Gå til sidens indhold

Mindre nedgang i dansk økonomi i 2020

Nationalregnskab (år) 2018-2020 juni-version

Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,1 pct. i 2020. Det viser den reviderede opgørelse af nationalregnskabet, som dermed opjusterer BNP-væksten i 2020 med 0,6 procentpoint. Især en behersket tilbagegang i privatforbruget og en fremgang i investeringerne ser ud til at forklare, at dansk økonomi ikke har været så hårdt ramt som andre europæiske lande. For alle 27 EU-lande var der et samlet fald i BNP på 6,1 pct., hvilket dog dækker over betydelige forskelle på tværs af EU. Således er nedgangen blandt flere nordiske lande på niveau med den danske. For Sverige, Norge og Finland ses fald i BNP på mellem 2,5 og 2,8 pct. Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien, hvor der er god overensstemmelse mellem fx produktion og forbrug. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Læs mere nederst under Særlige forhold.

Økonomisk vækst i 2020 i nordiske lande og EUKilde: www.statistikbanken.dk/nan1 og Eurostat

Beskæftigelse og forbrug falder mindre i Danmark

Beskæftigelsen faldt med 0,7 pct. i 2020, svarende til 20.900 personer. Dette er kun omtrent halvdelen af faldet i beskæftigelsen for EU samlet samt for de nordiske lande Sverige, Norge og Finland, hvor beskæftigelsen faldt med mellem 1,3 og 1,5 pct. Denne mere favorable udvikling i beskæftigelsen under coronakrisen kan være med til at forklare, hvorfor faldet i det danske privatforbrug på 1,3 pct. var markant mindre end i andre nordiske lande. I Sverige og Finland faldt privatforbruget med knap 5 pct., mens det faldt med ca. 7 pct. for Norge og EU samlet. Det var forbruget af varer, der med en stigning på 3,3 pct. holdt hånden under det danske privatforbrug. Det private forbrug af tjenester faldt derimod med 7,0 pct. i Danmark, hvilket afspejler den særlige karakter af coronakrisen, hvor især områder som kultur, restauration, turisme og transport er ramt.

Stærk fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer

De faste bruttoinvesteringer steg med 5,1 pct. i 2020. Denne investeringsvækst var især drevet af en fremgang for investeringer i bygninger og anlæg på 10,4 pct. For bygningsinvesteringer ses fremgang for både boliger, erhverv og det offentlige. En stigning i investeringerne i intellektuelle rettigheder på 7,6 pct. bidrog også til den samlede investeringsvækst. Denne stigning var dog drevet af overførsler af patenter fra udlandet, hvilket ikke i sig selv bidrager til BNP-væksten. Når en virksomhed importerer et patent til dansk ejerskab, vil det dog bidrage til BNP-væksten i fremtiden, når virksomheden skaber omsætning via patentet. De faste bruttoinvesteringer steg med 4,3 pct. i 2020, når der ses bort fra intellektuelle rettigheder.

Nedgang i rejser giver store fald i udenrigshandel

Eksporten faldt med 7,0 pct. i 2020, mens der var et fald på 4,1 pct. i importen. Det var især udenrigshandel med tjenester, der gik tilbage. Eksporten af tjenester faldt med 14,0 pct., mens importen faldt med 7,8 pct. Nedgang i rejseaktivitet især som følge af COVID-19-relaterede restriktioner driver det meste af faldet i tjenestehandelen samt meget af faldet i den samlede udenrigshandel. Således bidrager faldet i turisters og forretningsrejsendes forbrug samt flytransport med næsten halvdelen af faldet i eksporten, mens det bidrager med over 80 pct. af faldet i importen. Eksporten af varer har klaret sig bedre med et fald på 2,2 pct. i 2020. Dette er en del bedre end for EU samlet, hvor der var et fald på 5,8 pct. Sverige og Finland havde et mindre fald end Danmark, mens Norges vareeksport faldt med det samme som Danmarks, når der ses bort fra deres eksport af olie mv. For importen af varer ses omvendt et betydeligt mindre fald i Danmark, hvilket skal ses i lyset af den relativt set pæne udvikling i forbrug og investeringer. Vareimporten faldt med 1,5 pct. i 2020, mens den faldt med 5,6 for EU samlet og med mellem 2,8 og 4,0 pct. for Finland, Norge og Sverige.

Forsyningsbalance

 

2020*

2017

2018

2019*

2020*

2017

2018

2019*

2020*

 

Løbende priser
mia. kr.

Realvækst i pct.

Bidrag til realvækst i BNP

Bruttonationalprodukt

2330

2,8

2,0

2,1

-2,1

2,8

2,0

2,1

-2,1

Import af varer

675

6,1

3,3

2,4

-1,5

-1,7

-1,0

-0,7

0,4

Import af tjenester

453

1,2

8,0

3,7

-7,8

-0,2

-1,5

-0,7

1,7

Eksport af varer

780

4,2

1,6

7,7

-2,2

1,4

0,5

2,6

-0,8

Eksport af tjenester

498

5,8

6,1

1,2

-14,0

1,2

1,3

0,3

-3,4

Privatforbrug

1071

2,3

3,5

1,2

-1,3

1,1

1,6

0,6

-0,6

Offentlige forbrugsudgifter

575

0,9

0,0

1,5

-1,7

0,2

0,0

0,4

-0,4

Faste bruttoinvesteringer

521

4,0

4,2

0,1

5,1

0,8

0,9

0,0

1,1

Lagerforøgelser mv.

13

10,0

9,0

-22,7

-15,4

0,1

0,1

-0,2

-0,1

*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nan1

Forbedret bytteforhold reducerer fald i velstanden

Bruttonationalindkomsten (BNI) faldt med 0,6 pct. i 2020. Faldet i BNI var således en del mindre end faldet i BNP på 2,1 pct. Det meste af forskellen forklares dog af, at realvæksten i BNI også korrigeres for ændringer i bytteforholdet med udlandet. Når BNP-væksten korrigeres for bytteforhold, falder BNP med 0,8 pct. Den positive effekt fra bytteforholdet fremkommer ved, at priserne er steget mere for den danske eksport til udlandet, end priserne på Danmarks import fra udlandet. Det bidrager til en velstandsstigning i Danmark, da indtægterne fra eksport kan købe flere produkter fra udlandet. Hvor BNP-væksten for 2020 er revideret op med 0,6 procentpoint i denne offentliggørelse, er væksten i BNI revideret op med 0,7 procentpoint. Da BNP-væksten omvendt er revideret ned i 2019, er væksten over de to år samlet omtrent uændret. I både denne og den tidligere opgørelse ligger BNP i 2020 på omtrent samme niveau som i 2018.

Bruttonationalprodukt (BNP) og Bruttonationalindkomst (BNI), revision i forhold til tidligere opgørelseKilde: www.statistikbanken.dk/nan1 og nan2

Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet

 

2016

2017

2018

2019*

2020*

 

Realvækst i pct.

BNP

3,2

2,8

2,0

2,1

-2,1

BNP (korrigeret for bytteforhold)

3,2

2,8

1,5

2,1

-0,8

BNI (korrigeret for bytteforhold)

2,7

2,5

2,1

2,1

-0,1

 

Realvækst i pct.

Husholdningernes disponible bruttoindkomst

4,5

3,2

3,0

3,5

0,6

 

Pct. af disponibel indkomst

Husholdningernes opsparingsandel

4,9

4,8

3,7

5,1

6,4

 

pct. af BNP

Offentlig saldo

-0,1

1,8

0,8

4,1

-0,6

Offentlig nettoformue

-4,4

-1,1

1,1

6,3

10,9

Offentlig ØMU-gæld

37,2

35,9

34

33,3

42,2

 

antal beskæftigede (1.000 personer)

Samlet antal beskæftigede

2876

2920

2963

3003

2982

- ansatte i virksomheder og organisationer

2058

2101

2139

2173

2149

- ansatte i offentlig forvaltning og service

819

818

824

830

833

 

Udvikling i arbejdsproduktivitet i pct.

Hele økonomien

1,1

2,0

2,0

1,5

0,5

Markedsmæssig økonomi

1,0

2,4

2,7

1,5

1,6

Anm: Husholdningerne er opgjort inklusive NPISH. Opsparingsandelen er ogjort uden korrektion for pensionskassereserver. Den offentlige nettoformue svarer til de finansielle aktiver, netto for Offentlig forvaltning og service fra tabellen off13.
ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettoformuen viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver.
*Foreløbige tal.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nan2, nan3, off3, edp1, nabb10 og np23.

Revisioner af nationalregnskabet

For 2018 er BNP-væksten beregnet til 2,0 pct. Det er en revision på -0,2 procentpoint i forhold til de hidtidige beregninger. På trods af den relativt lille nedjustering af BNP-væksten er der sket ændringer i sammensætningen på anvendelsessiden. Der er sket en opjustering af det private forbrug på 5,9 mia. kr. og en nedjustering af investeringerne på 6,8 mia. kr. Nedjusteringen i investeringerne skyldes hovedsageligt opdaterede tal fra regnskabsstatistikken, mens revisionen i privatforbruget primært skyldes den detaljerede konfrontering mellem tilgang og anvendelse af varer og tjenester. For 2019 er BNP-væksten revideret ned med 0,7 procentpoint til 2,1 pct. Det skyldes især indarbejdelsen af regnskabsstatistikdata, hvilket også er den primære baggrund for en markant nedjustering af investeringerne på 18,8 mia. kr., svarende til en 2,7 procentpoint lavere vækst. For 2020 er BNP-væksten revideret op til -2,1 pct. fra tidligere -2,7 pct. Det skyldes især en markant opjustering af væksten i privatforbruget med 0,6 procentpoint til et fald på 1,3 pct., som blandt andet er sket på baggrund af en betydelig opjustering af momsprovenuet, jf. Nyt om Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018-2020 juni-version. Nye tal for bygge- og anlægsvirksomhed har også bidraget til en opjustering af væksten i 2020. Læs mere i arbejdspapiret i afsnittet Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020. Bemærk præcisionen af beregningen for 2020 vurderes mindre som følge af COVID-19-situationens påvirkning af kilderne, se mere under Særlige forhold.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Endelige beregninger af 2018 og nye beregninger af 2019 og 2020

