Gå til sidens indhold

Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stiger

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2018

Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 56,9 pct., hvilket fortsat er noget lavere end beskæftigelsen for alle 25-64-årige, som i 2018 var 78,0 pct. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken faldt med 7,0 procentpoint til 37,4 pct., mens andelen af arbejdsløse har ligget nogenlunde stabil i samme periode. Den var i 2018 på 5,7 pct.

Socioøkonomisk status for 25-64-årige. Ultimo novemberKilde: www.statistikbanken.dk/ras208.

Lav beskæftigelsesfrekvens for syriske kvinder

I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 16,6 pct. for 25-64-årige kvinder indvandret fra Syrien. Det tilsvarende tal for kvinder fra ikke-vestlige lande i alt var på 50,9 pct. Syriske mænd havde derimod en beskæftigelsesfrekvens på 56,6 pct., hvilket ligger nogenlunde på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af mænd fra ikke-vestlige lande, hvor 63,4 pct. var i beskæftigelse. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse som indvandrer er forskellig, bl.a. afhængig af, hvor længe indvandrerne har været i Danmark, og hvor gamle de er. For indvandrere fra Syrien gælder, at de overordnet har været i Danmark kortere tid end andre ikke-vestlige indvandrere.

Beskæftigelsesfrekvenser for 25-64-årige. Ultimo november 2018Kilde: www.statistikbanken.dk/ras208.

Indvandrere fra Syrien har kort opholdstid

Indvandrere fra Syrien har typisk opholdt sig i Danmark i langt færre år end andre indvandregrupper og har derfor haft kortere tid til at blive integreret på arbejdsmarkedet. 71,3 pct. af såvel de syriske mænd som kvinder har således opholdt sig i Danmark mellem to og fem år. Til sammenligning er det kun tilfældet for 16,0 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Opholdstid for de ti største indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande. 25-64 år, ultimo november 2018

 

Opholdstid

 

0 - 2 år 

2 - 5 år1

5 - 10 år

Over 10 år

 

pct.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

10,3

16,0

12,9

60,9

Afghanistan

5,6

6,5

17,8

70,1

Bosnien-Hercegovina

1,7

2,5

3,3

92,6

Irak

4,2

3,9

6,4

85,5

Iran

11,3

13,3

14,4

61,1

Kina

18,8

20,5

19,8

40,9

Libanon

2,8

5,0

7,1

85,0

Pakistan

7,4

12,4

18,1

62,1

Syrien

9,3

71,3

12,0

7,4

Thailand

8,7

10,8

19,2

61,3

Tyrkiet

3,7

4,1

6,6

85,6

Anm: Opholdstiden er beregnet i forhold til seneste indvandringstidspunk.
1 Intervallet indeholder en opholdstid som er større end to år og er mindre end eller lig med fem år.
Kilde: www.statistikbanken.dk/ras206.

Nyt fra Danmarks Statistik

31. oktober 2019 - Nr. 398

Hent som PDF
Næste udgivelse: 26. november 2020

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation