Gå til sidens indhold

Formueindkomst har hævet BNI siden 2009

Nationalregnskab (år) 2021-2022 september-version

Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2022 på 2.896 mia. kr. Det er en nedjustering på 4,1 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.832 mia. kr. i 2022 og er 64,3 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 110,1 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 258,8 mia. kr. i 2022, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 148,7 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse.

Bruttonationalprodukt (BNP) og Bruttonationalindkomst (BNI), mia.kr.Kilde: www.statistikbanken.dk/nan2

Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet

Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter til og fra udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2022 var på over 1.600 mia. kr.

Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af størrelsen på BNI

I 2022 var Danmarks bidrag til EU på 24,8 mia. kr., mens det i 2021 var 26,5 mia. kr. Den største andel, er den såkaldte BNI afgift, som udgjorde 82 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 20 mia. kr. Den resterende del består af toldopkrævninger på vegne af EU.

Danmark modtager tilskud fra EU primært bestående af subsidier til erhvervslivet, hvor størstedelen går til landbruget. I 2021 og 2022 har Danmark derudover modtaget støtte fra EU's genopretningspakke i forbindelse med Covid-19.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revisioner af nationalregnskabet

Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2021-2022. I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat.

Offentlige finanser

Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser på grundlag af opgørelsen offentliggjort 22. september i statistikbanken.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 22. september i statistikbanken.

Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser

Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP).

HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker.

Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet.

Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP).

Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966.

De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024

Nyt fra Danmarks Statistik

29. september 2023 - Nr. 337

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. juni 2024

Kontakt

Kilder og metode

Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation