Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige finanser, Økonomisk statistik
Ulla Ryder Jørgensen
39 17 36 73

urj@dst.dk

Hent som PDF

Regionale regnskaber

De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår. Der findes oplysninger om bl.a. bruttonationalprodukt, bruttoværditilvækst, investeringer, aflønning af ansatte og beskæfigelse. De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i, hvor indkomsterne modtages - ikke hvor de optjenes.

Indholdsbeskrivelse

De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår. Der findes oplysninger om produktionsværdi, forbrug i produktionen, bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer i årets priser og kædede 2010-priser. Tillige findes andre produktionsskatter og -subsidier netto, lønninger samt bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst i årets priser. Desuden opgøres antallet af lønmodtagere, beskæftigede i alt såvel som præsterede timer for lønmodtagere og beskæftigede i alt. BNP på regioner offentliggøres både som total og pr. capita. De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i hvor indkomsterne modtages, ikke hvor de optjenes, dvs at husholdningernes geografiske placering er bestemmende for opgørelsen. Indkomstopgørelsen indeholder oplysninger om bruttooverskud af produktion, aflønning af ansatte, formueindkomst og primær indkomst. Opgørelsen viser også hvordan fordelingen af sociale ydelser, indkomstskatter og bidrag til sociale ordninger (pensionsopsparingerne) er fordelt geografisk. Indkomsterne opgøres både i absolutte tal og i pr. capita-termer.

Grupperinger og klassifikationer

Geografisk opdeling følger EU's NUTS-gruppering (Nomenclature of Territorial Units for Statistics)

Brancheopdelingen følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen.

Nationalregnskabets 117-branchegruppering svarer - med få afvigelser - til 127-standardgrupperingen og nationalregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger. Nationalregnskabstal kan således sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker der anvender DB07-standardgrupperingerne.

Sammenligninger med andre statistikker på et detaljeret erhvervsniveau vil dog ofte vise afvigelser, dels på grund af variabel-definitionsforskelle dels som følge af nationalregnskabets ønske om kalenderårsafgrænsning og dets krav til totaldækning af den økonomiske aktivitet.

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010-retningslinierne.

Regionale regnskaber publiceres kun på nationalregnskabets 10a3-gruppering.

Sektordækning

Alle brancher i henhold til Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Begreber og definitioner

  • Kontobegreber
    • Nationalregnskabets udarbejdes i overensstemmelse med definitionerne i EU's "Det Europæiske Nationalregnskabssystem - ENS2010", der er en europæisk udgave af FN's "A System og National Accounts 2008". Nationalregnskabets hovedstruktur består af en række konsoliderede konti for økonomien som helhed, der benævnes: Konto for varer og tjenester, Produktionskonto, Konto for indkomstdannelse, -fordeling og -anvendelse, Kapitalkonto og Konto for udlandet. Konto for varer og tjenester viser værdien af den samlede tilgang af varer og tjenester i form af produktion og import, hvilket modsvares af værdien af den samlede anvendelse af varer og tjenester opdelt i forbrug i produktionen, konsum, faste bruttoinvesteringer, lagerforøgelser og eksport. På Produktionskontoen fremtræder den centrale variabel Bruttonationalproduktet, BNP og af Konto for indkomstdannelse, -fordeling og -anvendelse ses hvilke indkomster, den danske værditilvækst resulterer i, hvem disse tilfalder, og hvordan de er brugt. Endelig viser Kapitalkontoen, hvordan opsparingen er anvendt til faste bruttoinvesteringer og lagerændringer med en positiv eller negativ nettofordringserhvervelse til følge, hvilket igen modsvares af saldoen på Konto for udlandet, der er identisk med saldoen på betalingsbalancens løbende poster. I det institutionelle regnskab findes de ovenfor nævnte konti, bortset fra Konto for varer og tjenester opdelt på sektorer i økonomien: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udlandet.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Denne enhed kaldes den funktionelle enhed og den adskiller sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgøres af firmaet, som er den økonomiske og beslutningsmæssige enhed. Mens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sektor.

Population

Alle enheder, der udøver dansk økonomisk aktivitet

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

1993-2018.

Basisperiode

BNP, Produktionsværdi, Forbrug i produktionen, Bruttoværditilvækst og Investeringer opgøres som kædevolumenindeks med 2010 som referenceår (kædede værdier), idet man på denne måde søger at isolere den mængdemæssige del af de monetære værdier.

Måleenhed

  • BNP, produktionsværdi, investeringer mv. opgøres i mio. kr.
  • Pr. capita værdier opgøres i 1000. kr.
  • Beskæftigelse og gennemsnitsbefolkning opgøres i antal personer
  • Præsterede timer opgøres i 1000 timer.

Referencetid

Regionale regnskaber refererer til kalenderår. Strømstørrelser dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af året, mens beskæftigelsesoplysninger er årsgennemsnit.

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes § 6 samt §§ 8-12 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Rådets forordning (EF) Nr 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 174 26.06.2013, s. 1) (ENS2010).

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte respondentbyrde, idet alle oplysninger indsamles af andre kontorer i Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan ses på emnesiden for Regionale regnskaber eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.

En introduktion til nationalregnskabet findes i lærebogsform: Bent Thage & Annette Thomsen: "Nationalregnskabet", Serien Erhverv og Samfund, Handelshøjskolens Forlag, 2004

Christen Sørensen: "Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel - økonomisk samfundsbeskrivelse", Forlaget Systime, 2000.