Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik.
Jonas Foged Svendsen
39 17 37 34

jfs@dst.dk

Hent som PDF

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte

Statistikken indeholder tre fokusområder: miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Miljøbeskyttelse består blandt andet af udgifter til offentlig miljøforvaltning, administration og forskningsbaseret myndighedsbetjening. De grønne afgifter er afgifter med det formål at begrænse forurening og ressourceforbrug, mens miljøstøtten er sammensat af subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler med det formål at støtte miljøfremmende aktiviteter. Statistikken beskriver det offentlige som en sektor bestående af stat, kommuner, regioner og offentlige virksomheder.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken er en årlig opgørelse af den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. I denne egenskab yder statistikken et bidrag til det samlede grønne nationalregnskab i form af en opgørelse af den offentlige sektors miljøindsats i monetære termer. Således kobler statistikken de offentlige miljøbeskyttelsesaktiviteter til de offentlige udgifter og indtægter.

Miljøbeskyttelse: Den offentlige sektors miljøbeskyttelsesaktiviteter belyses ved hjælp af udgifter og indtægter blandt andet i forbindelse med forureningsbekæmpelse, spildevands- og affaldshåndtering, samt bevarelse og fremme af biodiversitet. Opgørelsen af disse udgifter og indtægter er baseret på nationalregnskabets tal for stat, regioner, kommuner og offentlige virksomheder. På denne måde kobler statistikken en række miljøbeskyttelsesaktiviteter til nationalregnskabets beskrivelse af de offentlige finanser, og giver samtidig mulighed for opsplitning af den offentlige sektor i delsektorer (se ’Sektordækning’). Ser man isoleret på stat, kommuner og regioner, består en anseelig del af miljøbeskyttelsen af forvaltning, administration og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Beskyttelsen af det danske vandmiljø, for eksempel, kræver forvaltning, administration og håndhævelse af en række love og forordninger samt løbende videnskabelig monitorering. Dette betyder, at styrelser som Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er centrale i forbindelse med den offentlige miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelsen findes i tabellen MREG22.

Grønne afgifter: Det offentliges indtægter fra grønne afgifter giver en sammenhængende beskrivelse af omfanget af de grønne afgifter, som forskellige brancher og husholdninger er direkte pålagt. De grønne afgifter er på en og samme tid en indtægt for det offentlige og et redskab til at begrænse forurening af luft, jord og vandmiljø, samt at sænke forbruget af naturens ressourcer. De grønne afgifter inddeles i 4 overordnede kategorier og fordeles på nationalregnskabets brancher. Beskatningsgrundlaget for de grønne afgifter, består af fysiske enheder (eller substitutter for sådanne), som har en dokumenteret, specifikt negativ indvirkning på miljøet. Statistikken råder over to tabeller for de grønne afgifter – MREG21 og MRS1. MREG21 viser hver enkelt af de grønne afgifter fordelt på hovedområder, mens MRS1 viser hoveområderne fordelt på husholdninger og brancher. I tabellerne for de grønne afgifter angives også den såkaldte skat på ressourcerente, som er statens indtægter i forbindelse med indvinding af fossile brændsler på det danske territorium – primært Nordsøen. Selvom denne skat ikke betragtes som en grøn afgift, anses den alligevel som relevant i denne sammenhæng. Når de samlede grønne afgifter gøres op, plejer man dog i reglen ikke at medregne skat på ressourcerente.

Miljøstøtte: Statistikken for den offentlige miljøstøtte beskriver, hvor meget der gives i miljøstøtte i form af subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler til forskellige miljøfremmende formål. Miljøstøtten er et økonomisk instrument, hvis formål det er at støtte aktiviteter, der beskytter miljøet eller reducerer brug af naturressourcer. Tabellerne for miljøstøtten opdeler støtten i en række forskellige kategorier og formål og fordeler disse på nationalregnskabets brancher. I Danmark udgør støtten til vedvarende energi en markant del af den samlede støtte. Endvidere tager en del af støtten form af EU-medfinansieret støtteordninger, som ofte vedrører beskyttelse af vandmiljø og biodiversitet. I herværende tabeller medtages dog kun den danske andel af støtten.

I forbindelse med støtten til vedvarende energi har den såkaldte PSO-ordning siden 1998 spillet en væsentlig rolle. PSO-ordningen er en ordning, som består af en afgift på el – PSO-afgiften – øremærket støtte til vedvarende energi og forskellige andre miljøvenlige energiinitiativer. Siden 1998 har denne afgift, primært via subsidier, finansieret støtten til den vedvarende energi. Ordningen blev imidlertid erklæret traktatstridig af EU-kommissionen i 2016 og har siden 2017 været under afvikling. Afviklingen vil være fuldt gennemført i 2022 og består i en gradvis sænkelse af PSO-afgiften samtidig med, at finansieringen af PSO-støtteordningerne løbende flyttes over på bundskatten, som hæves for at kompensere for sænkningen i PSO-afgiften.

