Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Formue og gæld

Emnesiden formue og gæld indeholder og refererer til to forskellige formue og gældsstatistikker, henholdsvis Familiefordelt formue og gæld og Nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger. Opgørelserne indeholder begge et mål for husholdningernes samlede nettoformue, der er en sum af husholdningernes reale og finansielle formue fratrukket deres samlede gæld. De to opgørelser er udviklet efter forskellige formål og kilder, og enkelte formuekomponenter er kun tilgængelige på makroniveau, hvorfor der vil være en række væsentlige forskelle mellem de to.

Nyt

Seneste nyt om Formue og gæld

Danskerne er mere forsigtige efter finanskrisen

8. november 2018

Graf

Husholdningernes opsparing er fortsat stigende og udgjorde 12 pct. af indkomsten i 2017.

Tabeller i Statistikbanken


Familiernes nettoformue voksede i 2016

21. februar 2018

Graf

En familie havde i gennemsnit en nettoformue på lidt over 1.899 tusinde kr. ved udgangen af 2016, hvilket svarer til en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2015.

Tabeller i Statistikbanken


Boligformuen er størst øst for Storebælt

31. januar 2018

Graf

I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformue øst for Storebælt fra 1.927 mia. til 2.015 mia. kr. ved udgangen af året, mens boligformuen i vest steg fra 1.919 mia. til 1.950 mia. kr. i samme periode.

Tabeller i Statistikbanken



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder

Danskerne bliver ældre og ældre og derfor er der fokus på de pensionsforpligtelser, som det offentlige har til borgerne. Pensionsforpligtelserne måler de samlede fremtidige udgifter til pension.
De offentlige pensionsforpligtelser til efterløn og tjenestemandspension er reduceret over de seneste år og forventes at formindskes yderligere.

Læs mere

Hvem har restancer til det offentlige?

Ved udgangen af 2016 havde 658.000 privatpersoner rentebærende restancer til det offentlige på i alt 56 mia. kr. Relativt få personer tegner sig for en stor del af restancerne. Hvis man ser på de 148.000 personer, som har restancer på mindst 50.000 kr. til det offentlige, så tegner de sig for 92 pct. af restancerne.

Læs mere

Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige.
Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen.

Læs mere

Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?

Man har i pressen ofte kunnet læse om de såkaldte forældrekøb, hvor forældrene køber en ejerlejlighed og så udlejer den til sønnen eller datteren. Særligt for studerende i de store uddannelsesbyer kan det være en stor fordel at få adgang til en lejlighed, hvilket ellers kan være svært. Samtidig kan en forældrekøbt lejlighed være relativt billig for den unge, der ofte vil kunne modtage boligydelse.

Læs mere

To opgørelser for nettoformuen

To opgørelser for nettoformuen

Differencer mellem familiefordelt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld for husholdninger

Bliv fortrolig med Statistikbank­en


Kusus - Statistikbanken grundlæggende

Kursusoversigt