Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige finanser, Økonomisk statistik
Ulla Ryder Jørgensen
39 17 36 73

urj@dst.dk

Hent som PDF

Regionale regnskaber

Usikkerheden på nationalregnskabstal er generelt forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber. Der er generelt en usikkerhed knyttet til de foreløbige opgørelser af et givent år, idet ikke alle kilder er til rådighed.

Samlet præcision

Præcisionen af de regionale regnskaber er generelt knyttet til præcisionen af nationalregnskabets opgørelse. Nogle dele af nationalregnskabet kan opgøres mere præcist end andre. F.eks. er der for industrien ret præcise data til rådighed. Andre dele af nationalregnskabet beror på beregninger og skøn pga. begrænset kildedata, herunder f.eks.. forbruget af boligbenyttelse og sort arbejde. Her må præcisionen derfor forventes at være mindre. De første bud for en given periode kommer før alle data for perioden er tilgængelige. Der anvendes derfor alternative kilder til fremskrivning af kilderne, f.eks. indikatorer fra konjunkturstatistikkerne. De foreløbige opgørelser af nationalregnskabet vil således være mindre præcise end senere opgørelse.

Udover den usikkerhed, der er forbundet med nationalregnskabet generelt, er der også usikkerheder forbundet med den regionale dimension. I nogle tilfælde er der ikke regional information til rådighed, hvorfor det er nødvendigt at anvende indikatorer til at fordele de nationale totaler.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Ud over den usikkerhed der generelt er forbundet med nationalregnskabstal kan følgende forhold vedrørende den regionale dimension nævnes:

  • I forbindelse med regionaliseringen af de enkelte brancher knytter der sig en særlig usikkerhed både begrebsmæssigt og datamæssigt til områderne transporterhverv, finansielle ydelser og forsikring. Begrebsmæssigt er det vanskeligt at lokalisere produktionen af fx jernbaners transportydelse og mht. data er det nødvendigt at anvende mængdeindikatorer for regionaliseringen af de økonomiske variabler.
  • Ved beregning af variabler i kædede priser er der ved deflateringen anvendt de nationale prisindeks. Den regionale dimension indgår således ikke i prisberegningen. Dette kan have indflydelse på fastprisdata i det omfang, der er regionale forskelle i prisudviklingen.
  • Ved opgørelsen af BNP anvendes den konvention (generelt i EU), at produktskatter og subsidier- netto regionalfordeles proportionalt med bruttoværditilvæksten. Det er i sagens natur ikke begrebsmæssigt muligt at fastslå et objektivt kriterium for denne fordeling. Dette kan i et vist omfang påvirke opgørelsen af væksten i den enkelte region.
  • Der knytter sig en usikkerhed i forbindelse med arbejdsstedsfordelingen af enheder med arbejdssteder i flere regioner, idet produktion mv. fordeles pba. årsværk. På denne måde kan produktionen på højproduktive arbejdssteder (f.eks. på arbejdssteder med høj kapitalintensitet) blive undervurderet og omvendt kan den blive overvurderet på arbejdssteder, hvor der er et forholdsvist højt input af arbejdskraft.

Derudover er der generelt usikkerhed knyttet til den første foreløbige opgørelse af et givent år, idet ikke alt kildemateriale er til rådighed.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

ESA 2010 forordningen tilsiger, at Eurostat skal bedømme kvaliteten af data indberettet ifølge ESA transmissionsprogrammet. Det gøres med udgangspunkt i landenes kvalitetsrapporter, der ikke offentliggøres selvstændigt af Eurostat. Rapporten udarbejdes årligt. Læs kvalitetsvurderingen af Danmarks nationalregnskab i: Quality Report, Denmark 2017 - National Accounts

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Regionale regnskaber erklæres endelige i takt med nationalregnskaberne, således at de seneste to år er foreløbige. De foreløbige regionale regnskaber baseres på de foreløbige årlige nationalregnskaber. Dertil kommer, at nøglerne til regionalisering også kan være foreløbige for de foreløbige år. Med ca. 5-10 års mellemrum foretages hovedrevisioner, hvor lange tidsserier af endelige nationalregnskabsår bliver opdateret. Hermed forbedres præcisionen og pålideligheden af nationalregnskabet, fordi alle ændringer og rettelser i kildestatistikkerne, samt beregningsfejl tages ind. Der foretages desuden manualrevisioner af alle nationalregnskabsserierne når nye internationale manualer vedtages. Den seneste manualrevision af det danske nationalregnskab blev foretaget i 2014.