Miljøstøtten er tilgængelig i tre forskellige tabeller – MMS1, MMS2 og MMS3 med samme total, men hver med sit perspektiv. MMS1 opdeler støtten på fem kategorier: forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand. MMS2 følger de internationale klassifikationer CEPA og CReMA (se ’Grupperinger og Klassifikationer’), mens MMS3 benytter samme overordnede kategorier som MMS1 og fordeler støtten på husholdninger og nationalregnskabets brancher.

Da vedvarende energi fylder meget i den samlede miljøstøtte, er det vigtigt at understrege, at tabellerne MMS1 og MMS2 ikke benytter samme opdeling på dette område. Dette skyldes at tabellerne ikke anvender samme klassifikationer. I MMS1 har den vedvarende energi en kategori for sig - Støtte til vedvarende energi – mens den i MMS2 ligger sammen med en række forskellige energibesparende teknologier i kategorien Vedvarende energi og energibesparelser m.m.

Grupperinger og klassifikationer

For at opnå en konsistent og internationalt sammenlignelig kobling mellem de offentlige miljøudgifter og -indtægter og de offentlige aktiviteter inden for miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse, anvendes følgende klassifikationer og grupperinger:

Miljøbeskyttelsesaktiviteter (CEPA) - på engelsk Classification of Environmental Protection Activities (CEPA) - anvendes til at fordele udgifter og indtægter på ni forskellige miljøbeskyttelsesaktiviteter

  • 1: Beskyttelse af luft og klima
  • 2: Spildevandshåndtering
  • 3: Affaldshåndtering
  • 4: Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
  • 5: Støj- og vibrationsbekæmpelse
  • 6: Beskyttelse af biodiversitet og landskab
  • 7: Beskyttelse imod stråling
  • 8: Forskning og udvikling inden for miljøbeskyttelse
  • 9: Andre miljøbeskyttelsesaktiviteter (inkl. administration)

CEPA-klassifikationen anvendes i tabellerne MREG22 for den offentlige sektors miljøbeskyttelse samt MMS2 miljøstøtte efter miljøformål.

Ressourceforvaltningsaktiviteter (CReMA) - på engelsk Classification of Resource Management Activities (CReMA) - fordeler udgifter og indtægter på syv områder for ressourcehåndtering (Bemærk at nummereringen af CReMA fortsætter, hvor CEPA stopper)

  • 10: Vand
  • 11: Skov
  • 12: Dyreliv og planter
  • 13: Vedvarende energi og energibesparelser m.m.
  • 14: Mineraler
  • 15: Forskning og udvikling inden for naturressourcer
  • 16: Andre ressourcehåndteringsaktiviteter (inkl. administration)

CReMA 13 Vedvarende energi og energibesparelser m.m spiller en vigtig rolle i miljøstøtten, fordi en stor del af støtten ligger i denne kategori. CReMA 13 indeholder 3 underkategorier: vedvarende energi, energibesparelser og minimeringen af forbrug af fossil energi som råmateriale. I Danmark ligger støtten i CReMA 13 i de to første kategorier. Vigtige eksempler på energityper, som betragtes som vedvarende i CReMA er: vind, sol, jordvarme, luftvarme, vandvarme, bølgekraft, biomasse og biogas. Eksempler på støtte til energibesparelser er: støtte til varmepumper, kraftvarme, isolering af bygninger og energilagring.

CReMA-klassifikationen anvendes, sammen med CEPA, i tabellen MMS2 for miljøstøtte efter miljøformål.

I visse tilfælde kan der forekomme overlap mellem CEPA og CReMA, hvor en udgift ligeså vel kan placeres i CEPA som i CReMA. Dette gælder for eksempel støtte til urørt skov, som både kan lægges i CEPA 6 Biodiversitet og landskab og i CReMA 11. Skov. I sådanne tilfælde vælges i reglen CEPA-kategorien.

Grupperinger

Ud over de oven for beskrevne klassifikationer benytter statistikken endvidere flere forskellige grupperinger.

De grønne afgifter grupperes, i overensstemmelse med Eurostats fælleseuropæiske manual Environmental Taxes - A statistical guide (2013), på fire miljøkategorier: forurening, transport, energi og ressourcer. Ressourcerenten i form af fx kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed mv. præsenteres som supplement til denne gruppering.

