Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Formue og gæld

Emnesiden formue og gæld indeholder og refererer til to forskellige formue og gældsstatistikker, henholdsvis Familiefordelt formue og gæld og Nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger. Opgørelserne indeholder begge et mål for husholdningernes samlede nettoformue, der er en sum af husholdningernes reale og finansielle formue fratrukket deres samlede gæld. De to opgørelser er udviklet efter forskellige formål og kilder, og enkelte formuekomponenter er kun tilgængelige på makroniveau, hvorfor der vil være en række væsentlige forskelle mellem de to.

Nyt

Seneste nyt om Formue og gæld

Danskernes nettoformue faldt i 2018

28. juni 2019

Graf

Danskernes nettoformue faldt med 29 mia. kr. til 7.864 mia. kr. i 2018. Det er første gang, at nettoformuen er faldet siden 2011. Faldet svarer til, at hver dansker i gennemsnit mistede 5.000 kr.

Tabeller i Statistikbanken


Boligformuen er fortsat mindre end før finanskrisen

17. januar 2019

Graf

Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4.000 mia. kr. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen.

Tabeller i Statistikbanken


Stor spredning i formuernes fordeling

20. december 2018

Graf

Fordeler man de voksne efter alder, er der stor forskel på formuerne i de forskellige aldersgrupper. De yngste (20-24 år) havde i gennemsnit kun en begrænset nettoformue på omkring 100.000 kr. i 2017.

Tabeller i Statistikbanken



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Er de danske familier dybt forgældede?

Danske familier har en høj bruttogæld sammenlignet med andre OECD-lande. Tager man højde for at familier, der har en ret høj bruttogæld, samtidig ofte har en høj bruttoformue, viser det sig imidlertid, at den gennemsnitlige nettoformue hos de danske familier er ganske stor.

Læs mere

De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder

Danskerne bliver ældre og ældre og derfor er der fokus på de pensionsforpligtelser, som det offentlige har til borgerne. Pensionsforpligtelserne måler de samlede fremtidige udgifter til pension.
De offentlige pensionsforpligtelser til efterløn og tjenestemandspension er reduceret over de seneste år og forventes at formindskes yderligere.

Læs mere

Hvem har restancer til det offentlige?

Ved udgangen af 2016 havde 658.000 privatpersoner rentebærende restancer til det offentlige på i alt 56 mia. kr. Relativt få personer tegner sig for en stor del af restancerne. Hvis man ser på de 148.000 personer, som har restancer på mindst 50.000 kr. til det offentlige, så tegner de sig for 92 pct. af restancerne.

Læs mere

Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige.
Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen.

Læs mere

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant.

Læs mere

To opgørelser for nettoformuen

To opgørelser for nettoformuen

Differencer mellem familiefordelt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger

Bliv fortrolig med Statistikbank­en


Kusus - Statistikbanken grundlæggende

Kursusoversigt