Gå til sidens indhold

Kommunernes udgifter steg under COVID-19

Kommuner og regioners regnskaber 2020

Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 368,3 mia. kr. i 2020, hvilket er 4,8 pct. eller 16,8 mia. kr. mere end i 2019. Stigningen er den højeste siden 2014, hvor budgetloven trådte i kraft. Den højere stigning i 2020 end tidligere skal ses i lyset af, at kommuner og regeringen med økonomiaftalen fra maj 2020, se Aftale om kommunernes økonomi for 2021 (pdf), har ønsket at fastholde kommunernes serviceniveau, trods konsekvenserne af nedlukningerne i forbindelse med COVID-19-pandemien, som fx har medført øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunernes nettodriftsudgifter og udvikling siden året før.Kilde: www.statistikbanken.dk/regk11

Udgifter til kontante ydelser stiger mest

Nettodriftsudgifterne til kontante ydelser steg fra 2019 til 2020 med 5,3 mia. kr. til 39,9 mia. kr. i 2020. Stigningen svarer til 32 pct. af stigningen i kommunernes samlede nettodriftsudgifter. De stigende udgifter inden for kontante ydelser skyldes bl.a., at udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige og sygedagpenge steg med hhv. 3,5 mia. kr. og 1,5 mia. kr. Disse stigninger skal ses i lyset af stigende ledighedstal i forlængelse af nedlukningen af samfundet i marts 2020, se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:118.

Stigningen betyder, at kontante ydelser i 2020 stod for 10,8 pct. af nettodriftsudgifter mod 9,9 pct. i 2019. Trods de stigende udgifter til kontante ydelser er folkeskolen og tilbud til ældre fortsat de største hovedfunktioner i den kommunale kontoplan. 15,5 pct. af nettodriftsudgifterne gik til folkeskolen i 2020, mens tilbud til ældre stod for 12,8 pct.

Kommunernes nettodriftsudgifter fordelt på hovedfunktion.Kilde: www.statistikbanken.dk/regk31

Anlægsudgifterne er steget

Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 23,4 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning på knap 16 pct. i forhold til året før. Stigning kommer efter, at kommunernes samlede anlægsudgifter har ligget stabilt på omkring 20-21 mia. kr. siden 2014. Stigningen i 2020 hænger sammen med, at loftet over kommunernes anlægsudgifter blev ophævet i 2020 som en del af KL og regeringens aftale fra marts 2020, se Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 (pdf).

En stor del af stigningen i anlægsudgifterne på samlet 3,2 mia. kr. skal findes i udgifterne til jordforsyning og kommunale veje, som er steget med hhv. 1,2 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i 2020. Jordforsyning dækker over salg og tilvejebringelse af arealer til fx bolig-, erhvervs- eller offentlige formål.

Kommunernes bruttoanlægsudgifter og udvikling siden året før.Kilde: www.statistikbanken.dk/regk11

Regionernes driftsudgifter stiger

Regionernes driftsudgifter er ligesom kommunernes steget i 2020. Regionernes nettodriftsudgifter var 123,5 mia. kr. i 2020. Det er 5,4 pct. mere end i 2019, hvilket er en højere stigning end i årene fra 2014 og frem. Brutto steg driften med 6,9 pct. fra 2019 til 2020, så regionerne tilsammen havde bruttodriftsudgifter for 146,1 mia. kr. Nettoudgifter er de penge, som regionerne har betalt, mens brutto kan ses som et udtryk for den aktivitet, som er foregået i regionernes regi. Regionernes udgifter går primært til sundhedssektoren og drift af sygehusene.

Regionernes driftsudgifterKilde: www.statistikbanken.dk/regr11

Nyt fra Danmarks Statistik

22. april 2021 - Nr. 149

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. april 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken over de kommunale regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabsoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Indenrigs- og Boligministeriet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Kommuner og regioner