Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indhold

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Jarl Quitzau
tlf. 39 17 35 94

jaq@dst.dk

Hent som PDF

Indkomststatistik

Indkomststatistikken er en opgørelse af årsindkomsterne for alle i befolkningen. Statistikken er delt i tre overordnede former: personindkomster, familieindkomster og indkomstfordeling. Indkomsten inddeles detaljeret efter typen af indkomst og herudover opgøres den samlede indkomst før skat og disponibel indkomst. I statistikken opdeles befolkningen blandt andet på alder, socioøkonomisk gruppe, køn, indkomstintervaller, geografi og familietype.

Indholdsbeskrivelse

I statistikken er der fokus på årsindkomster. Indkomsterne opgøres både på person- og familieniveau. Her beregnes primært gennemsnitsindkomster. Indkomstregistret indeholder mere end 100 variable om forskellige indkomsttyper, heraf offentliggøres 40 aggregerede variable i Statistikbanken. Dette omfatter bl.a. erhvervsindkomsten, offentlige overførsler, formueindkomst og private pensionsudbetalinger.

Herudover laves opgørelser af indkomstfordelingen. Her kan man finde decilfordelinger, antallet af personer i lavindkomstfamilier og ginikoefficienter beregnet på baggrund af familiens samlede indkomst, korrigeret for antallet af familiemedlemmer.

Historie: Danmarks Statistisk har udgivet en årlig publikation om indkomster siden 1905. Indkomststatistik/Personindkomster offentliggøres første gang i statistikbanken i 2002. Før 2002 blev der offentliggjort oplysninger i serien Skatteorienteret indkomststatistik, indkomstårene 1983-2001.Før 1983 blev indkomstoplysninger offentliggjort i den såkaldte selvangivelsesundersøgelse. Denne baserede sig på en stikprøveundersøgelse af selvangivelserne. Indkomststatistikregisteret, som danner basis for indkomststatistikken er principielt blevet dannet siden 1970. Først fra 1976 har det været muligt at danne sammenlignelig statistik om indkomster. I 2016 er formidlingen omlagt. Den gamle publikation er nedlagt og der fokuseres mere på formidling online.

Indkomststatistik for Familier/husstande blev for perioden 1984 til 2005 offentliggjort i serien Indkomster i Statistiske efterretninger. For perioden 1980 til 1996 blev der offentliggjort familie/husstandsstatistik i publikationen Indkomster og formuer. Fra og med indkomståret 1991 er familieindkomsterne offentliggjort i publikationen Indkomster.

Grupperinger og klassifikationer

Indkomststatistikken for personer har følgende grupperinger: Indkomsttype, kommune, landsdel, region, socioøkonomisk status , køn, alder og uddannelse. Indkomst i alt, før skat og disponibel indkomst er tillige opdelt på indkomstintervaller.

Statistikken for familier er yderligere opdelt på familietype, socioøkonomisk status for hovedindkomstmodtager, højest opnåede uddannelse i familien og bolig ejerforhold (Ejer/lejer).

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Disponibel indkomst: Disponibel indkomst anvendes hovedsageligt som et mål for personers eller familiers forbrugsmuligheder. Den disponible indkomst er det beløb en person eller familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt. Læs mere om Disponibel indkomst.

Indkomst i alt, før skat mv.: Indkomst i alt, før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Det er således personens/familiens samlede indkomst før skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlige renteudgifter er trukket fra. Læs mere om Indkomst i alt, før skat mv..

Erhvervsindkomst: Erhvervsindkomst omfatter lønmodtageres løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulentarbejde. Under Løn indgår ud over almindelig løn også vederlag og honorarer for bestyrelses- og udvalgsarbejde mv., diæter samt værdien af frynsegoder. Erhvervsindkomsten er opgjort før betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Læs mere om Erhvervsindkomst.

Offentlige overførsler: Offentlige overførsler omfatter folkepension, førtidspension, efterløn, forskellige former for dagpenge og kontanthjælp, SU, boligstøtte, børnefamilieydelser samt grøn check. Overførslerne udbetales af det offentlige samt af A-kasser. De fleste overførsler er skattepligtige, og er her opgjort før skat. Læs mere om Offentlige overførsler.

Private pensioner: Private pensioner i indkomststatistikken omfatter løbende udbetalinger af tjenestemandspension, ATP samt obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger, der udbetales som livrente- og ratepension. Kapitalpensioner og aldersopsparing indgår ikke i opgørelsen. Indkomst fra private pensioner er opgjort før skat. Læs mere om Private pensioner.

Formueindkomster: Formueindkomst er en betegnelse for afkastet på en persons eller families formue. Dette omfatter fx renter, aktieudbytter samt realiserede fortjenester og tab på aktier og andre værdipapirer mv. Læs mere om Formueindkomster.

Lejeværdi af egen bolig: Sammenlignet med en lejer sparer boligejeren udgiften til husleje. Lejeværdi af egen bolig er en beregnet værdi, der viser, hvad en boligejer i teorien skulle betale for at leje en tilsvarende bolig. Lejeværdi af egen bolig tillægges ejerens indkomst ved beregning af disponibel indkomst for at sikre bedre sammenlignelighed mellem boligejere og lejere. Læs mere om Lejeværdi af egen bolig.

