Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Mikkel Zimmermann
39 17 30 43

mzi@dst.dk

Hent som PDF

Registreret ledighed

I forhold til formålet om at måle den samlede arbejdsledighed i Danmark bør det bemærkes at statistikken aldersmæssigt er begrænset til udelukkende at omfatte de 16-65-årige. Herudover indeholder statistikken kun personer, der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate. Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med de forbehold, at man skal være i den erhvervsaktive alder og samtidig modtage en af de førnævnte ydelser for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker.

Samlet præcision

Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med det forbehold, at man skal modtage dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontantydelse, integrationsydelse eller løntilskud for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker. Den månedlige statistik lider dog under at ca. 3 pct. af dagpengekortene erfaringsmæssigt indkommer efter statistikkens offentliggørelsestidspunkt, hvilket betyder at der hver måned opregnes for dette forventede efterslæb inden tallene sæsonkorrigeres.

Kvaliteten af oplysningerne i de bagvedliggende registre: FLEUR, HAMR og CPR er gennemgående meget høj. Det skyldes, at samtlige tre administrative registre er grundlaget for en lang række af forskellige væsentlige beslutninger. Statistikken over den registrerede ledighed udarbejdes desuden i bedst mulige overensstemmelse med de af FN´s internationale arbejdsorganisation (ILO) fastlagte regler for opgørelse af ledighed. Ifølge disse skal en person for at blive betragtet som ledig opfylde tre betingelser: 1) være uden arbejde, 2) stå til rådighed for arbejdsmarkedet og 3) være aktivt arbejdssøgende. Den registerbaserede ledighedsstatistik følger ikke fuldt ud ILO-kriterierne. De væsentligste afvigelser fra disse kriterier er:

  • At ledige studerende, eller pensionister, aldrig vil være registreret som ledige, eftersom de hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp mv.
  • At den registrerede ledighed opgøres som personernes samlede ledighedsvolumen (omregnet til fuldtidsledige), dvs. inkl. ledigheden for de deltidsledige/deltidsbeskæftigede i ugen, mens ILO foreskriver at opgørelsen udelukkende skal ske på grundlag af de fuldt ledige.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant, da der er tale om en totaltælling.

Anden usikkerhed

Generelt lider den månedlige ledighedsstatistik under at ca. 3 pct. af dagpengekortene erfaringsmæssigt indkommer efter statistikkens offentliggørelsestidspunkt. Derudover afviger den registerbaserede ledighedsstatistik på følgende vis fra de internationale ILO-kriterier for ledighed:

  • Ledige studerende, eller pensionister, vil aldrig blive registreret som ledige, eftersom de hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp mv.
  • Den registerbaserede ledighed opgøres som personernes samlede ledighedsvolumen (omregnet til fuldtidsledige), dvs. inkl. ledigheden for de deltidsledige/deltidsbeskæftigede i ugen, mens ILO foreskriver at opgørelsen udelukkende skal ske på grundlag af de fuldt ledige.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken er en registerbaseret totaltælling af de personer der er registreret som bruttoledige. Aldersmæssigt er statistikken begrænset til udelukkende at omfatte de 16-65-årige. I statistikken indgår desuden kun personer, der er registreret som modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontantydelse, integrationsydelse eller løntilskud og som samtidig vurderes at være jobparate. Personer, der ikke modtager en af ovenstående ydelser, indgår således aldrig i disse ledighedsopgørelser, selvom de registreres ved de offentlige Jobcentre. Derudover indgår de ledige timer, der ikke udbetales dagpenge for (pga. mindsteudbetalings-reglen) udelukkende i ledighedsopgørelsen såfremt de fremgår af dagpengekortet.

Kvaliteten af oplysningerne i de bagvedliggende administrative registre (FLEUR, HAMR og CPR mv.) er gennemgående meget høj, men da datakilderne er de selvsamme administrative registre vil statistikken ikke kunne undgå at blive påvirket af institutionelle og lovgivningsmæssige ændringer, såsom forkortet maksimal dagpengeperiode, kontanthjælpsreform, dagpengereform samt overgang fra brugen af matchkategorisering til brugen af visitationskategorisering ved vurdering af om en given person synes jobparat.