I denne version af nationalregnskabet offentliggøres de endelige beregninger for 2018 og nye foreløbige beregninger for 2019 og 2020 for første gang ultimo juni. For 2018 er endelige og detaljerede kildestatistikker indarbejdet, mens nye og opdaterede kildestatistikker er indarbejdet for 2019 og 2020. Læs mere i arbejdspapiret.

Ultimo september vil der ske en opdatering af tal for 2019 og 2020 for finansielle konti, sektorregnskaber, offentlige finanser og betalingsbalance. Opdateringen vil påvirke bruttonationalindkomsten (BNI), mens BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser ikke revideres. Læs mere i Revisionspolitik for det danske nationalregnskab.

I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af nationalregnskabet kan ændringer i tallene fra version til version ses.

Ekstra usikkerhed i 2020 pga. COVID-19

Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata for 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt. Erhvervsstatistikker er helt centrale kilder til opgørelsen af nationalregnskabet, som fx firmaernes køb og salg til de foreløbige opgørelser. Når disse statistikker samt fortolkningen og brugen af dem er udfordret som følge af de særlige omstændigheder, har det en afsmittende effekt på især de første nationalregnskabsopgørelser. Det har derfor også være nødvendigt at bruge et større omfang af supplerende indikatorer end normalt. Det er klart vanskeligere at opstille et robust helhedsbillede af økonomien i 2020 på baggrund af det øgede omfang af forskellige datakilder. Præcisionen af nationalregnskabsopgørelserne for 2020 vurderes derfor at være mindre end ønsket. På denne baggrund har Danmarks Statistik besluttet at offentliggøre 2020 på et mere aggregeret niveau end vanligt ved denne version. Der offentliggøres således på nationalregnskabets 19a2-branchegruppering og forbruget offentliggøres på nationalregnskabets 11-gruppering. Læs mere i arbejdspapiret i afsnittet Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020.

Offentligt forbrug

Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i Nyt om Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018-2020 juni-version, der blev offentliggjort 3. juni. Realvæksten i det individuelle offentlige forbrug er som hovedregel beregnet vha. mængdeindikatorer (output-metoden). Grundet de helt usædvanlige forhold med nedlukninger af uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner er det individuelle offentlige forbrug af undervisning og social sikring indtil videre beregnet i faste priser ved hjælp af inputmetoden for 2020. Derudover er der foretaget korrektioner til de normale mængdeindikatorberegninger for sundhedsvæsen samt kultur, fritid og sport som følge af de særlige forhold i 2020 med COVID-19-relaterede nedlukninger samt den særlige aktivitet i sundhedsvæsenet. Læs mere i arbejdspapiret i afsnittet Revisioner af nationalregnskaberne for 2019 og 2020.

Forbrug i produktion

Normalt antages der i de foreløbige beregninger af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion i 2020. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/nationalregnskab.

Beskæftigelse, præsterede timer og løn

Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet. Opgørelsen af de præsterede timer i 2020 er mere usikker end normalt som følge af forhold vedr. den nye ferielov samt hjemsendelse af medarbejdere under COVID-19-epidemien. Læs mere under særlige forhold i Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2021 offentliggjort 15. juni.

Landbrug

Oplysningerne fra Landbrugets bruttofaktorindkomst er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2020. Heri indgår også oplysninger om produktion af pelsskind, der er påvirket af aflivningen af mink i fjerde kvartal 2020.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i Betalingsbalancen over for udlandet april 2021.

Importkorrigerede vækstbidrag

I forbindelse med denne udgivelse offentliggøres for første gang importkorrigerede vækstbidrag i statistikbanken. I denne opgørelse korrigeres efterspørgselskomponenterne for den mængde import, de har givet anledning til. Læs mere om denne beregning i arbejdspapiret i afsnittet Vækstbidrag korrigeret for importindhold og turisters køb - og find tallene i statistikbank-tabellen IOVB.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juni 2021 - Nr. 250

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2021

Kontakt

Kilder og metode

Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation