Indhold

Indholdsbeskrivelse

Det detaljerede materialestrømsregnskab præsenterer information om de strømme af materialer (naturressourcer, varer, affald og andre restprodukter), der finder sted i tilknytning til de økonomiske aktiviteter. Strømmene er opgjort i tons pr. år.

Materialestrømsregnskabet medtager alle typer materialer, der anvendes eller produceres i Danmark, og strømmene er opgjort dels efter brancher mv., dels efter om der er tale om tilgang eller anvendelse af den pågældende type materiale. Regnskabets materialedimension omfatter fire hovedgrupper:

1) Naturressourcer

2) Varer

3) Restprodukter (residualer) og

4) Balance.

Hver af disse er underinddelt i et antal mere specifikke og snævre grupper.

Tilgangs- og anvendelsesdimensionen omfatter på den ene side en beskrivelse af, hvor materialerne kommer fra (naturen, import, produktion i brancher eller akkumulerede materialer). På den anden side vises det, hvordan materialerne anvendes (udledninger til naturen, forbrug i produktionen, privat eller offentligt forbrug, eksport eller akkumulation).

Regnskabet er balanceret, dvs. at mængden af materialer en branche bruger, svarer til mængden af materialer, der forlader branchen som solgte produkter, affaldsmængder, luftemissioner mv. I princippet er regnskabet fuldt dækkende, således at samtlige danske materialestrømme på et vist niveau er beskrevet i regnskabet.

Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau med 182 materialetyper og 76 tilgangs-og anvendelseskategorier.

Kategorierne for tilgang og anvendelse følger i det store og hele nationalregnskabets klassifikationer af brancher og endelig anvendelser i form af forbrug, investeringer, eksport mv. Regnskabet er indtil videre kun opstillet for året 2016.

Grupperinger og klassifikationer

Det detaljerede materialestrømsregnskab indeholder to dimensioner (ud over tidsdimension, år):
A) materialetype og B) tilgangs- og anvendelseskategorier.

A) Materialetype er opdelt på fire hovedgrupper:

1) Naturressourcer er grupperet efter art (biomasse, mineraler, fossil energi) og herunder om der er tale om fx afgrøder, græs, træ, fisk, kridt, sand, grus, råolie og naturgas mv. På det overordnede niveau er der overensstemmelse med den gruppering, der anvendes i det overordnede materialestrømsregnskab (se statistikkdokumentationen for overordnet materialestrømsregnskab

2) Varer er i det store og hele grupperet efter princippet i EU's Klassificering af produkter efter aktivitet (CPA) (se EU's CPA klassifikation). Der er dog er foretaget visse tilpasninger og ændringer af koder og tekster for at tydeliggøre indholdet af de enkelte grupper i forbindelse med materialestrømsregnskabet.

3) Restprodukter er overordnet grupperet på følgende måde:

• Primær affald: omfatter de samme typer og mængder af affald som er opgjort i affaldsregnskabet (se Statistikdokumentationen for affaldsregnskab), dvs. de mængder af affald, der er indsamlet, men endnu ikke behandlet.

• Affaldsprodukter i.a.n. er affaldslignende varer (typisk skrot), der ikke er registreret i affaldsregnskabet.

• Affald til forbrænding er de mængder affald, der faktisk bliver brændt af med energiudnyttelse til følge.

• Øvrige residualer, herunder spredt/ledt til miljø og kloaksystem omfatter fx gylle, husdyrgødning, menneskelig føde mv., der ender i kloaksystemet samt materialer (gødning, skovflis mv.), der spredes i miljøet.

• Udledning til luft, energirelaterede omfatter det kulstof, svovl, vand, brint mv. der er indeholdt i brændsler og som frigives ved forbrænding. Ilt mv., der kommer fra forbrændingsluften er ikke medtaget. Fx er det kun kun kulstoffet (C), ikke ilten (O) i CO2, der medregnes.

• Udledning til luft, procesrelaterede omfatter stoffer, der frigives ved forskellige kemiske processer, fx udledninger fra cementproduktion.

4) Balance er på det mest detaljerede offentliggørelsesniveau opdelt i en balance for bygge- og anlægsmaterialer og en balance for øvrige materialer. Balancerne er regnskabsmæssige poster, der udtrykker, at der ved opstillingen af regnskabet for de øvrige materialer ikke er fuld overensstemmelse mellem tilgangen og anvendelse for en given branche eller anden kategori, når der ses på naturressourcer, varer og restprodukter. Hvis anvendelsen af materialer i en branche (input) fx er større end den tilgang af materialer, der skabes i branchen (output), vil balanceposten på tilgangssiden sørge for at samlet tilgang og samlet anvendelse stemmer overens.

