Gå til sidens indhold

Indkomststatistik

Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne.

Indhold

Indkomststatistikken er en opgørelse af årsindkomsterne for alle i befolkningen. Statistikken er delt i tre overordnede former: Personindkomster, familieindkomster og indkomstfordeling. Indkomsten inddeles detaljeret efter typen af indkomst og herudover opgøres den samlede disponible indkomst og indkomst før skat. I statistikken opdeles befolkningen blandt andet efter alder, socioøkonomisk gruppe, køn, indkomstintervaller, geografi og familietype.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data indsamles årligt. Hovedkilden til data om indkomster er SKATS slutligningsregister og e-indkomstregistret. Disse suppleres med oplysninger om udbetalinger af overførsler fra kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark.

Er der uoverensstemmelse mellem de samlede udbetalte beløb mellem forskellige kilder, så bruges SKATS slutligningsregistre som rettesnor.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

De primære brugere af data er kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. Der afholdes et brugerudvalgsmøde i Danmarks Statistik én gang om året. Derudover tales løbende med brugere, der ringer ind med spørgsmål eller kommenterer på vores publikationer via sociale medier. Herigennem hører vi løbende om ønskerne til statistikken.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Kvaliteten af data er overordnet meget høj, da hovedkilden til data er SKAT, hvor de fleste oplysninger er blevet valideret af både myndighed og skattebetaleren. Elementer som lotterigevinster og sorte indkomster er ikke dækket af statistikken.

Statistikken 2022 bygger på data fra august efter årets afslutning. Det betyder, at ændringer i skatteopgørelser efter denne dato ikke indgår i statistikken.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Hovedparten af indkomststatistikken udgives normalt i september, 9 måneder efter referenceperiodens afslutning, sammen med NYT fra Danmarks Statistik. Udgivelsen af statistikken for 2019 og 2020 var grundet COVID-19 ekstraordinært rykket til november.

Socioøkonomisk status, disponibel indkomst, lejeværdi og indkomstfordelingsmålene udgives i november.

Med undtagelse af de COVID-19 relaterede forsinkelser er statistikken altid offentliggjort til tiden.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

I 2020 og 2021 skal man være særlig opmærksom på effekten af COVID-19 og hjælpepakker. I statistikken for 2022 er der indregnet engangsudbetalinger, der skyldes den høje inflation. Det drejer sig om en forhøjet ældrecheck til pensionister samt en særlig udbetaling på 6000 kr. til husstande, der som følge af opvarmningsformen for deres bolig har været særlig hårdt ramt af de høje energipriser.

Der er god sammenlignelighed over tid. Statistikken blev senest revideret i 2013. Revisionen er ført tilbage til 1987. Udbetalingen af feriemidler giver større forskelle i forhold til nationalregnskabet i 2018-2021. Eurostat og OECD er de anbefalede kilder til internationale sammenligninger. Indkomstbegreber varierer mellem organisationer, så vær forsigtig med sammenligning af indkomster fra forskellige kilder.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken formidles gennem Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Statistikken har desuden emneside med analyser og artikler. Yderligere udgives fast tabeller om indkomster i Statistisk Tiårsoversigt

Læs mere om tilgængelighed