Statistikken har fokus på både omfang og betydning af koncerner i Danmark og bidrager dermed med ny viden om dansk erhvervsliv. Undersøgelsens resultater anvendes af brancheorganisationer, politikere, forskere og nyhedsmedier.
Statistikken belyser de firmaer, der var reelt aktive i perioden, og som var en del af en dansk koncern, dvs. at disse firmaer havde direkte tilknytning til et eller flere danske firmaer.
Statistikken er udarbejdet på baggrund af følgende kilder:
- Erhvervsstatistisk Register (ESR)
- Firmaernes officielle regnskaber
- Generel Firmastatistik
- Kommercielle datakilder
Danske firmaer, som udelukkende ejer udenlandske datterselskaber og som ikke er ejet af et andet dansk firma, betragtes ikke som en koncern, og udelades af statistikken.
Danske firmaer, der er direkte ejet fra udlandet, men ikke har mindst ét dansk datterselskab tilknyttet, betragtes ikke som en koncern, og udelades ligeledes af statistikken.
To eller flere danske firmaer med samme udenlandske direkte ejer (og som, globalt set, dermed er koncern-søsterselskaber) vil ikke blive betragtet som en koncern, idet der ikke er en direkte ejer-forbindelse mellem de to danske firmaer.
Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.
Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice
Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser