Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Laveste AKU-ledighed i mere end 10 år

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2020

AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 faldet med 7.000 til 145.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. AKU-ledigheden toppede med 238.000 AKU-ledige i andet kvartal 2012, og er nu på samme niveau som i første kvartal 2009, hvor ledigheden var begyndt at stige som følge af finanskrisen. Covid-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, har stor betydning for AKU-tallene, se afsnit om "Særlige forhold ved denne offentliggørelse".

AKU-ledighed, 15-64-årige, sæsonkorrigerede talKilde: www.statistikbanken.dk/aku100K.

Fald i beskæftigelsen efter lang tids stigning

Fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 er beskæftigelsen faldet med 8.000 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsesfaldet kommer efter, at beskæftigelsen er steget støt fra kvartal til kvartal de sidste mange år. 2.788.000 af de 15-64-årige var beskæftigede i første kvartal 2020. Dette svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 75,4 procent af aldersgruppen.

Flere personer står uden for arbejdsstyrken end i forrige kvartal

Ubeskæftigede, som ikke både har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan påbegynde et arbejde i løbet af to uger, klassificeres i Arbejdskraftundersøgelsen som uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer i alderen 15-64 år, der er uden for arbejdsstyrken, er i første kvartal 2020 steget med 9.000 til 765.000 personer. Denne stigning kommer efter, at antallet af personer, der står uden for arbejdsstyrken, er faldet hvert kvartal i de seneste to år.

Tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-64-årige, sæsonkorrigerede tal

 

15-64-årige

I arbejdsstyrken

Beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

 

1.000 personer

2018

 

 

 

 

 

1. kvt.

3692

2878

2726

152

814

2. kvt.

3697

2894

2739

155

803

3. kvt.

3696

2893

2745

148

803

4. kvt.

3700

2906

2751

155

794

2019

 

 

 

 

 

1. kvt.

3704

2918

2766

152

786

2. kvt.

3705

2922

2774

148

783

3. kvt.

3709

2935

2785

150

774

4. kvt.

3704

2948

2796

152

756

2020

 

 

 

 

 

1. kvt.

3698

2933

2788

145

765

Kilde: www.statistikbanken.dk/aku100K

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts, og nedlukningen omfattede de to sidste uger af de 13 uger i første kvartal. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt.

Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Andre blev afskediget og mistede deres beskæftigelse, og for mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, hvilket medførte lukninger af selvstændige virksomheder. 

Jobcentrene ophørte med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det påvirkede givetvis antallet af AKU-ledige i nedadgående retning, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. maj 2020 - Nr. 193

Hent som PDF
Næste udgivelse: 19. august 2020

Kontakt

Kilder og metode

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser i alderen 15-74 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. 
AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer er uden for arbejdsstyrken.
AKU offentliggøres også månedligt - se www.dst.dk/aku-maaned.

Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledighedsstatistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på www.dst.dk/ledighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Seneste nyt om Tilknytning til arbejdsmarkedet