Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik.
Jonas Foged Svendsen
39 17 37 34

jfs@dst.dk

Hent som PDF

Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte

Tabellerne i denne statistik rammer deres populationer med god præcision. Dette skyldes grundig kodning af regnskabsposter og gennemtestede udtræksprocedurer. Til trods for dette er der dog stadig en række kilder til mulige usikkerheder og fejl. Disse tæller: fejlposteringer i de offentlige regnskaber, risikoen for oversete regnskabsposter, risikoen for fejlagtigt medtagne regnskabsposter, muligheden for fejlklassifikation inden for CEPA og CReMA samt usikkerhed i forbindelse med procentuelle skøn over miljøandelen af forskellige konti i de offentlige regnskaber. Endvidere beror branchefordelingen af grønne afgifter og miljøstøtte på en række antagelser, som også er behæftet med en vis usikkerhed.

Samlet præcision

Da statistikken er baseret på en grundig nationalregnskabskodning og gennemtestede udtræksprocedurer, må statistikkens generelle præcision siges at være høj. Når dette er sagt, er det dog stadig muligt at identificere forskellige kilder til fejl og usikkerheder. I det følgende bliver disse diskuteret.

I forbindelse med spørgsmålet om præcision er det nærliggende at berøre grænsedragningen – hvor går grænserne for statistikkens population? I de fleste tilfælde vil det være forholdsvist let at fastslå, hvorvidt en given kontopost skal medregnes eller ikke. Men i visse tilfælde kan en kontopost være behæftet med så stor tvivl, at det ikke meningsfuldt kan afgøres, om den skal inddrages eller udelukkes. I sådanne tilfælde følges Eurostats anbefaling på miljøområdet om at udelade posten.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at estimere en 'miljøandel' af en given regnskabspost, således at posten ikke medgår med hele sit beløb, men alene med en procentdel (svarende til den miljørelaterede andel af den samlede post). I sådanne tilfælde vil der typisk være tale om relativt grove skøn. Når man estimerer miljøandelen i en given regnskabspost, vil der af og til være en tendens til at gøre dette estimat større end målet, for at være sikker på at få det hele med. På den anden side er det også stort set uundgåeligt, at visse poster overses og derfor ikke medtages. Det er derfor ikke let at fastslå, hvorvidt statistikken overvurderer eller undervurderer sit mål. Udviklingstendensen derimod er pålidelig i den forstand, at når først det etablerede skøn er accepteret som et funktionelt udgangspunkt, så vil statistikken ret præcist afspejle beløbsforskydninger i de medgåede konti over tid. Dette vil ske med samme generelle pålidelighed som de offentlige regnskaber.

Ser man mere specifikt på de enkelte statistikområder i statistikken er der forskel på graden af usikkerhed imellem dem. I det følgende vil disse forskelle blive nærmere belyst.

Miljøbeskyttelse: Tabellen for miljøbeskyttelsen anvender i højere grad end de øvrige tabeller procentuelle estimater af miljøandelen af forskellige regnskabsposter. Endvidere indeholder denne tabel administrative udgifter og indtægter, hvis miljøandel kan være svær at fastsætte helt præcist. Det anslås derfor, at miljøbeskyttelsen er det mindst præcise af statistikkens tre hovedområder. Tabellen betragtes dog stadig som retvisende for sin population.

Grønne afgifter: De grønne afgifter må anses som det mest præcise af statistikkens tre hovedområder. Dette skyldes, at der ikke anvendes procentuelle skøn for miljøandelen af disse skatter, samtidig med at der findes ganske klare definitioner for, hvorvidt en afgift kan betragtes som grøn eller ikke.

Miljøstøtte: Miljøstøtten er nært beslægtet med miljøbeskyttelsen (en del af denne udgør en delmængde af miljøbeskyttelsen), og de usikkerheder, som gør sig gældende for miljøbeskyttelsen vil således også gælde for miljøstøtten. Der er dog den væsentlige forskel, at de mange administrative poster, som estimeres i miljøbeskyttelsen, ikke medtages i miljøstøtten. Dette medfører, at miljøstøtten må betragtes som mere præcis end miljøbeskyttelsen.

Afgrænsningen af statistikkens populationer er behæftet med visse fejl og usikkerheder. Det er ikke altid ligetil at afklare, om denne eller hin konto i de offentlige regnskaber skal indgå i opgørelsen eller ej. I nogle tilfælde er det nødvendigt at estimere en 'miljøandel' af en given regnskabspost, således at posten ikke medgår med hele sit beløb, men alene med en procentdel (svarende til den miljørelaterede andel af den samlede post). I sådanne tilfælde vil der typisk være tale om relativt grove skøn. Helt grundlæggende er det ikke muligt at indfange alle miljørelaterede transaktioner, alene af den grund, at de offentlige regnskaber ikke er detaljerede nok. Ofte er miljø en så integreret del af komplekse funktioner, at det ikke er muligt at specificere det i regnskabsposter eller kontoandele. Når man forsøger at estimere miljøandelen i en given regnskabspost, vil der af og til være en tendens til at gøre dette estimat større end målet, for at være sikker på at få det hele med. På den anden side er det også stort set uundgåeligt, at visse poster overses og derfor ikke medtages. Det er derfor ikke let at fastslå, hvorvidt statistikken overvurderer eller undervurderer sit mål. Udviklingstendensen derimod må forventes at være rimelig pålidelig i den forstand, at når først det etablerede skøn er accepteret som et funktionelt udgangspunkt, så vil statistikken ret præcist afspejle beløbsforskydninger i de medgåede konti over tid. Dette vil ske med samme generelle pålidelighed som de offentlige regnskaber.