Statistikken over den registrerede ledighed udarbejdes desuden i bedst mulig overensstemmelse med de af FN´s internationale arbejdsorganisation (ILO) fastlagte regler for opgørelse af ledighed. Ifølge disse skal en person for at blive betragtet som ledig opfylde tre betingelser: 1) være uden arbejde, 2) stå til rådighed for arbejdsmarkedet og 3) være aktivt arbejdssøgende. Den registerbaserede ledighedsstatistik følger dog ikke fuldt ud ILO-kriterierne. De væsentligste afvigelser fra disse kriterier er:

  • At ledige studerende, eller pensionister, aldrig vil være registreret som ledige, eftersom de hverken modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontantydelse, integrationsydelse eller løntilskud.
  • At den registrerede ledighed opgøres som personernes samlede ledighedsvolumen (omregnet til fuldtidsledige), dvs. inkl. ledigheden for de deltidsledige/deltidsbeskæftigede i ugen, mens ILO foreskriver at opgørelsen udelukkende skal ske på grundlag af de fuldt ledige.

Det bemærkes at adgangen til at holde ferie fra ledighed og særlige regler for ferie på supplerende dagpenge, jf. lov om ferie, påvirker opgørelsen af ledigheden. Retten til at holde ferie fra ledighed i op til fem uger på feriepenge optjent hos en tidligere arbejdsgiver giver anledning til, at den registrerede længde af ledighedsperioderne afkortes for disse personers vedkommende. Ligeledes påvirkes de faktiske ledighedstal i nedadgående retning af lønmodtageres ret til at holde ferie på supplerende (ferie-)dagpenge, hvis de endnu ikke har optjent ret til 30 dages ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed, hvis vel og mærke personen har en 'passende' visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig. For øvrige ikke-ledige personer i aktivering eller anden form for offentlig forsørgelse henvises der til den kvartalsvise statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen. Her opgøres samtlige personer under folkepensionsalderen med offentlig forsørgelse.

Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med det forbehold, at man skal modtage dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontantydelse, integrationsydelse eller løntilskud for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker. Den månedlige statistik lider dog under at ca. 3 pct. af dagpengekortene for seneste måned erfaringsmæssigt indkommer efter statistikkens offentliggørelsestidspunkt, hvilket betyder at der hver måned opregnes for dette forventede efterslæb inden tallene sæsonkorrigeres.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Hver gang der offentliggøres nye faktiske månedstal for fuldtidsledigheden justeres de sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. De senest justerede sæsontal kan altid findes i Statistikbanken. Dette betyder samtidig, at samtlige offentliggjorte sæsonkorrigerede månedstal i publikationerne altid vil være af foreløbig karakter. Den samlede korrektion fra "foreløbige" til endelige sæsontal er som regel mindre end 1.000 fuldtidsledige, eller ca. 1 pct. Korrektionerne er størst for de seneste 2-3 måneder samt for de tilsvarende måneder i de tidligere år.

Inden selve sæsonkorrektionen finder sted, foretages der en opjustering af de seneste faktiske månedstal som følge af mangler pga. for sent indkomne dagpengekort mv. Opjusteringerne svarer til de forventede forsinkelser i indberetningerne og bliver løbende justeret. For januar 2020 bliver dagpengekortene opregnet med 3,0 pct., mens (næstseneste måned) december 2019 bliver opregnet med 0,1 pct. i denne januar-offentliggørelse. De nettoledige kontanthjælpsmodtagere opregnes fortsat med 2 pct. for den seneste måned og 0,5 pct. for den næstseneste, mens de aktiverede kontanthjælpsmodtagere opregnes med 2 pct. for seneste måned. Samtidig med offentliggørelsen af de månedlige bruttoledighedstal offentliggøres der (som supplerende referencedata) sæsonkorrigerede månedstal for følgende persongrupper: Aktiverede ikke-ledige kontanthjælpsmodtagere der inden sæsonkorrektion opjusteres med 2 pct. for den seneste måned, Ikke-aktiverede og samtidig ikke-ledige kontanthjælpsmodtagere der opjusteres med 0,5 pct. for den seneste måned. Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for juli 2018 opregnes antallet af feriedagpengemodtagere for de seneste måneder atter. Den seneste måned (januar-2020) opregnes med 17,5 pct. Samtidig opregnes december til september 2019 med hhv. 6,5, 3,5, 1,5 og 0,5 pct.

De opjusterede/opregnede faktiske ledighedstal offentliggøres ligeledes i statistikbanken, som 'ikke-sæsonkorrigerede' tal. Denne tidsserie består af de endelige faktiske ledighedstal (der offentliggøres efter 6 måneder) kombineret med de opregnede faktiske ledighedstal for de seneste 6 måneder.