Statistisk behandling

Kilder

Indberetninger fra kommunerne (eller behandlingstilbud på vegne af kommuner).

Indsamlingshyppighed

Kommuner har jf. databekendtgørelsen pligt til indberette data om social stofmisbrugsbehandling til Danmarks Statistik månedligt og senest 15 dage efter referencemåneden.

Kommunerne har jf. Bekendtgørelse nr. 1789 af 16/12/2015 pligt til at indberette data om lægelig stofmisbrugsbehandling til Danmarks Statistik senest 1 måned efter behandlingen er iværksat.

Indsamlingsmetode

Skemaløsning med manuel indberetning via SMDB online eller automatisk via system-til-system-indberetning fra kommunernes fagsystemer til Stofmisbrugsdatabasen (SMDB).

Datavalidering

Som en del af datavalideringsprocessen monitorerer Danmarks Statistik løbende, om vi modtager data rettidigt og om data ser retvisende ud. Hvis Danmarks Statistik konstaterer, at der ikke er blevet indberettet nogen sager eller færre sager end forventet, kontakter Danmarks Statistik kommunen med henblik på at afklare, om vi har registeret den korrekte kontaktperson i kommunen, og om kommunen har brug for råd og vejledning ift. indberetning. Det kan også skyldes IT-problemer, som Danmarks Statistik vil forsøge at løse, ofte i samarbejde med kommunens fagsystem. Danmarks Statistik er begyndt at monitorere data tidligere end før, hvilket kaldes tidlig validering. Ved tidlig validering forholder vi os til data i starten af et tællingsår i modsætning til først at kigge på data efter tællingsårets afslutning.

Danmarks Statistiks deadline for, hvornår kommuner og stofmisbrugsbehandlingstilbud senest skal have indberettet, valideret og godkendt deres data, bliver kommunikeret ud gennem et årshjul via Danmarks Statistiks oplysningsside samt gennem mail til relevante kontaktpersoner. For 2024-indberetninger var godkendelsesfristen 28. februar, hvilket gav kommunerne 2 måneder til at gennemgå indberetninger for tællingsåret 2024 og rette op på fejl og mangler inden godkendelse. Danmarks Statistik er efter tællingsårets afslutning i dialog med indberetterne med formål at få valideret og godkendt data. I forbindelse med validering af 2024-data bad Danmarks Statistik som noget nyt kommunerne logge ind på SMDB web og validere deres indberetninger ud fra 8 spørgsmål til deres indberetninger. Tidligere sendte Danmarks Statistik valideringsrapporter ud i Excel. Formålet er at styrke datasikkerheden samt at gøre valideringen lettere for indberetterne og Danmarks Statistik. Kommunerne godkender data skriftligt, når de har forholdt sig til de 8 spørgsmål og vurderer, at data overordnet set er et retvisende udtryk for den stofmisbrugsbehandling, der er visiteret igennem året. Hvis der ikke kan svares ja til alle 8 spørgsmål, har kommunen indgået en aftale med Danmarks Statistik om, hvornår der kan være rettet op på deres datakvalitet ud fra hvert spørgsmål. Hvis der er sket en stor stigning eller fald (over 20 pct.) eller andre usædvanlige udviklinger, og kommunen alligevel ønsker at godkende data, vil Danmarks Statistik bede om en forklaring på dette til dokumentation.

Databehandling

Efter indberetning af data i Stofmisbrugsdatabasen bliver der beregnet en alder for borgeren på hændelsestidspunkterne. Den alder, der optræder i statistikbanken, er borgerens alder ved udgangen af tællingsåret, og ikke da borgeren startede i behandling.

Kun de godkendte kommuner indgår i de offentliggjorte tal.

Det er kun muligt at indberette personer med et gyldigt cpr-nummer. Anonyme i stofmisbrugsbehandling indberettes ikke, og ligeledes kan udlændinge, der endnu ikke har fået et dansk cpr-nummer, ikke indberettes til Stofmisbrugsdatabasen. Af hensyn til, at denne praksis også er gældende i de offentliggjorte tal, fjernes ikke-valide cpr-numre fra datagrundlaget inden offentliggørelse af statistikken. Tidligere har det været muligt at indberette ugyldige cpr-numre, men dette er ikke længere muligt.

Tidligere analyser af data fra Stofmisbrugsdatabasen har vist, at en stor andel af de aktive kontaktforløb i databasen burde være afsluttet. Siden datavalideringen i 2016 har der været fokus på dette. Desuden sker der i forbindelse med en kommunes systemskifte (dvs. skift fra et fagsystem til et andet eller til manuel indberetning) en gennemgang af aktive sager, så de fejlagtigt åbne sager bliver lukket inden overgangen til nyt system.

Ved opgørelse af unikke personer fx som i SMDBV003 vil Danmarks Statistik afgrænse til, at en person kun kan tælle én gang i den angivne periode. Danmarks Statistik vælger den nyeste hændelse for personen. Personer i aktiv behandling kan dog godt tælle med flere gange, hvis de skifter myndighedskommune undervejs i et tællingsår.

Korrektion

Når der er mindre end 10 dage mellem to kontakt- eller behandlingsforløb for den samme borger for den samme kommune, bliver de to forløb lagt sammen i forløbsregisteret (SMDB_VBGF), men ikke i hændelsesregisteret (SMDB_VBGH). Dette gøres for at tage højde for kommuner, der skifter systemleverandør (fagsystem) eller overgår til eller fra direkte indberetning.

Danmarks Statistik har med udgivelsen af 2023-tal konstateret, at forløbene ikke blev fuldstændigt lagt sammen før, men dette problem er nu løst i det store hele. De bliver dog stadig ikke helt lagt sammen, hvis der er flere tilbudstilknytninger, men der vurderes ikke, at problemet er omfattende.

Tidligere foretog nogle kommuner systemskifte (skifte i systemleverandør (fagsystem) eller til eller fra direkte indberetning) ved at afslutte alle åbne sager på en dato, der var aftalt med Danmarks Statistik, og registrere nye forløb med anmodningsdato dagen efter. Dette blev korrigeret ved at markere det ene forløb med en ’systemskifte-korrektions-variabel’, som markerer, at den ikke skal tælles med i forløbsregisteret (SMDB_VBGF), da den kun er oprettet af administrative årsager i forbindelse med et systemskifte. Alle aktiviteter (fx anmodninger og iværksættelser) tælles dog med i hændelsesregisteret (SMDB_VBGH). Danmarks Statistik opfordrer kommuner til at skifte system efter ny en model, hvor systemskiftekorrektion ikke er nødvendigt. Ved den nye model slettes alle aktive forløb i det gamle system og genindberettes i det nye system. De fleste systemskifte efter 2022 er blevet foretaget med den nye model. Den nye model giver mere korrekt data, da der ikke er nogen forløb der skal sammenlægges i efterbehandlingen.