Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Else-Marie Rasmussen
39 17 33 62

emr@dst.dk

Hent som PDF

Stofmisbrugsbehandling

Statistikken i nuværende form er udarbejdet for 2015-2021 og er sammenlignelig i hele perioden. Der er ingen fælleseuropæiske retningslinjer for statistik om social stofmisbrugsbehandling. Der er europæisk sammenlignelige statistikker, hvor data for Danmark leveres af Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsfaglig stofmisbrugsbehandling indsamles i Stofmisbrugsdatabasen til registrene SIB (Stofmisbrugere i Behandling) og KVALHEP (Kvalitetssikring af stofmisbrugsbehandling og forebyggelse af hepatitis C). Sundhedsstyrelsen udgiver årligt "Narkotikasituationen i Danmark", hvor data fra SIB indgår

International sammenlignelighed

For europæisk sammenlignelige statistikker på stofmisbrugsområdet henvises til EMCDDA (European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction), hvor Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen i Danmark deltager og bidrager med data for Danmark. Sundhedsfaglig stofmisbrugsbehandling indsamles i Stofmisbrugsdatabasen til registrene SIB (Stofmisbrugere i Behandling) og KVALHEP (Kvalitetssikring af stofmisbrugsbehandling og forebyggelse af hepatitis C) fra hhv. Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Årligt udgives "Narkotikasituationen i Danmark" mv., hvor data fra SIB indgår.

Sammenlignelighed over tid

Denne statistik er opgjort og sammenlignelig for perioden 2015 og frem. Da der i statistikken er kommuner, der ikke har godkendt deres data, betyder det, at analyse af udviklingen over tidsserien alene bør ske for de kommuner, der indgår i alle år. Der indgår for 2021 88 kommuner. For de seneste tre år (2019-2021) indgår 87 kommuner. Det forventes at tidsserien på et senere tidspunkt vil blive udvidet til at dække data tilbage til 2013.

Statistikken er i udgangspunktet sammenlignelig med tidligere statistik fra Socialstyrelsens databanker for Stofmisbrugsdatabasen, som blev lukket ned i 2017 ifm. opgaveflytning fra Socialstyrelsen til Danmarks Statistik. Grundet et intensiveret forløb med kontakt til kommunerne fra 2017 og frem vil dækningen i nærværende statistik formentlig være højere end i den tidligere statistik. Datagrundlaget til denne statistik indeholder data tilbage til 1996, imidlertid synes sammenligneligheden vanskelig. Ved Strukturreformen fra januar 2007, hvor kommuner blev sammenlagt, overgik ansvaret for stofmisbrugsbehandling fra de daværende amter til kommunerne. Omkring 2012 besluttedes det at samordne indberetninger om stofmisbrug i Stofmisbrugsdatabasen.

Dataindsamlingen i 2020 har forløbet planmæssigt, dog med særlig opmærksomhed på indberetningerne fra ca. 8 kommuner med specifik system-til-system indberetningsløsning. 91 af 98 kommuner har godkendt data for 2020 og for nogle kommuner er der også indhentet godkendelser for tidligere efter grundigt dataoprydningsarbejde. Samme omfattende kvalitetsarbejde som i tidligere år er blevet gennemført. I efteråret 2020 udsendtes nye kontrollister til et større antal behandlingstilbud med henblik på at skærpe deres opmærksomhed på indberetningernes korrekthed med håbet om at behandlingstilbuddenes rettelser ville reducere det antal fejl og mangler, som kommunerne blev præsenteret for i deres kontrollister udsendt primo 2021.

For 2019 indgår 91 kommuner, der har godkendt deres indberettede data. Dataindsamlingen i 2019 var påvirket af datasanering pr 1. juli 2019 samt overgang til NemLog-in. Dette medførte problemer for nogle kommuner med system-til-system indberetninger. Dengang manglede fyldestgørende data for et antal kommuner, som dog indgik med særopgjorte hovedtal. I 2019 blev der for tre kommuner lavet en sammenlægning af nogle indskrivninger grundet organisatoriske forhold og deraf anden håndtering i deres leverandørsystem. (Yderligere detaljer findes i statistikdokumentationen for 2019.)

COVID-19 har ikke haft nogen betydning for indsamlingen eller valideringen af data.

For 2018 indgår 96 kommuner, der har godkendt deres indberettede data. For 2017 indgår 95 kommuner, der har godkendt deres indberettede data. For 2016 indgår 91 kommuner, der har godkendt deres indberettede data. For 2015 indgår 90 kommuner, der har godkendt deres indberettede data.

Kvalitetskontrollen er år for år blevet forbedret, så da processen startede i 2016, mente vi at der skete en forbedring, det kunne vi så ved kvalitetskontrollen af 2017 konstatere kunne være endnu bedre og endeligt viser det sig altså også at nyeste års kvalitetsforbedring påvirker tallene tilbage i tid. Særligt ved kvalitetskontrollen af 2016 indberetningerne var der et omfattende oprydningsarbejde i kommunerne. Et arbejde der har krævet en ekstra indsats fra kommunerne og behandlingstilbuddene, men også en kvalitetsforbedring der nu kan ses i statistikken.

Efter kvalitetsforbedring af indberetningerne er kommunerne blevet bedt om at godkende deres indberetning som værende retvisende for deres stofmisbrugsbehandling i året. Kommunerne har ofte deres eget behandlingstilbud, der varetager både myndighedsindberetningen og tilbudsindskrivningen, derfor er kommunernes godkendelser ofte modtaget fra behandlingstilbuddet.

Sammenhæng med anden statistik

Der er ingen direkte sammenhæng med anden statistik.

Statistikbrugere, som er generelt interesserede i rusmiddelbehandling for både stofmisbrug og alkohol, vil hvad angår alkohol være henvist til Det Nationale Alkoholbehandlingsregiset (NAB) ved Sundhedsdatastyrelsen.

Kommuners ydelser efter Serviceloven opgøres på tværs af socialstatistikker for udsatte bl.a. voksne (handicap), udsatte børn og unge og stofmisbrug af Danmarks Statistik. Kilderne til disse statistikker er ofte baseret på kommunernes fagsystemer.

Intern konsistens

Data er internt konsistente i kraft af en række forretningsregler, som sikrer dette. Datasæts konsistens er hermed også sikret. I nogle tabeller betyder en forskellig afgrænsning, at antallet af personer afviger marginalt. I SMDBV002 kan en person der er flyttet kommune godt optræde i flere kommuner. Tabellen SMDBV003 er ikke fordelt på kommuner, og den indeholder antal unikke personer.

Imidlertid skal man være opmærksom på, at der er indholdsmæssige variationer på tværs af kommuner hvad angår borgernes belastningsgrad, behandlingskvalitet og -intensitet, som der bør tages højde for ved sammenligninger på tværs af kommuner, om end det kan være vanskeligt. Nogle steder leverer man ikke medicinsk behandling, nogle steder er myndighed og behandlingstilbud integreret, nogle steder arbejder man familieorienteret og dobbeltfokuseret, hvor også en psykiatrisk konsulent indgår.