 |
0,8 |
Køb af køretøjer |
15,6 |
39,0 |
39,5 |
13,9 |
3,7 |
Andre varer |
125,8 |
-5,2 |
-5,5 |
-1,3 |
-0,1 |
Tjenester i alt inkl. turisme |
168,3 |
2,4 |
1,8 |
1,0 |
1,2 |
Tjenester i alt |
173,7 |
1,6 |
2,1 |
1,5 |
0,7 |
Turistindtægter (-) |
-19,2 |
9,2 |
19,6 |
9,5 |
0,1 |
Turistudgifter (+) |
13,7 |
27,1 |
25,9 |
7,4 |
7,0 |
NPISH forbrugsudgifter2 |
9,5 |
1,9 |
2,8 |
0,5 |
-0,3 |
Offentlige forbrugsudgifter |
160,0 |
1,4 |
-1,1 |
1,2 |
0,3 |
Faste bruttoinvesteringer |
154,8 |
-0,8 |
-2,1 |
-14,3 |
2,1 |
Boliger |
35,8 |
-13,5 |
-13,5 |
-4,0 |
-3,8 |
Andet byggeri og anlæg |
40,0 |
9,6 |
8,5 |
0,3 |
1,2 |
Maskiner, transportmidler mv. |
38,7 |
0,2 |
-4,1 |
-9,4 |
10,5 |
Intellektuelle rettigheder |
40,3 |
0,4 |
0,7 |
-32,5 |
1,1 |
Lagerforøgelser mv.3 |
10,7 |
-2,5 |
-1,4 |
-0,3 |
0,4 |
Endelig indenlandsk anvendelse |
644,6 |
-2,2 |
-2,5 |
-3,7 |
1,5 |
Endelig anvendelse i alt4 |
1106,7 |
2,5 |
2,3 |
-0,5 |
2,1 |
Samlede præsterede timer i alt (mio.) |
1122,2 |
0,6 |
0,8 |
0,0 |
0,3 |
Beskæftigelse5 i alt (1.000 personer) |
3209,6 |
1,3 |
1,5 |
0,3 |
0,2 |
1 Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2023
Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,6 procentpoint i andet kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2023 vedrørende Firmaernes køb og salg, Offentlig forvaltning og service, Industriens salg af varer, Betalingsbalance og udenrigshandel og de finansielle brancher. Desuden er sæsonkorrektionsmodellerne opdaterede ved denne offentliggørelse, hvilket - sammen med de nye tal - har ført til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, der revideres tilbage til 2020. Læs mere nedenfor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023 bortset for revisioner knyttet til nedenstående september-version. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 2. kvt. 2023. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf).
Til denne version er der derudover indarbejdet september-versionen af det årlige nationalregnskab for 2021 og 2022. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Revisionerne har ingen betydning for BNP.
Yderligere data om medicinalindustrien
Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion, bruttoværditilvækst og aflønning af ansatte for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal.
Opdateret sæsonkorrektion
I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Dette er sket ved gennemgang og genvurdering af sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab på baggrund af de senest offentliggjort tal. Dette kan medføre ændringer tilbage til 2020 i de sæsonkorrigerede værdier, mens de ikke-sæsonkorrigerede værdier er uændrede. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i ændrede modelvalg, estimationsperiode eller lignende.
Opgørelse af råvare- og engroslagre
Til opgørelsen af de kvartalsvise råvare- og engroslagre for industrien benyttes for første og andet kvartal i 2023 en intern version af opgørelsen af lagrene i relation til Industriens produktionsindeks. Denne metode er valgt, da det vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer. Det samme er, som tidligere udmeldt, gældende for færdigvarelagre i industrien for både 2022 og 2023.
Firmaernes køb og salg
Opgørelsen af Firmaernes køb og salg juni og juli 2023 fra 15. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2023 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for 2. kvt. 2023 var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2023, der blev offentliggjort 8. september.
Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen
Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af Nationalregnskabet 2. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 29. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen.
Nyt fra Danmarks Statistik
29. september 2023 - Nr. 334
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. november 2023
Kontakt
- Jonas Dan Petersen, tlf. 39 17 38 65
- Henning Elberg Jørgensen, tlf. 39 17 38 23
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab.