Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde
Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024
Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024.
Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København
Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og Gladsaxe Kommune (42 pct.). Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år.
De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal
Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø).
Færre helt unge arbejder
Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene.
En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus
En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen supermarkeder og varehuse mv., der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var restauranter, detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr og post og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest i supermarkeder og varehuse mv., hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest.
Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år
I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5 procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72 pct. i 2014 til 77 pct. i 2024.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. www.statistikbanken.dk/kas210 gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I www.statistikbanken.dk/ras312 kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås.
Nyt fra Danmarks Statistik
18. november 2025 - Nr. 322
Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt
Kontakt
- Pernille Stender, tlf. 24 92 12 33
Kilder og metode
Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder.