Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Person- og familie­indkomster

Har mænd flere penge til rådighed end kvinder? Har de unge færre penge mellem hænderne end de midaldrende og de ældre? Statistikken for person- og familieindkomster kan bruges til at belyse forskelle som disse, foruden geografiske forskelle.

Introduktion

Det mest anvendte indkomstbegreb er den disponible indkomst. Det er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.

Indkomster inkluderer ud over løn og overskud af selvstændig virksomhed bl.a. også afkast af formue, udbetalinger fra en A-kasse samt pension, kontanthjælp, sygedagpenge, SU og formueindkomst.

I opgørelserne over personindkomster medregnes personer, der er fuldt skattepligtige, er minimum 15 år og har været bosat i Danmark hele året. I opgørelserne over familieindkomster medregnes familier, hvor mindst et af familiens medlemmer lever op til de nævnte kriterier.  

Personindkomsten er velegnet til at vurdere indtjeningsevnen for forskellige uddannelses- og faggrupper. Mens familieindkomsten er god til at belyse levevilkår og forbrugsmuligheder. 

Dokumentation

Revision af indkomststatistikken 

Indkomststatistikken er revideret i forbindelse med udgivelsen af indkomsterne for 2013, som blev udgivet 16. december 2014. Revisionen af indkomststatistikken er delvist foretaget som følge af revisionen af nationalregnskabet i september 2014. Niveauet for lejeværdi af egen bolig falder, og ligesom i nationalregnskabet betragtes kirkeskat ikke længere som en skat, men som et frivilligt bidrag.

Herudover foretages en række andre ændringer i statistikken. Virksomhedsrenter flyttes fra renteindtægter og udgifter til overskud af selvstændig virksomhed og grøn check inkluderes i overførslerne.

Skattemæssig værdi af rentefradrag

Flertallet af boligejere har optaget boliglån. Renteudgifter er derfor en betydelig udgiftspost for mange boligejere, og den historiske udvikling på boligmarkedet er derfor i den grad påvirket af både renteniveau og rentefradragets udvikling. Danmarks Statistik har på forespørgsel og med finansiering fra Boligøkonomisk Videnscenter, som er etableret af Realdania, beregnet den faktisk opnåede skattebesparelse på individniveau, som følge af fradrag for renteudgifter på baggrund af indkomststatistikregistret. Opgørelse dækker perioden i 1980 til 2012. I dette notat kan man læse mere om metoderne og de usikkerheder, som er forbundet med beregningerne af den skattemæssige værdi af rentefradrag.

Metodenotat om rentefradrag

Begreber og definitioner

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst anvendes hovedsageligt som et mål for personers eller familiers forbrugsmuligheder. Den disponible indkomst er det beløb en person eller familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt. Læs mere om Disponibel indkomst.


Indkomst i alt, før skat mv.

Indkomst i alt, før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Det er således personens/familiens samlede indkomst før skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlige renteudgifter er trukket fra. Læs mere om Indkomst i alt, før skat mv..


Erhvervsindkomst

Erhvervsindkomst omfatter lønmodtageres løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulentarbejde. Under Løn indgår ud over almindelig løn også vederlag og honorarer for bestyrelses- og udvalgsarbejde mv., diæter samt værdien af frynsegoder. Erhvervsindkomsten er opgjort før betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Læs mere om Erhvervsindkomst.


Offentlige overførsler

Offentlige overførsler omfatter folkepension, førtidspension, efterløn, forskellige former for dagpenge og kontanthjælp, SU, boligstøtte, børnefamilieydelser samt grøn check. Overførslerne udbetales af det offentlige samt af A-kasser. De fleste overførsler er skattepligtige, og er her opgjort før skat. Læs mere om Offentlige overførsler.


Private pensioner

Private pensioner i indkomststatistikken omfatter løbende udbetalinger af tjenestemandspension, ATP samt obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger, der udbetales som livrente- og ratepension. Kapitalpensioner og aldersopsparing indgår ikke i opgørelsen. Indkomst fra private pensioner er opgjort før skat. Læs mere om Private pensioner.


Formueindkomster

Formueindkomst er en betegnelse for afkastet på en persons eller families formue. Dette omfatter fx renter, aktieudbytter samt realiserede fortjenester og tab på aktier og andre værdipapirer mv. Læs mere om Formueindkomster.


Lejeværdi af egen bolig

Sammenlignet med en lejer sparer boligejeren udgiften til husleje. Lejeværdi af egen bolig er en beregnet værdi, der viser, hvad en boligejer i teorien skulle betale for at leje en tilsvarende bolig. Lejeværdi af egen bolig tillægges ejerens indkomst ved beregning af disponibel indkomst for at sikre bedre sammenlignelighed mellem boligejere og lejere. Læs mere om Lejeværdi af egen bolig.


Skat mv.

Skat mv. består af indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. Indkomstskat omfatter statsskatter (bund- og topskat), kommuneskat, sundhedsbidrag, ejendomsværdiskat, aktieskatter og foreløbig betalt virksomhedsskat. Kirkeskatten betragtes som værende frivillig og indgår derfor ikke. Læs mere om Skat mv..


Ækvivaleret disponibel indkomst

Når man undersøger uligheden i indkomster blandt danske familier, bruger man oftest ækvivaleret disponibel indkomst, som beregnes ud fra den disponible indkomst. Beregningen gør det muligt at sammenligne familiers indkomst uafhængigt af familiernes størrelse og alderssammensætning. Læs mere om Ækvivaleret disponibel indkomst.


Socioøkonomisk status

Socioøkonomisk status inddeler personer i kategorier efter deres primære indkomstkilde/aktivitet i løbet af året. Det kan fx være selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, studerende eller folkepensionist. I opgørelser på familieniveau anvendes den socioøkonomiske status for den person i familien, der har den højeste indkomst. Læs mere om Socioøkonomisk status.


Internationale sammenligninger af indkomster

Organisationer som Eurostat og OECD laver internationale sammenligninger af indkomstniveauer og fordelinger. Det er dog kompliceret at sammenligne på tværs af lande, og denne type opgørelser bør derfor tolkes med lidt forsigtighed. Læs mere om internationale sammenligninger


SILC er revideret i sommeren 2015
Revisionen påvirker SILC-data fra 2014 og frem. Revisionen er gennemført med følgende formål: At reducere stikprøveusikkerheden, forbedring af sammenligneligheden med de andre lande i SILC og implementering af ændringer forårsaget af 2014-revisionen af indkomststatistikken og nationalregnskabet. Revisionen vil i løbet af det kommende år blive gennemført tilbage i tid. Læs mere om Revisionen

Ved spørgsmål om indkomstfordeling kontakt Jarl Quitzau, direkte telefon 39 17 35 94, jaq@dst.dk

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?

Test din indkomst

Ansvarlig for siden

Jarl Quitzau