Gå til sidens indhold

Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning.

Real BNP før og efter hovedrevision

Ny beregning af offentlig realvækst

Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013.

Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder

Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab.

Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer

BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat.

Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008

 

Før

Efter

Manual ændringer

Data og
metode
ændringer

Difference
 

 


1

(1+3+4)
2


3


4

(2-1)
5

(5/1)*100
6

 

løbende priser, mio. kr.

pct.

Bruttonationalprodukt (BNP)

1753152

1797547

48912

-4517

44395

2,53

Import

903963

909050

13672

-8585

5087

0,56

Forsyning

2657115

2706597

62584

-13102

49482

1,86

 

 

 

 

 

 

 

Husholdningernes forbrugsudgift

827493

827957

-3411

3875

464

0,06

Forbrugsudgift i NPISH

12524

25626

8562

4540

13102

104,62

Offentlig forbrugsudgift

465404

452185

-9484

-3735

-13219

-2,84

Faste bruttoinvesteringer

368758

413351

49487

-4894

44593

12,09

Lagerforøgelser

20437

16644

-

-3793

-3793

-18,56

Nettoanskaffelser af værdigenstande

2915

2894

-

-21

-21

-0,71

Eksport

959585

967939

17430

-9076

8354

0,87

Anvendelse

2657115

2706597

62584

-13102

49482

1,86

Ny opdeling af det private forbrug

Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret.

Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd.

Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct.

Skattetrykket nedjusteres

Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag.

Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt

Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP. Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010

Nyt fra Danmarks Statistik

15. september 2014 - Nr. 469

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt