Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Sygehusbenyttelse

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Susanne Brondbjerg
39 17 35 46

snb@dst.dk

Hent som PDF

Sygehusbenyttelse

Sidst opdateret: 19-01-2020

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser mv. på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra og med 2006 findes opgørelse af de ambulante behandlinger og skadestuebesøg.

Indhold

Statistikken belyser befolkningens indlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg på offentlige somatiske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken er baseret på Landspatientregistret fra Sundhedsdatastyrelsen (SDS) kombineret med en række baggrundsoplysninger fra andre registre. Det vises fx. hvordan sygehusforbruget varierer med en række forhold som familie, uddannelse, erhverv, bolig, herkomst og geografi efter standardisering for køn og alder.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data kommer fra Landspatientregisteret og modtages årligt. Information om indlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg på offentlige somatiske sygehusafdelinger i løbet af kalenderåret anvendes. Hvis en person under et sygehusophold flyttes fra en sygehusafdeling til en anden, vil det tælle som to indlæggelser. Antallet af sengedage ved indlæggelser anvendes. Dermed er enhederne i statistikken personer, indlæggelser og sengedage, ambulante behandlinger samt skadestuebesøg. Indeks (standardiserede for køn og alder) anvendes i nogle tabeller.

I opgørelserne fordeles der i øvrigt efter køn, alder, diagnose, bopælsamt og en række baggrundsvariable: familietype, stillingsgruppe, uddannelse, boligtype, herkomst og jobfunktion. (Til og med 2008 fordeltes også efter dominerende social ydelse).

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken vurderes at dække brugernes behov. Det vurderes relativt regelmæssigt, om der er behov for justeringer af indhold.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Landspatientregisteret valideres af Sundhedsdatastyrelsen og pålideligheden af registrets oplysninger må generelt anses for at være høj, fordi registreringen har en lang tradition og høj prioritet i administrativt øjemed. Dermed bliver den samlede præcision af Sygehusbenyttelsen høj.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken offentliggøres 5-10 måneder efter årets udløb. Punktligheden er høj.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Sammenligneligheden over tid er god.

På visse områder, skal man dog være opmærksom: - Overgang fra diagnoseklassifikation ICD08 til ICD10 i 1994 - Ambulante behandlinger og skadestuebesøg med fra 2006 - Databrud mellem 2013 og 2014 for ambulante behandlinger og skadestuebesøg. - Strukturreform 2007, ændret kommuneinddeling - Indkomsterstattende ydelser ikke medtaget efter 2007

Eurostat og OECD laver sammenlignelige dataindsamlinger og publiceringer på området. Der er en række organisatoriske og institutionelle forhold, som man skal holde sig for øje, ved sammenligninger mellem lande.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken, Statistikbankens tabeller om sygehusbenyttelse I Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt findes udvalgte afsnit om sygehusbenyttelse. Tidsskriftet Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger), serien Sygehusbenyttelse udkom sidste gang for året 2012.

Læs mere om tilgængelighed