I forbindelse med spørgsmålet om præcision er det nærliggende at berøre grænsedragningen – hvor går grænserne for statistikkens population? I de fleste tilfælde vil det være forholdsvist let at fastslå, hvorvidt denne eller hin kontopost skal medregnes eller ikke. Men i visse tilfælde kan en kontopost være behæftet med så stor tvivl, at det ikke meningsfuldt kan afgøres, om den skal inddrages eller udelukkes. I sådanne tilfælde følges Eurostats anbefaling på miljøområdet om at udelade posten.

Stikprøveusikkerhed

Idet der ikke er tale om en stikprøvebaseret statistik, er stikprøveusikkerheden ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Øvrige kilder til usikkerhed i herværende statistik vil ofte kunne henføres til forskellige ’målefejl’. I den forbindelse bør følgende målefejl fremhæves: fejlkonteringer på de offentlige regnskaber, fejlkategorisering inden for de to internationale klassifikationssystemer CEPA og CReMA, samt fejlagtigt medtagne eller udeladte regnskabsposter. Fejlkonteringer på de offentlige regnskaber forekommer uden for Danmarks Statistik og er derfor svære at få det fulde overblik over. Det nære samarbejde mellem Danmarks Statistik og regnskabsansvarlige inden for offentlig forvaltning og service er dog med til at sikre fejlfinding og løbende kvalitetsforbedringer af regnskaberne. Fejlkategorisering og fejlagtigt medtagne eller udeladte poster beror ofte på fejlfortolkninger af de internationale klassifikationer, samt risikoen for at overse miljørelevante poster. Der arbejdes løbende på at sikre en høj kvalitet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Indberetningerne dækker de samlede regnskaber for alle kommuner og regioner, alle ministerier i staten, og alle de offentlige virksomhederne. De endelige regnskabstal bliver ikke revideret. Statsregnskabet samt de kommunale og regionale regnskaber regnes for at være de endelige versioner af statens, offentlige virksomheders, kommunernes og regioners regnskaber. Senere rettelser kan dog forekomme, hvis der opdages fejl i data eller databehandlingen. De enkelte statistikker har et omfang og en detaljeringsgrad der ligger på niveau med andre lande fx Sverige, Holland og Norge. Regnskaberne opstilles i overensstemmelse med de internationale retningslinjer fra Eurostat og FN.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

5.8 Praksis for revisioner (s17.2): Tallene i denne statistik bliver endelige efter tre år. De tre seneste år i statistikken kaldes derfor foreløbige. Et enkelt ’statistikår’ er således åbent for revisioner i tre år. Generelt er der i Nationalregnskabet ikke stor forskel mellem de foreløbige og de endelige år. Der kan imidlertid i særlige tilfælde forekomme større revisioner grundet nye retningslinjer fra Eurostat eller såkaldte hovedrevisioner, hvor en række unøjagtigheder korrigeres

Herværende statistik er et såkaldt satellitregnskab – en fremhævning og præcisering af et bestemt område af Nationalregnskabet. I forbindelse med satellitter er der tradition for en lidt mere lempelig revisionspolitik. Herværende statistik har således siden slutningen af 2018 været genstand for løbende revisioner.

2018 I 2018 var der særligt fokus på det metodiske grundlag for statistikken. Dette gjaldt i særlig grad tabellen MREG22, som var genstand for sammenlignende undersøgelser med henblik på højnelsen af tallenes kvalitet (se afsnit om overgangstabellen i ’Grupperinger og Klassifikationer’). I forbindelse med disse undersøgelser blev der foretaget en rettelse af en dobbelttælling, som medførte en reduktion af det samlede regnskab på 3 procent i Offentlig Forvaltning og Service. Denne revision blev dog udjævnet af en ekstraordinær revision af nationalregnskabets tal for de offentlige virksomheders investeringer, som medførte en samlet forøgelse af regnskabstotalen for Den Offentlige Sektor.

2019 Præciseringen af MREG22 fortsatte i 2019, hvor forskellige poster, som ikke kan anses for at høre til i regnskabet, blev fjernet. Dette gjaldt kommunernes udgifter til vedligeholdelse af fritidsområder, samt statens og kommunernes udgifter i forbindelse med kystbeskyttelse. Endelig blev to estimater af regionale udgiftsposter til administration i forbindelse med oprensning efter jordforurening nedjusteret. Disse revisioner er ført tilbage til 2014. Dette førte til et brud i tidsserien mellem 2013 og 2014.

2020 I 2020 er der blevet skabt fuld integration mellem miljøbeskyttelsen og miljøstøtten på CEPA-delen af miljøstøtten. Dette har ført til en moderat højnelse af totalen i miljøstøtten, fordi denne nu anvender den fulde CEPA-ramme, hvilket ikke fuldstændigt var tilfældet tidligere.

Der har også været fokus på en styrkelse af konsistensen mellem MREG22 og COFOG 05 (se ’Grupperinger og klassifikationer’). Dette har ført til en yderst moderat stigning i totalerne for årene 2014-2018.

Der er et brud i tidsserierne, på grund af de nævnte revisioner, for MREG22, MMS1 og MMS2 mellem årene 2013 og 2014.

Tallenene i MREG22, MMS1 og MMS2 for 2014 til 2016 betragtes som endelige.

Tidsserien for MRS1 blev åbnet tilbage til 2008, mens tidsserien for MMS3 blev åbnet tilbage til 2010. Dette skyldtes implementeringen af en ny metode til at fordele de ikke-fordelte transportskatter, som tidligere lå i branchen anden endelig anvendelse.