Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik
Selma Mustafic Mulalic
39 17 36 64

smu@dst.dk

Hent som PDF

Udenrigshandel med tjenester

Opgørelsen af tjenestehandlen følger internationale retningslinjer, og statistikken er derfor sammenlignelig med andre landes tilsvarende statistikker. Statistikken betragtes som sammenlignelig fra 2005 og frem

International sammenlignelighed

Opgørelsen af tjenestehandlen følger internationale retningslinjer, og statistikken er derfor sammenlignelig med andre landes tilsvarende statistikker. Partnerlandenes opgørelse af samme tjenestegrupper (spejlstatistikker) er i princippet at betragte som sammenlignelig statistik, men metodiske – og datakvalitetsmæssige forskelle gør en direkte sammenligning vanskelig.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken over udenrigshandel med tjenester er fra 2005, men der findes også data fra før i betalingsbalancestatistikken. Da der er tale om nye kilder og metoder fra og med 2005, må der ventes at forekomme databrud i forhold til tidligere opgørelser af tjenestehandlen. Dette gælder efter sagens natur navnlig for poster på lavt aggregeringsniveau. Det er dog opfattelsen, at den samlede tjenestebalance (indtægter i alt minus udgifter i alt) er opgjort uden nævneværdigt brud. For tællingsårene 2009, 2014 og 2019, hvor stikprøven blev opdateret og opregningsmetoden justeret, er der ikke tale om databrud i den sædvanlige opfattelse af ordet, men igen må der ventes at forekomme mindre databrud i forhold til tidligere opgørelser for poster på lavt aggregeringsniveau. I den forbindelse anvendes årene 2008, 2013 og 2018 som indfasnings år til de nye stikprøver. Indfasningsårene opgøres som en kombination af de gamle og de opdaterede stikprøver. Årsagen er, at er der ikke tale om et databrud i den sædvanlige opfattelse af ordet, fordi revisionerne alene er afledt af en opdatering af stikprøven – og altså ikke af nye definitioner endsige indberetningsskemaer. Der foretages en kombination af subjektiv og mekanisk udjævning – dvs. der håndplukkes ”kritiske” tjenestegrupper, hvor udviklingen er meget markant og for hvilke der foretages en korrektion, mens øvrige, ikke-kritiske poster korrigeres med en fast faktor. For 2018 fortages alene den mekaniske udjævning, hvor alle poster korrigeres med en fast faktor, således at ca. 50 pct. af revisionerne fra 2019 ligger til grund for revisionerne i 2018.

Sammenhæng med anden statistik

Tjenestehandlen indgår i betalingsbalancen uden yderligere justeringer og desuden i nationalregnskabets udlandskonto. Nationalregnskabet opererer på importsiden med en anden afgrænsning mellem varer og tjenester, end betalingsbalancen gør; forskellen vedrører fragt i forbindelse med importen. Dette indebærer, at alene summen af varer og tjenester er identiske i de to opgørelser. For udenrigshandel med tjenester beregnes den totale kvartalsvise sæsonkorrigerede import/eksport som summen af de enkelte tjenestegruppers handel. For Betalinsbalance beregnes den totale månedlige sæsonkorrigerede import/eksport af tjenester som summen af EU og verden uden for EU. Totalerne i de to opgørelser er ikke indbyrdes afstemt. I måneder hvor nationalregnskabet ikke offentliggør statistik, kan der i betalingsbalancen og statistikken for udenrigshandel med tjenester være revisioner til kvartaler, som ikke er indarbejdet i nationalregnskabet endnu. Import og eksport af varer og tjenester indgår i afstemningen af nationalregnskabets tilgang og anvendelsestabeller, og dermed i beregningen af størrelser som BNP, som er udtryk for merværdien der er skabt i samfundet. Betalingsbalancens indtægter og udgifter for løn-, formue- og anden indkomst indgår i beregningen af BNI, som er udtryk for de samlede indkomst i samfundet, og indtægter og udgifter for løbende overførsler angiver den disponible BNI, som er den indkomst der er til rådighed til forbrug og opsparing.

Intern konsistens

Der er fuld intern konsistens.