Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)

Kildegrundlaget til det kvartalsvise nationalregnskab består af statistikker om økonomisk aktivitet, erhvervsstruktur og priser. De forskellige versioner af det kvartalsvise nationalregnskab har forskellige kildegrundlag. Den første udgave af det kvartalsvise nationalregnskab for et givent kvartal udarbejdes relativt kort tid efter et kvartals udløb. Derfor er der færre kilder til rådighed ved disse opgørelser, og i mange tilfælde er kilderne i en foreløbig udgave. En vigtig kilde til opgørelserne er derfor også de endelige og foreløbige årlige nationalregnskaber, der danner det strukturelle udgangspunkt for fremskrivning med tilgængelige indikatorer. De primære kilder til de to første opgørelser for et givent kvartal er:

Første opgørelse (offentliggøres ca. 50 dage efter et kvartals udløb): Industriens produktion og omsætning, Firmaernes køb og salg, Industriens og engroshandlens lagre, Detailomsætningsindeks, Betalingsbalance og Udenrigshandel, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, Forbruger- og nettoprisindeks, FISIM samt en foreløbig intern, opgørelse af det offentlige forbrug.

Revideret opgørelse (offentliggøres ca. 90 dage efter et kvartals udløb): Samme kilder som ved første opgørelse + statistik over finansielle brancher, arbejdstidsregnskabet og statistik for offentlig forvaltning og service.

Endvidere bruges forskellige kilder til opgørelsen af BNP afhængigt af, om det opgøres på produktions-, anvendelse- eller indkomstsiden. For både den første og den reviderede opgørelse beregnes BNP fra produktions- og anvendelsessiden. Produktionssiden bygger på fremskrivninger baseret på produktionsindikatorer på grund af begrænsede kilder til forbrug i produktionen. Fremskrivninger anvendes også i anvendelsessiden, sammen med direkte kilder fra primærstatistikkerne, såsom det offentlige forbrug, betalingsbalancen og FISIM.

For produktionssiden anvendes industriens produktion og omsætning sammen med firmaernes køb og salg som kilder til beregning af BNP. Der findes ingen detaljerede data for forbrug i produktionen, og derfor baseres dette for det givne kvartal på beregningsregler, hvor andelen af forbrug i produktionen i forhold til produktionen i samme kvartal året før anvendes som andel for det aktuelle kvartal. Derudover anvendes interne statistikker for landbruget vedrørende mængder og priser, mens industri og serviceerhverv bygger på generelle indikatorer. Kildedata om skatter og subsidier på varer og tjenester samt FISIM kommer fra interne leverancer til det kvartalsvise nationalregnskab. Deflatering af produktionssiden er baseret på producent- og importprisindeks for varer samt forbrug i produktionen gennem en input-output-prismodel, der anvendes i det kvartalsvise nationalregnskab.

For anvendelsessiden er husholdningernes forbrug baseret på Firmaernes køb og salg, Detailomsætningsindekset, stregkodedata og spending monitor data fra Danske Bank. Intern leverance med kildedata for det offentlige forbrug. Bruttoinvesteringerne er baseret på Salg af varer fra industrien og betalingsbalancen. Lagerændringer beregnes på baggrund af Produktion og omsætning i industrien sammenholdt med Lagre i industrien og engroshandelen. Import og eksport baseres på Betalingsbalancen og Udenrigshandelsstatistikken med justeringer for økonomisk ejerskab og særlige klassifikationer. Deflatering af anvendelsessiden er baseret på Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset samt Importprisindekset.

For indkomstsiden kommer aflønning af ansatte fra Arbejdstidsregnskabet, samt intern leverance med kildedata om skatter og subsidier på varer og tjenester samt om andre produktionsskatter og -subsidier. Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst beregnes som residual, når bruttoværditilvæksten, aflønning af ansatte og andre produktionsskatter.

Derudover foregår der i mindre omfang indsamling af supplerende oplysninger bl.a. for at sikre, at nationalregnskabet opnår fuld dækning. De supplerende oplysninger er primært offentligt tilgængelige informationer om virksomheders aktiviteter, produkter og udvikling via opslag på virksomhedernes hjemmesider, i aviser og lignende, men kan også komme fra direkte kontakt til virksomheder og myndigheder.

Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:

Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.

En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt

Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:

Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.

En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt