Statistikken over boformer belyser de borgere, der har ophold på et forsorgshjem eller herberg. Statistikken over kvindekrisecentre belyser de kvinder og eventuelle medbragte børn, der har ophold på et kvindekrisecenter. Første gang statistikken om kvindekrisecentre udkommer vil være forår 2018.
Statistikken over boformer giver information om brugere af boformer efter servicelovens § 110, herunder forsorgshjem og herberger mv. Statistikken om kvindekrisecentre giver information om antallet af indskrevne kvinder og børn på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109. Statistikken indeholder også information om varighed på ophold og ophold med medbragte børn.
Data til statistikken indhentes fra boformer og kvindekrisecentre. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af blandt andet ministerier, forskere, presse og studerende. Yderligere oplysninger om datagrundlag, indhold, begreber mm vedrørende boformer og kvindekrisecentre kan findes i de respektive statistikkers statistikdokumentation.
Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.
Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice
Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser