Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik.
Jonas Foged Svendsen
39 17 37 34

jfs@dst.dk

Hent som PDF

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte

Tallene i denne statistik er sammenlignelige med anden statistik på flere forskellige måder. Via indberetninger til Eurostat gøres tallene sammenlignelige med de øvrige EU-lande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Tallene er sammenlignelige over tid, og endelig er tallene sammenlignelige med andre tal inden for den nationalregnskabsmæssige ramme.

International sammenlignelighed

Tallene i denne statistik indberettes til Eurostat i tre forskellige indberetninger og bliver derved gjort tilgængelige for sammenligning med tilsvarende statistikker for de øvrige EU-lande. De tre indberetninger er paralelle med statistikkens tre hovedområder.

Miljøbeskyttelse: Indberetningen for miljøbeskyttelsen hedder EPEA (Environmental Protection Expenditure Accounts) og følger Eurostats manual Environmental Expenditure Statistics. Det bør her nævnes, at Mreg22 udelukkende dækker den offentlige sektorer, hvorimod EPEA dækker et bredere udsnit af nationalregnskabets sektorer. Mreg22 fungerer således blot som en enkelt brik i EPEA’s større puslespil.

Grønne afgifter: Indberetningen for de grønne afgifter hedder ETEA (Environmental Taxes by Economic Activity) og følger Eurostats manual Environmental taxes - A statistical guide

Miljøstøtte: Indberetningen for miljøstøtten er frivillig og hedder ESST (Environmental Subsidies and Similar Transfers). Den følger Eurostats manual Environmental subsidies and similar transfers — Guidelines. Det skal nævnes, at ESST-indberetningen sammensættes af forskellige komponenter fra de tre tabeller for miljøstøtten. ESST-indberetningen er således ikke udtrykt i en enkelt tabel i statistikbanken.

Sammenlignelighed over tid

Tabellerne for offentlig miljøbeskyttelse og miljøstøtte går tilbage til 1995, og er udarbejdet i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem, ESA 2010. Den overordnede metodiske tilgang er bibeholdt for alle årene, men i 2018, 2019 og 2020 er der blevet foretaget flere revisioner (se ’Praksis for revisioner’). Disse ændringer er endnu ikke ført tilbage til starten af tidsserien, og der er således et databrud i serierne mellem intervallerne 1995-2013 og 2014-2020.

For de grønne afgifters vedkommende er der ingen databrud i tidsserien og denne er derfor i princippet fuld sammenlignelighed over det. Der gøres dog opmærksom på at statistikken ikke tager højde for prisudviklingen, hvilket har betydning for statistikkens sammenlignelighed over tid.

Sammenhæng med anden statistik

Grønne afgifter Skatteministeriet offentliggør et lignende regnskab for de grønne afgifter. Selvom Danmarks Statistik og Skatteministeriets regnskaber viser de samme udviklinger, er de alligevel ikke helt identiske. Skatteministeriet lægger i sin definition af en grøn afgift vægt på afgiftens adfærdsregulerende egenskab, hvor Danmarks Statistik følger Eurostats definition og fokuserer på, at afgiften skal være lagt på en miljøskadelig fysisk størrelse for at kunne betegnes som grøn. Til trods for denne forskel er der et meget stort overlab mellem de to regnskabers lister over grønne afgifter. Som vigtige afvigelser kan dog nævnes at CO2-emmissionsskat, miljøbidrag af biler samt PSO-afgiften, som alle optræder i Danmarks Statistiks regnskab, men som ikke er med i Skatteministeriets. Endelig skal det nævnes, at der kan forekomme mindre afvigelser også mellem afgifter, som er med i begge regnskaber. Dette skyldes forskelle i periodisering mellem de to regnskaber.

Intern konsistens

Statsregnskabet er indhentet direkte fra Finansministeriet. Der er derfor intern konsistens mellem hovedkonti og underkonti. Regnskaberne er indhentet direkte fra kommuner og regioner og modtages kun fra én kilde. Der er derfor intern konsistens mellem hovedsummerne og funktionerne.