Balanceposterne kan fortolkes dels som usikkerhed på de andre størrelser i regnskabet, dels som størrelser, der opfanger en evt. (de-)akkumulation i branchen/kategorien. Også en del fordampning af vand mv. fra produkter, der ikke har kunnet beregnes og medtages andre steder, vil ligge her.

På det mest detaljerede niveau (statistikbanktabeller DMR3O, DMR3T, DMR3A) er der i alt 182 materialegrupper, på mellemste niveau (statistikbanktabellerne DMR2O, DMR2T, DMR2A) er disse aggregeret til 57 grupper. De mest aggregerede statistikbanktabeller (DMR1O, DMR1T, DMR1A) indeholder 25 grupper.

B) Tilgangs- og anvendelseskategorier.

Kategorierne på tilgangssiden (statistikbanktabellerne DMR1T, DMR2T, DMR3T) viser, hvorfra materialerne kommer:

• Indvinding af naturressourcer (oprindelse i miljøet)

• Import (materialer modtaget fra udlandet)

• Residualer fra privat forbrug (affald og andre restprodukter)

• Residualer fra offentligt forbrug (affald og andre restprodukter)

• Afhændelser og skrot fra kapitalapparat

• Nedgang i lagre

• Branchernes produktion mv. Brancherne er klassificeret med udgangspunkt i nationalregnskabets klassifikationsniveauer (10a3, 19a2 og 69a3, se nationalregnskabets klassifikationsniveauer) dog med enkelte ændringer.

• Tilgang i alt er summen af ovenstående.

• Produktion i brancher i alt er summen af tilgangen fra brancherne.

• Anden tilgang i alt er summen af tilgang fra indvinding af naturressourcer, import, privat og offentligt forbrug, skrot mv. fra kapitalapparat og lagertræk.

Kategorierne på anvendelsessiden (tabellerne DMR1A, DMR2A, DMR3A) viser, hvem der modtager materialerne:

• Residualer til miljø (fx udledning af stoffer til atmosfæren)

• Eksport

• Privat forbrug

• Offentligt forbrug

• Investeringer (akkumulation)

• Forøgelse af lagre mv.

• Branchernes forbrug i produktionen. Brancherne er klassificeret som på tilgangssiden, se ovenfor.

• Anvendelse i alt er summen af ovenstående.

• Forbrug i produktionen i alt er summen af alle branchers forbrug i produktionen.

• Anden anvendelse i alt er summen af residualer til miljø, eksport, privat og offentligt forbrug, investeringer og forøgelse af lagre.

Kategorierne på tilgangs- og anvendelsessiden kan fortolkes som repræsenterende de samme enheder (miljø, udland, brancher, husholdninger, det offentlige, kapitalapparat og lagre).

Sektordækning

Regnskabet omfatter hele den danske økonomi.

Begreber og definitioner

Forbrug i produktionen: Værdien af de varer og tjenester, der er brugt i produktionen, herunder udgifter til reparation og vedligeholdelse.

Enheder

Regnskabets enheder er alle de fysiske strømme, der finder sted mellem brancher, husholdningerne, det offentlige, kapitalapparat, lagre, resten af verden og miljøet.

Population

Regnskabet dækker alle fysiske strømme, der finder sted inden for det danske territorium. Dog er også medtaget fysiske strømme i udlandet i tilknytning til danske transportvirksomheders bunkring mv. til skibe, fly og biler.

Geografisk dækning

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland.

Tidsperiode

Regnskabet omfatter 2016.

Basisperiode

Ikke relevant for dette regnskab.

Måleenhed

Tons pr. år.

Referencetid

Regnskabet dækker fysiske strømme der har fundet sted i løbet af året.

Hyppighed

Udgivelseshyppigheden er ikke besluttet.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Regnskabet er opstillet som led i arbejdet med Grønt Nationalregnskab, jf. Finanslov for finansåret 2021 $15)

Indberetningsbyrde

Regnskabet er baseret på oplysninger, der indsamles af Danmarks Statistik til opgørelse af andre statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af regnskabet.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til

Ole Gravgård, 3917 3488, ogp@dst.dk