Skat mv.: Skat mv. består af indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. Indkomstskat omfatter statsskatter (bund- og topskat), kommuneskat, sundhedsbidrag, ejendomsværdiskat, aktieskatter og foreløbig betalt virksomhedsskat. Kirkeskatten betragtes som værende frivillig og indgår derfor ikke. Læs mere om Skat mv..

Ækvivaleret disponibel indkomst: Når man undersøger uligheden i indkomster blandt danske familier, bruger man oftest ækvivaleret disponibel indkomst, som beregnes ud fra den disponible indkomst. Beregningen gør det muligt at sammenligne familiers indkomst uafhængigt af familiernes størrelse og alderssammensætning. Læs mere om Ækvivaleret disponibel indkomst.

Socioøkonomisk status: Socioøkonomisk status inddeler personer i kategorier efter deres primære indkomstkilde/aktivitet i løbet af året. Det kan fx være selvstændig, lønmodtager, arbejdsløs, studerende eller folkepensionist. I opgørelser på familieniveau anvendes den socioøkonomiske status for den person i familien, der har den højeste indkomst. Læs mere om Socioøkonomisk status.

Lavindkomst: Lavindkomst er en indikator, der bruges til at måle antallet af personer, som lever i familier med en samlet indkomst, der er lavere end 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. Det vil sige, at de har en indkomst, som er markant lavere end normalen i samfundet. Målet for lavindkomst er identisk med det mål, Danmarks Statistik tidligere kaldte Risiko for fattigdom. Læs mere om Lavindkomst.

Decilgrupper og decilgrænser: I en decilfordeling er befolkningen rangordnet efter størrelsen af deres indkomst og opdelt i ti lige store grupper. De 10 pct. med lavest indkomst tilhører første decilgruppe, og de 10 pct. med højest indkomst tilhører tiende decilgruppe. Decilgrænserne er de beløb, der adskiller decilgrupperne. Læs mere om Decilgrupper og decilgrænser.

P90/10: P90/10 er et ulighedsmål, der viser den økonomiske afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen. Dette mål påvirkes – i modsætning til andre ulighedsmål – ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid og i mindre befolkningsgrupper, fx ulighed i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste decilgrænse med den nederste decilgrænse. Læs mere om P90/10.

S80/20: S80/20 måler forholdet mellem den samlede indkomst blandt de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomst hos de 20 pct. med lavest indkomst. Den er således et udtryk for den økonomiske afstand mellem toppen og bunden af indkomstfordelingen. S80/20 kan påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, og der kan derfor forekomme store udsving ved måling af ulighed over tid. Læs mere om S80/20.

Gini-koefficient: Gini-koefficienten er et af verdens mest anvendte fordelingsmål, som med et enkelt tal angiver graden af ulighed i fx en indkomstfordeling. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 100. Jo tættere gini-koefficienten er på 0, jo mere ligeligt er indkomsterne fordelt. Læs mere om Gini-koefficenten.

Maksimal udjævningsprocent: Den maksimale udjævningsprocent er et ulighedsmål. Det udtrykker hvor stor en andel af indkomstmassen, der skal flyttes fra personer med indkomster over gennemsnittet til personer med indkomster under gennemsnittet for at opnå en fuldstændig ligelig fordeling af indkomsterne. Jo højere den maksimale udjævningsprocent er, jo skævere er indkomstfordelingen. Nederst i papiret om gini-koefficienten kan du læse mere om Den maksimale udjævningsprocent.

Alder: Alder 31. december i indkomståret.

Kommune: Bopælskommune pr. 31. december i indkomståret.

Enheder

  • Personer bosiddende i Danmark
  • Familier bosiddende i Danmark

Population

Der offentliggøres på følgende populationer:

Personer: Alle der er mindst 15 år ved årets udgang og har boet i Danmark både den 31. december året før og den 31. december i indkomståret. Dvs. at statistikken ikke inkluderer personer som er afgået ved døden i løbet i året eller migreret ind og ud af landet.

Familier: Alle familier hvor mindst en voksen person har boet i Danmark hele året og er fuldt skattepligtig. Familien opgøres pr. 31. december i indkomståret. Statistikken benytter Danmarks Statistiks E-familie-begreb. Familier omfatter både enlige og par, med og uden børn.

Indkomstfordeling: Alle personer fra familier, hvor mindst en voksen person har boet i Danmark hele året og er fuldt skattepligtig. Opgøres pr. 31. december i indkomståret.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 1987 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheden er:

  • Antal personer
  • 1.000 kr.

Referencetid

Indkomståret refererer til indkomsten for hele skatteåret. Det vil fx. sige, at data for 2016 dækker indkomster i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik, § 6 (jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000). Der er ingen EU-regulering på den nationale indkomststatistik, men statistikken er en væsentlig del af datagrundlaget for Eurostats "Statistics on Income and Living Conditions" (Regulation (EC) No 1177/2003).

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen indberetningsbyrde for personer eller virksomheder i forbindelse med denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger om indkomster kan findes på statistikkens emneside eller ved henvendelse til Danmarks Statistik.