Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige finanser, Økonomisk statistik
Ulla Ryder Jørgensen
39 17 36 73

urj@dst.dk

Hent som PDF

Regionale regnskaber

De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår.

Der findes oplysninger om bl.a. BNP, bruttoværditilvækst, investeringer, aflønning af ansatte og beskæftigelse. De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i, hvor indkomsterne modtages - ikke hvor de optjenes.

Indholdsbeskrivelse

De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår. Der findes oplysninger om produktionsværdi, forbrug i produktionen, bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer i årets priser og kædede 2010-priser.

Tillige findes andre produktionsskatter og -subsidier netto, lønninger samt bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst i årets priser. Desuden opgøres antallet af lønmodtagere, beskæftigede i alt såvel som præsterede timer for lønmodtagere og beskæftigede i alt. BNP på regioner offentliggøres både som total og pr. capita.

De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i hvor indkomsterne modtages, ikke hvor de optjenes, dvs. at husholdningernes geografiske placering er bestemmende for opgørelsen. Indkomstopgørelsen indeholder oplysninger om bruttooverskud af produktion, aflønning af ansatte, formueindkomst og primær indkomst.

Opgørelsen viser også hvordan fordelingen af sociale ydelser, indkomstskatter og bidrag til sociale ordninger (pensionsopsparingerne) er fordelt geografisk. Indkomsterne opgøres både i absolutte tal og i pr. capita-termer.

I denne statistikdokumentation dokumenteres det regionale nationalregnskab. Dokumentation af det funktionelle nationalregnskab, nationalregnskabets løn- og beskæftigelsesopgørelser samt af det institutionelle regnskab kan findes i følgende statistikdokumentationer:

Grupperinger og klassifikationer

I nationalregnskabet anvendes flere forskellige internationale klassifikationer - i nogle tilfælde med en dansk tilpasning eller underopdeling.

Geografisk opdeling

Geografisk opdeling følger EU's NUTS-gruppering (Nomenclature of Territorial Units for Statistics) Foruden de 5 regioner og 11 landsdele omfatter NUTS-grupperingen regionen udenfor regioner, hvortil aktiviteter, der ikke kan henføres til en region, allokeres. I Danmark drejer dette sig om udvinding af olie og naturgas, som finder sted i Nordsøen og aktiviteter, der finder sted på danske ambassader i udlandet.

Brancher

Den brancheinddeling, der anvendes i nationalregnskabet bygger på Dansk Branchekode (DB07). I nationalregnskabet anvendes følgende aggregeringsniveauer for brancher: 10a3, 19a2, 36a2, 69 og 117. De regionale regnskaber beregnes på nationalregnskabets 117-gruppering, men publiceres kun på 10a3-grupperingen.

Sektordækning

Nationalregnskabet dækker alle økonomiens sektorer.

Begreber og definitioner

Bruttonationalprodukt (BNP): Et mål for den samlede størrelse på et lands økonomi i en given periode. BNP kan beregnes på tre måder:

  • Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
  • Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.
  • Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester

Bruttoværditilvækst (BVT): Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.

Faste priser: Løbende priser renset for inflation. Faste priser anvendes til at belyse en mængdemæssig udvikling. Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx år 2000).

Løbende priser: Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser.

Kædede værdier: Periodevise ændringer (eksempelvis år) som kædes for at skabe sammenlignelighed over længere tidsperioder.

Forsyningsbalance: En opstilling af nationalregnskabet som viser dels tilgangen af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode og dels anvendelsen af disse varer. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Komponenterne i forsyningsbalancen er BNP og import af varer og tjenester på tilgangssiden og forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester på anvendelsessiden.

Resident enhed: En enhed er resident i et land eller i en region, såfremt den er placeret inden for det pågældende lands eller den pågældende regions økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år.

Resident enheds primære indkomst: Den indkomst, som residente enheder modtager i kraft af deres direkte deltagelse i produktionsprocessen, og den indkomst, som ejeren af et finansielt aktiv eller naturkapital modtager til gengæld for at stille kapital eller naturkapital til rådighed for en anden institutionel enhed.

Økonomisk område: Det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer og tjenester og kapital bevæger sig frit. Omfatter derudover toldfri zoner, det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed, territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet), forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder.

Økonomisk område uden for regioner: Den del af et lands økonomiske område, der ikke kan henføres til en bestemt region. Omfatter det nationale luftrum, territorialfarvande og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed, territoriale eksklaver (dvs. geografiske områder beliggende i udlandet, og som i henhold til internationale traktater eller aftaler mellem stater anvendes af landets offentlige myndigheder – ambassader, konsulater, militærbaser, videnskabelige baser osv.), forekomster af olie, naturgas osv. i internationale farvande uden for landets kontinentalsokkel, der udnyttes af residente enheder i området.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Denne enhed kaldes den funktionelle enhed og den adskiller sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgøres af firmaet, som er den økonomiske og beslutningsmæssige enhed. Mens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sektor.

Population

Alle enheder, der udøver dansk økonomisk aktivitet

Geografisk dækning

Danmark ekskl. Grønland og Færøerne.

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden fra 1993 og frem.

Basisperiode

Kædede værdier opgøres med 2010 som referenceår.

Måleenhed

  • BNP, produktionsværdi, investeringer mv. opgøres i mio. kr.
  • Pr. capita værdier opgøres i 1000. kr.
  • Beskæftigelse og gennemsnitsbefolkning opgøres i antal personer
  • Præsterede timer opgøres i 1000 timer.

Referencetid

Regionale regnskaber refererer til kalenderår. Strømstørrelser dækker transaktioner, der har fundet sted i løbet af året, mens beskæftigelsesoplysninger er årsgennemsnit.

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes § 6 samt §§ 8-12 i Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Rådets forordning (EF) Nr 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 174 26.06.2013, s. 1) (ENS2010).

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte respondentbyrde, idet alle oplysninger indsamles af andre kontorer i Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan ses på emnesiden for Regionale regnskaber eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.