Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Jarl Quitzau og Uwe Pedersen.
tlf. 39 17 35 94, 39 17 34 24

jaq@dst.dk, uwp@dst.dk

Hent som PDF

Indkomststatistik

I 2020 skal man være særlig opmærksom på effekten af COVID-19 og hjælpepakker.

Der er god sammenlignelighed over tid. Statistikken blev senest revideret i 2013. Revisionen er ført tilbage til 1987. Udbetalingen af feriemidler giver større forskelle i forhold til nationalregnskabet i 2018-2021. Eurostat og OECD er de anbefalede kilder til internationale sammenligninger. Indkomstbegreber varierer mellem organisationer, så vær forsigtig med sammenligning af indkomster fra forskellige kilder.

International sammenlignelighed

Vidt forskellige velfærds-, forsikrings- og pensionssystemer gør det svært at sammenligne fx lønindkomsten. Man bør overordnet være påpasselig, når man sammenligner indkomststatistik på tværs af landegrænser. Forskelle i udbredelsen af velfærdsydelser og prisniveauer gør det svært at sammenligne den disponible indkomst mellem lande, når man ønsker et indtryk af en persons/families rådighedsbeløb. Hertil kommer, at indkomststatistik i stort set alle lande, med undtagelse af de nordiske lande, Nederlandene og Slovenien, er stikprøvebaserede og dermed oftest rummer stikprøve usikkerhed.

Notat om usikkerhed på Eurostats fordelingsmål.

Sammenlignelighed over tid

I 2020 har COVID-19 stor indflydelse på indkomstniveauer og ulighed. Den ekstra udbetaling af 3 ugers indefrosne feriemidler indgår i lønnen. Corona-checken indgår i "Anden øvrig indkomst". Løn kompensation udbetalt til virksomhederne og kompensation til selvstændige indgår indirekte eller direkte i hhv. løn og overskud af egen virksomhed. Relativ fattigdom og lavindkomst kan normalt tolkes som gode indikatorer for social eksklusion af økonomiske årsager. Men i 2020 har COVID-19 ændret så meget på dagligdagen, at tolkningen bliver mere usikker. Derudover er der en større midlertidig effekt udbetalingen af feriemidler. Læs mere i det vedhæftede bilag

Bruttoficering 1994: Bruttoficeringen af flere overførselsindkomster i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 har medført mindre problemer med sammenligneligheden over tid. Skattereformen viser sig især i niveauet for offentlige pensioner til enlige, hvor det udbetalte beløb blev forhøjet samtidig med, at personfradraget reduceredes. I forbindelse hermed blev en række indkomster, der tidligere var skattefrie, bl.a. nogle tillæg til pensionen og den løbende kontanthjælp, gjort skattepligtige. Det betyder, at indkomsten før skat stiger for de berørte personer, mens det ikke har nogen særlig betydning for indkomsten efter skat. Samtidig betød reformen, at lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Historie: Danmarks Statistik har udgivet en årlig publikation om indkomster siden 1905. Indkomststatistik/Personindkomster blev offentliggjort første gang i Statistikbanken i 2002. Før 2002 blev der offentliggjort oplysninger i serien, ”Skatteorienteret Indkomststatistik”, indkomstårene 1983-2001. Før 1983 blev indkomstoplysninger offentliggjort i den såkaldte ”Selvangivelsesundersøgelse”. Denne baserede sig på en stikprøveundersøgelse af selvangivelserne. Indkomststatistikregisteret, som danner basis for indkomststatistikken, er principielt blevet dannet siden 1970. Først fra 1976 har det været muligt at danne sammenlignelig statistik om indkomster. I 2016 blev formidlingen omlagt. Den gamle publikation er nedlagt, og der fokuseres mere på formidling online.

Indkomststatistik for familier/husstande blev for perioden 1984 til 2005 offentliggjort i serien, ”Indkomster i Statistiske Efterretninger”. For perioden 1980 til 1996 blev der offentliggjort familie/husstandsstatistik i publikationen, ”Indkomster og formuer”. Fra og med indkomståret 1991 er familieindkomsterne offentliggjort i publikationen, ”Indkomster”.

Sammenhæng med anden statistik

Indkomststatistikken baserer sig på de samme kilder som de fleste andre indkomststatistiske opgørelser fra Danmarks Statistik. Der er således umiddelbar sammenlignelighed.

I Statistikbanken findes en række tabeller om udbetalinger af overførsler. De opgøres også på basis af udbetalinger fra de fælleskommunale sociale registre. Der vil ikke kunne opnås fuldstændig sammenfald imellem de to opgørelser, selvom der naturligvis gerne skulle være en høj grad af sammenfald. Lønstatistikken offentliggøres oftest med en standard timefortjeneste som enhed på et givent tidspunkt, mens indkomststatistikken er en årsopgørelse, hvor personer kan skifte job/status flere gange i løbet af et år. De to statistikker er derfor ikke sammenlignelige.

EU-SILC, der er en stikprøveundersøgelse om indkomster og levevilkår, gennemføres i 33 europæiske lande (herunder alle EU-lande). I mange lande er SILC den primære kilde til statistik om indkomster. Her er de indkomstkomponenter, som indgår i undersøgelsen forsøgt gjort sammenlignelige på tværs af landegrænser, men ovenstående forbehold gør sig også gældende her. De primære forskelle på den disponible indkomst i den danske indkomststatistik og SILC er, at imputeret lejeværdi og renteudgifter til prioritetslån (boliglån) ikke er en del af den disponible indkomst, samt at man i SILC benytter husstande frem for familier, når man fx måler ulighed. SILC er baseret på en stikprøve og rummer dermed et element af statistisk usikkerhed. Man bør derfor være forsigtig med at tolke for hårdt på mindre ændringer i udviklingen her. Det bør også bemærkes, at SILC-data om indkomster er lagget med ét år. Således er SILC 2012 data om indkomster i virkeligheden fra indkomståret 2011.

Find mere information om EU-SILC på Eurostats hjemmeside.

Intern konsistens

Der findes ingen inkonsistens i statistikken.