Gå til sidens indhold

Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Formue og gæld

Emnesiden formue og gæld indeholder og refererer til to forskellige formue og gældsstatistikker, henholdsvis Familiefordelt formue og gæld og Nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger. Opgørelserne indeholder begge et mål for husholdningernes samlede nettoformue, der er en sum af husholdningernes reale og finansielle formue fratrukket deres samlede gæld. De to opgørelser er udviklet efter forskellige formål og kilder, og enkelte formuekomponenter er kun tilgængelige på makroniveau, hvorfor der vil være en række væsentlige forskelle mellem de to.

Nyt

Seneste nyt om Formue og gæld

Friværdien steg mest på Sjælland 2014-2019

28. maj 2020

Friværdien steg mest på Sjælland 2014-2019

Husholdningernes friværdi i fast ejendom steg i perioden 2014-2019 med 50.000 kr. i gennemsnit pr. år. I Region Hovedstaden steg friværdien med 75.000 kr. pr. år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Fast ejendom'


Pæn stigning i familiernes formue

23. december 2019

Pæn stigning i familiernes formue

Familiernes nettoformue steg med 16,5 pct. fra 2014 til 2018 til lige knap 2 mio. kr. pr. familie. Det er væsentligt mere end det gennerelle prisniveau, da forbrugerprisindekset kun steg med 2,6 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Familiefordelt formue og gæld '


Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

7. november 2019

Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr.

Tabeller i Statistikbanken om 'Nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Er de danske familier dybt forgældede?

Er de danske familier dybt forgældede?

Danske familier har en høj bruttogæld sammenlignet med andre OECD-lande. Tager man højde for at familier, der har en ret høj bruttogæld, samtidig ofte har en høj bruttoformue, viser det sig imidlertid, at den gennemsnitlige nettoformue hos de danske familier er ganske stor.

De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder

De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder

Danskerne bliver ældre og ældre og derfor er der fokus på de pensionsforpligtelser, som det offentlige har til borgerne. Pensionsforpligtelserne måler de samlede fremtidige udgifter til pension.
De offentlige pensionsforpligtelser til efterløn og tjenestemandspension er reduceret over de seneste år og forventes at formindskes yderligere.

Hvem har restancer til det offentlige?

Hvem har restancer til det offentlige?

Ved udgangen af 2016 havde 658.000 privatpersoner rentebærende restancer til det offentlige på i alt 56 mia. kr. Relativt få personer tegner sig for en stor del af restancerne. Hvis man ser på de 148.000 personer, som har restancer på mindst 50.000 kr. til det offentlige, så tegner de sig for 92 pct. af restancerne.

Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige.
Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen.

Bag tallene

To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant.

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant.

To opgørelser for nettoformuen

To opgørelser for nettoformuen

Differencer mellem familiefordelt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger

Kurser om statistik

Se kurser udbudt af Danmarks Statistik

Har du lyst til at lære mere om statistikken?

Se vores kursusoversigt her