Pensionsformuer
Hvor store er pensionsformuerne i Danmark, og hvordan har de udviklet sig over tid? I statistikken om pensionsformuer indgår værdien af arbejdsmarkeds- og private pensioner samt ATP. Derudover opgøres, hvor stor en del af formuen, som indgår på hhv. livsvarige-, rate-, kapitalpensioner eller aldersopsparinger.
Hvad betyder...?
Medianen er det beløb, hvor præcist halvdelen af befolkningen har højere formue og den anden halvdel lavere formue. Særligt for formuer kan gennemsnittet blive trukket meget op af enkeltpersoner med store formuer - hvorfor gennemsnittet ofte ikke er repræsentativt for gennemsnittet i den brede befolkning. Medianen er et godt alternativ, hvis man ønsker et mere klart indtryk af de typiske formueniveauer i den danske befolkning.
Seneste nyhed om Pensionsformuer
Udvalgt statistik om Pensionsformuer
Hvor store er pensionsformuerne?
Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af BBR og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registret om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 110 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler.
Pensionsformuen topper ved pensionsalderen
Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af BBR og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registret om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 110 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler.
Kønsforskelle i pensioner
Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af BBR og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registret om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 110 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler.
Pensionsformue ved folkepensionsalderen
Der hentes data fra mange forskellige kilder til statistikken. Vurderinger af boliger stammer fra Vurderingsstyrelsen, men opskrives til markedsværdier ved hjælp af BBR og statistik om boligsalg. Biloplysninger stammer fra Motorregistret (DMR) kombineret med data om brugtvognspriser fra AutoIT. De fleste data om finansielle formuer og gæld kommer fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Gældstyrelsen. Værdisætningen af unoterede aktier sker i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Nationalbanken på baggrund af bl.a. regnskabsstatistikken og relevante aktieindeks. Disse fordeles på ejerne ved hjælp af Erhvervsstyrelsens registret om reelle ejere og det offentlige ejerregister. Hertil kommer oplysninger fra KMD og et par kommuner om indefrosne ejendomsskatter. Data om pensionsformuer er indsamlet i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank fra de omkring 110 pensionsudbydere, som indberetter individuelt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der sender data videre til Danmarks Statistik. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) leverer data om Lønmodtagernes Feriemidler.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til, at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionsystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014.
Øvrig dokumentation
Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne.
Brug for flere tal om Pensionsformuer?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Pensionsformuer