I tabellen MMS1 er miljøstøtten grupperet på fem overordnede miljøkategorier: forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand. De to sidste kategorier i dette udvalg er særegne for den danske statistik på området. Bortset fra denne undtagelse er statistikken for miljøstøtte baseret på anvisningerne i Eurostats fælleseuropæiske manual Environmental Subsidies and Similar Transfers (2015). De fem overordnede kategorier er endvidere opdelt i 19 underkategorier.

De samlede offentlige udgifter og indtægter i forbindelse med miljøbeskyttelse er endvidere fordelt på sektorer og realøkonomisk art (se ’Begreber og Definitioner’). Til denne fordeling anvendes i udgangspunktet samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Opgørelsen over udgifter og indtægter er baseret på Eurostats fælleseuropæiske manualer på området: 'Environmental expenditure statistics - General Government and Specialised Producers data collection handbook' (2007) og 'SERIEE - Environmental Protection Expenditure Accounts; compilation guide' (2002).

Overgangstabel

I forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for den offentlige sektors miljøbeskyttelsesaktiviteter er der blevet udviklet en overgangstabel, som redegør for ligheder og forskelle mellem CEPA-opgørelsen af den offentlige sektors miljøbeskyttelsesaktiviteter og den tilsvarende opgørelse i den såkaldte COFOG klassifikation - på engelsk Classification of the Functions of Government. Det offentliges miljøbeskyttelsesaktiviteter optræder som et særskilt modul kaldet COFOG 05 i det samlede COFOG-system. COFOG 05 er baseret på CEPA-klassifikationen, men de to modulers anvendelsesområder er ikke altid identiske, hvilket kan give anledning til uoverensstemmelser. Overgangstabellen er et redskab til at illustrere, hvordan regnskabet for den offentlige sektors miljøbeskyttelsesaktiviteter bygges op med COFOG 05 som basis.

Sektordækning

Samlet set dækker statistikken den offentlige sektor som omfatter stat, kommuner, regioner og offentlige virksomheder. Deler man statistikken op i dens tre fokusområder, får man følgende sektordækning.

Miljøbeskyttelse: Den offentlige sektor.

Grønne afgifter: Offentlig forvaltning og service.

Miljøstøtte: Offentlig forvaltning og service.

Det er vigtigt at fremhæve sondringen mellem den offentlige sektor og offentlig forvaltning og service. Offentlig forvaltning og service består af delsektorerne stat, kommuner og regioner, mens den samlede offentlige sektor opnås ved at lægge de offentlige virksomheder sammen med offentlig forvaltning og service. Denne forskel har blandt andet betydning i tabellen for den offentlige miljøbeskyttelse, idet affalds- og spildevandshåndtering i langt overvejeende grad varetages af offentlige virksomheder. Da disse aktiviteter fylder ganske meget i det samlede regnskab, fremkommer der forholdsvis forskellige resultater, alt efter om man kigger isoleret på offentlig forvaltning og service eller den offentlige sektor som helhed. Endvidere skal det nævnes, at sektordækningen for grønne afgifter og miljøstøtte faktisk kun består af stat og kommuner, idet regionerne hverken modtager afgifter eller betaler miljøstøtte.

En mere detaljeret fremstilling af den offentlig sektor kan findes i denne figur.

Yderligere information om det europæiske regnskabssystems sektorklassifikation kan findes her.

Begreber og definitioner

Miljøbeskyttelse: Samlebetegnelse, som dækker en bred vifte af aktiviteter og foranstaltninger, som på forskellige måder har til formål at beskytte miljøet. Miljøbeskyttelse kan ses som det samlende begreb for alle tabellerne i denne statistik, og grønne afgifter og miljøstøtte kan betragtes som en delmængde af den offentlige sektors miljøbeskyttelse.

Grøn afgift: Afgift, hvis skattegrundlag er en fysisk enhed (eller en proxy for en fysisk enhed) af noget, der har en bevist, specifik negativ indvirkning på miljøet og som er identificeret i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ESA2010) som en afgift.

Miljøstøtte: Samlebetegnelse for subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler med det formål at støtte miljøfremmende aktiviteter. Miljøstøtten gives til husholdninger, virksomheder, NGO’er og andre lande i form af udviklingsbistand. Subsidierne opdeles i produktsubsidier og andre produktionssubsidier. Produktsubsidier betales pr. enhed af de producerede varer og tjenester. Det gælder fx de fleste af EUs landbrugstilskud. Andre produktionssubsidier gives, når produktionen begyndes.

Miljøformål: Overskrift for en række kategorier, der fordeler udgifter og indtægter i henhold til det miljømæssige formål med disse. I tabellen for offentlig miljøbeskyttelse består miljøformålene af de 9 miljøbeskyttelsesaktiviteter defineret i CEPA-systemet. I tabellen miljøstøtte efter miljøformål består miljøformålene af de 9 CEPA-aktiviteter samt de 7 ressourceforvaltningsaktiviteter i CReMA-systemet (se ’Grupperinger og Klassifikationer’).

Miljøkategori: Overskrift for en række forskellige specifikationer, som trækker på Eurostats manualer for miljøøkonomisk statistik (se ’Grupperinger og Klassifikationer’). I tabellerne for de grønne afgifter bruges ’miljøkategori’ til at specificere, hvilken type afgift, der er tale om. Afgifterne er opdelt i 4 overordnede kategorier, som yderligere opdeles i forskellige underkategorier. I tabellerne for miljøstøtten benyttes ’miljøkategori’ som overskrift for fem overordnede kategorier af miljøstøtte med tilhørende underkategorier (se ’Grupperinger og Klassifikationer’).

Enheder

Miljøbeskyttelse: De statistiske enheder for miljøbeskyttelsen er den offentlige sektors delsektorer: Stat, kommuner, regioner og de offentlige virksomheder.

Grønne afgifter: De statistiske enheder for de grønne afgifter er offentlig forvaltning og service’ to delsektorer: Stat og kommuner.

Miljøstøtte: De statistiske enheder for miljøstøtten er offentlig forvaltning og service’ to delsektorer: Stat og kommuner.

Population

Miljøbeskyttelse: Populationen for miljøbeskyttelsen er den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med miljøbeskyttelse. Denne populationen er således en delmængde af den offentlige sektors samlede udgifter og indtægter, som de indgår i nationalregnskabet. På denne måde er populationen en delmængde af det samlede nationalregnskab.

Grønne afgifter: Populationen for de grønne afgifter er den delmængde af de samlede afgifter i Danmark, som lever op til Eurostats definition af en grøn afgift (se ’Begreber og Definitioner’).

Miljøstøtte: Populationen for miljøstøtten er den delmængde af statens og kommunernes samlede subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler, som kan siges at have det formål at støtte miljøvenlige eller ressourcebesparende produkter, produktion eller andre miljøfremmende og ressourcebesparende aktiviteter.

Det er oplagt, at betragte grønne afgifter og miljøstøtte som henholdsvis indtægter og udgifter i forbindelse med miljøbeskyttelse. Det er derfor nærliggende at forvente, at de grønne afgifter og miljøstøtten er delpopulationer af populationen for miljøbeskyttelsen. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvilket skyldes, at statistikkens tre områder opgøres efter forskellige principper. Miljøbeskyttelsen følger CEPA-klassifikationen og medregner ikke ressourcehåndtering. Miljøstøtten følger både CEPA- og CReMA-klassifikationerne, hvilket vil sige at miljøstøtten dækker både miljøbeskyttelse og ressourcehåndtering. Endelig følger de grønne afgifter en helt tredje gruppering og anses ikke af Eurostat, som let forenelig med de to andre klassifikationer. Der er derfor tale om tre enkeltstående, delvist overlappende populationer. Overlappet mellem miljøbeskyttelsen og miljøstøtten er dog veldefineret i den forstandet, at den andel af miljøstøtten, som er givet til miljøbeskyttelsesaktiviteter er fuldt integreret i tabellen for miljøbeskyttelsen.

Geografisk dækning

Denne statistik dækker Danmark. Grønland og Færøerne er ikke inkluderet.

Tidsperiode

Statistikken dækker årene 1995-2020.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Miljøbeskyttelse: Statistikken for den offentlige sektors miljøbeskyttelsesaktiviteter angives i 1.000 kr.

Grønne afgifter: Statistikkerne for de grønne afgifter angives i mio. kr.

Miljøstøtte: Statistikkerne for miljøstøtten angives i mio. kr.

Referencetid

Statistikken følger kalenderåret.

Hyppighed

Årlig statistik

Indsamlingshjemmel og EU regulering

§ 6 i Lov om Danmarks Statistik.

Statistikker over de grønne afgifter efter økonomisk aktivitet reguleres under Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 691/2011 om de europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Statistikker for området for offentlig miljøbeskyttelse reguleres under Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 538/2014 og om de europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Indberetningsbyrde

Der er ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik, idet alle oplysninger indsamles via registre.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger findes på emnesiden for Grøn økonomi.