Statistisk behandling

Kilder

Statistikken udarbejdes ved brug af en række interne og eksterne kilder.

Interne kilder

• Udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR (database for integrerede offentlige regnskaber), hvor statens, kommunernes og regionernes økonomisystemer lagres. Dette udgør den primære kilde til statistikken.
• Dataleverance fra Nationalregnskabskontoret i Danmarks Statistik omkring husholdningernes forbrug af sundhedsydelser. Data herom offentliggøres i statistikbanktabel NAHC23 for år t-3 i juni.
• Data fra Forbrugsundersøgelsen anvendes som vægte til opsplitning mellem almene læger, tandlæger, fysioterapeuter osv.
• Data fra Statistikbankstabellerne AED022 samt AED03 omkring antal visiterede timer til personlig og praktisk hjælp i hhv. eget hjem og på plejehjem samt tabel SYGUS2 omkring offentlige udgifter til psykiatri. Tabel AED022 og AED03 bruges til at beregne en fordelingsnøgle.

Eksterne kilder

• Dataleverance fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet Landspatientregisteret til opsplitning af udgifter på somatiske sygehuse mellem stationær og ambulant behandling. Derudover leveres også data fra Lægemiddelsstatistikregisteret.
• Data fra offentlig tilgængelige årsrapporter fra patientorganisationerne: Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen samt Sygesikring ”danmark” og Statens Serum Institut.
• Nøgletalstabel fra F&P omkring sundhedsforsikringer.
• Dataleverance fra det fælles redningscenter JRCC omkring udgifter til ambulanceflyvning.
• Helt ekstraordinært for 2020-2022 er der indsamlet COVID-19-relaterede oplysninger fra regionerne samt Statens Serum Institut. Desuden modtages specifik leverance på behandling af COVID-19 patienter fra Sundhedsdatastyrelsen baseret på DRG-grupperet LPR3-data.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles årligt.

Indsamlingsmetode

Det meste data indsamles via udtræk fra Danmarks Statistiks interne database DIOR samt interne leverancer fra Nationalregnskabet. Udtræk fra DIOR er betinget på forbrugsklassifikationer i henhold til SHA. Ved detaljeret gennemgang af statsregnskabets §16 Sundhedsministeriet samt regionernes og kommunernes kontoplaner er der udarbejdet en kodeliste, som fastligger alle relevante forbrugsudgifter fra de offentlige regnskaber inden for rammerne af SHA2011. Derudover er der en grad af indsamling af supplerede oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen, diverse patientforeninger samt sygesikring ”danmark” og F&P.

Datavalidering

Den offentlige del af statistikken, som stammer fra DIOR udtræk, er valideret inden for statistikken Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Desuden er leverancen fra Nationalregnskabet vedrørende husholdningernes forbrug af sundhedsydelser også valideret ved modtagelse. Dataleverancerne fra eksterne kilder valideres på makroniveau ved kontroller af tidsserier og forskellige rimlighedstjek. Desuden bliver kvaliteten løbende kontrolleret af Eurostat og OECD.

Databehandling

Når dataindsamlingen er færdiggjort, påbegyndes klassificering i henhold til SHA2011 manualen. Det betyder, at der for hver forbrugsudgift kodes en tilhørende sundhedsfunktion, sundhedsaktør samt finansieringskilde.

Klassifikationen af primærdata foregår på et meget detaljeret niveau, hvor der kodes på hovedkonto niveau for staten samt funktions-og grupperingsniveau for regioner og kommuner. Klassificeringen foretages her igennem en række processer: 1. Data fra de offentlige regnskaber sammenlignes med tidligere år og alle tidligere klassifikationer overføres til nyeste år. 1. Nye konti klassificeres manualt i henhold til SHA2011 1. Herefter påføres en række sager. Disse sager bidrager med supplerende information, som resulterer i delvis om-klassificering af SHA2011 kodningen fra de første to processer. Om-klassificeringen vedrører primært regioner og kommuner, da der her er flere konti som indeholder flere forskellige SHA-kategorier. Sagerne påfører fordelingsnøgler som eksempelvis fordeling af udgifter til personlig og praktisk hjælp eller fordeling mellem psykiatere og andre speciallæger.

For det nyeste år foreligger der ikke altid årsrapporter eller relevant information til udarbejdelse af sagerne. Oplysningerne vil derfor blive fremskrevet med foregående års oplysninger. Fremskrivningen kan være baseret på sidste års vækstrater eller en flad fremskrivning alt afhængigt at datagrundlaget.

Efter færdiggjort klassifikation af data, bliver data integreret, hvorefter endelig validering og indberetning foretages.

Korrektion

Der foretages ikke korrektioner, ud over hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.