Statistikkerne om forbrug beskriver en lang række aspekter omkring forbruget i Danmark. Hvor mange penge bruger danskerne på forskellige forbrugsvarer? Hvor meget elektronik har danskerne i hjemmet og ikke mindst, hvad er deres forventninger til fremtiden?
18. februar 2021
Forbrugertilliden for februar måned ligger på minus 5,2, og er dermed faldet lidt i forhold til januar måned, hvor den lå på minus 4,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på minus 5,7.
22. december 2020
Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2019, gik der 333 kr. til posten boligbenyttelse mv. og 175 kr. til posten fødevarer, beklædning mv. Disse forbrugsposter udgjorde sammen over halvdelen af det samlede forbrug i 2019.
18. juni 2020
I danske forretninger blev der solgt 44,2 mio. liter ren alkohol i 2019. Det svarer til, at hver dansker over 18 år drikker 9,5 liter ren alkohol. Det er et fald i forhold til 2018, hvor det var 9,7 liter ren alkohol.
Tabeller i Statistikbanken om 'Forbrug og salg af alkohol og tobak'
5. maj 2020
Næsten hver tredje familie har et eller flere aktivitetsure eller aktivitetsmålere, der bl.a. kan angive antal skridt, puls mv. Desuden har hver fjerde familie et GPS-ur.
4. maj 2020
Detailsalget af økologiske varer steg pænt med 9 pct. og udgjorde 14,1 mia. kr. i 2019 mod 12,9 mia. kr. i 2018. Frugt og grønt udgjorde 46 pct. af den samlede stigning.
12. juni 2017
Det økologiske forbrug er steget markant gennem de seneste år, men stigningen har ikke været lige stor i alle befolkningsgrupper. Denne analyse ser nærmere på forskellene i udviklingen fra 2005 til 2015, og viser også hvorledes sammensætningen af det økologiske forbrug har ændret sig. Analysen undersøger endeligt, hvor stor vægt de forskellige befolkningsgrupper har i det samlede økologiske forbrug.
8. februar 2016
Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer i 2004 til 7,7 pct. i 2014. Men hvem er det, som særligt køber økologiske varer? Og er der nogle grupper, som stort set aldrig køber økologisk?
4. december 2020
Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19.
27. oktober 2020
Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport.
21. oktober 2019
Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset.
21. marts 2019
Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden.