Indhold

Indholdsbeskrivelse

Det kvartalsvise nationalregnskab giver kvartalsvise estimater for bruttonationalproduktet (BNP) og dets hovedkomponenter for Danmark, udarbejdet i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem (ESA 2010). Det kvartalsvise nationalregnskab omfatter BNP og dets opdeling efter produktions-, anvendelses- og indkomsttilgang og dækker de vigtigste aggregater, der anvendes i analysen af den kortsigtede økonomiske udvikling. Disse omfatter bruttoværditilvækst efter branche, endeligt forbrug, bruttoinvesteringer, eksport og import af varer og tjenester, aflønning af ansatte, produktions- og importskatter minus subsidier samt overskud af produktionen og blandet indkomst.

BNP kan beregnes på tre måder:

• Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser.
• BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.
• Endelig kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktions- og importskatter minus subsidier.

Det kvartalsvise BNP for Danmark beregnes ved anvendelse af de to første tilgange – produktions- og anvendelsessiden. Produktionssiden anvendes som benchmark i afstemningsprocessen. Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres i løbende priser og i kædede værdier (referenceår 2020). Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres både sæsonkorrigeret og ikke-sæsonkorrigeret. Derudover findes mere detaljerede kvartalsvise nationalregnskabsserier i Danmarks Statistiks nationale databank, herunder yderligere opdelinger efter brancher, anvendelseskomponenter og investeringstyper.

Grupperinger og klassifikationer

I nationalregnskabet anvendes internationale klassifikationer i overensstemmelse med ESA 2010. I nogle tilfælde anvendes nationale tilpasninger eller underopdelinger.

Brancher

Den brancheinddeling, der anvendes i det kvartalsvise nationalregnskab, bygger på Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4. DB07 opererer med flere standardgrupperinger: 10-, 19-, 36,- og 127- grupperingen.

I det kvartalsvise nationalregnskab anvendes aggregeringsniveauet 10a3, der svarer, med få afvigelser, til 10-standardgrupperingen i DB07. 10a3-grupperingen indeholder 13 grupper, mens 10-standardgrupperingen indeholder 10 grupper. Forskellen skyldes, at der i to tilfælde er foretaget underopdelinger i 10a3-grupperingen: industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er i 10a3-grupperingen opdelt i tre brancher i stedet for samlet under én branche. Ydermere er ejendomshandel og –udlejning opdelt i to brancher: ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme samt boliger.

DB07 anvendes i nationalregnskabet frem til offentliggørelsen i juni 2028, hvor den nye branchekode Dansk Branchekode 2025 (DB25) anvendes. Denne branchekode anvendes allerede af andre statistikker fra Danmarks Statistik.

Investeringstyper

Investeringer i nationalregnskabet opgøres i en dansk tilpasning af en inddeling anbefalet i SNA2008.

• Faste aktiver
• Boliger
• Andre bygninger
• Anlæg
• Transportmidler
• ICT udstyr, andre maskiner og inventar samt våbenudstyr
• Stambesætninger mv.
• Intellektuelle rettigheder

Forbrugsgrupper

Husholdningernes forbrug inddeles efter European Classification of Individual Consumption by Purpose (COICOP 2018), som er en klassifikation, der er udviklet af De Forenede Nationers Statistikafdeling.

Det offentlige forbrug inddeles efter Classification of the Functions of Government (COFOG).

Se mere om nationalregnskabets forbrugsgrupper på Forbrugsgrupperinger i nationalregnskabet.

Sektorer

Institutionelle sektorer anvender ESA2010. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion.

Sektordækning

Det kvartalsvise nationalregnskab dækker alle økonomiens sektorer med opdelinger efter branche og typer af ikke-finansielle aktiver.

Begreber og definitioner

Arbejdssted: En organisatorisk afgrænset del af et firma, der ligger på en given adresse og producerer én eller overvejende én slags varer og tjenester.

Basispris: Beløb producenten modtager fra køberen for en vare eller tjeneste fratrukket afgifter og tillagt subsidier som resultat af dens produktion eller salg. Enhver transportafgift faktureret særskilt er holdt udenfor. Dette prisbegreb bruges ved opgørelsen af de enkelte erhvervs produktionsværdi og værditilvækst.

Betalingsbalancen: Betalingsbalancen er en samlet opgørelse af Danmarks transaktioner med udlandet og opdeles i løbende poster, kapital konto og finansielle poster.

De løbende poster udgøres af transaktioner med varer og tjenester, aflønning af arbejdskraft og afkast af kapital (formueindkomst som fx renter og udbytter) samt løbende overførsler, fx bistand til udviklingslande.

Kapitalkonto omfatter nogle særlige transaktioner af engangskarakter. En hovedgruppe er afhændelse og erhvervelse af rettigheder til ikke-producerede og ikke-finansielle aktiver (fx varemærker). En anden hovedgruppe er kapitaloverførsler, som fx kan være tilskud til investeringer i forbindelse med udviklingsbistand.

De finansielle poster viser transaktioner, som ændrer de finansielle aktiver og passiver over for udlandet. De viser hvilke typer af finansielle aktiver et overskud (underskud) på de løbende poster placeres i (finansieres af), fx aktier, investeringsforeningsbeviser, obligationer og lån og indskud.

Bruttonationalindkomst (BNI): Bruttonationalindkomst (BNI) dannes ved fra bruttonationalproduktet (BNP) at tillægge formueindkomst (netto) fra udlandet, indtægter fra aflønning af ansatte (netto) fra udlandet samt produktions- og importskatter minus subsidier (netto) fra udlandet.

Bruttonationalprodukt (BNP): Værdien af et lands årlige produktion, der skabes på landets arbejdspladser. BNP kan opgøres på tre måder:

• Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser, at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser
• BNP kan også opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester
• Endeligt kan BNP opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto.

Bruttoværditilvækst (BVT): Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.

Faste priser: Løbende priser renset for inflation. Faste priser anvendes til at belyse en mængdemæssig udvikling. Beregning i faste priser er nødvendig, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Faste priser beregnes med de priser, der var gældende i det foregående år, og disse danner grundlag for beregning af kædede værdier. Som supplement beregnes endvidere faste priser med fast basisår (fx år 2000).

FISIM: FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured) er værdien af finansielle formidlingstjenester, som banker og andre finansielle institutioner leverer, uden at kunderne betaler et direkte gebyr. FISIM beregnes som den del af rentemarginalen, der dækker institutionernes formidlingstjenester – altså forskellen mellem de renter, kunderne modtager og betaler.

Forbrug i produktionen: Værdien af de varer og tjenester, der er brugt i produktionen, herunder udgifter til reparation og vedligeholdelse.

Forsyningsbalance: En opgørelse af tilgang og anvendelse af varer og tjenester i et land i løbet af en tidsperiode. Tilgang og anvendelse af varer og tjenester i forsyningsbalancen er per definition altid ens. Tilgangssiden i forsyningsbalancen udgøres af BNP og import af varer og tjenester, mens anvendelsessiden består af forbrug, bruttoinvesteringer og eksport af varer og tjenester.

Institutionel enhed: En økonomisk enhed, der efter egen beslutning og under eget juridisk ansvar kan: - Eje aktiver, og udøve de rettigheder der følger heraf - Påtage sig gæld - Udøve økonomiske aktiviteter, som fx produktion, forbrug, investering og opsparing - Indgå i økonomiske transaktioner med andre enheder - Meningsfuldt udarbejde et fuldt regnskab omfattende både et driftsregnskab og en status opgørelse.

Der skal ikke nødvendigvis foreligge et regnskab, for at en enhed opfylder definitionen. Det er tilstrækkeligt, at enheden, hvis den ønsker det, eller det kræves af den, vil kunne føre et meningsfuldt regnskab.

Kædede værdier: Periodevise ændringer (eksempelvis år) som kædes for at skabe sammenlignelighed over længere tidsperioder.

Løbende priser: Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser.

Økonomisk område: Det geografiske område, der administreres af en regering, inden for hvilket personer, varer og tjenester og kapital bevæger sig frit. Omfatter derudover toldfri zoner, det nationale luftrum, territorialfarvand og den del af kontinentalsoklen, der ligger i det internationale farvand, som er under landets overhøjhed, territoriale enklaver (fx danske ambassader og konsulater i udlandet), forekomster af olie, naturgas osv. i internationalt farvand uden for landets kontinentalsokkel, som udnyttes af residente enheder.

Producentpris: Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet.

Resident enhed: En enhed er resident i et land eller i en region, såfremt den er placeret inden for det pågældende lands eller den pågældende regions økonomiske område og udøver eller har til hensigt at udøve økonomiske aktiviteter og transaktioner i betydeligt omfang i en periode på mindst ét år.

Enheder

I nationalregnskabet arbejdes med to grundlæggende enheder: Institutionelle enheder og økonomiske enheder også kaldet arbejdssteder. En institutionel enhed defineres som en økonomisk enhed, der efter egen beslutning og under eget juridisk ansvar kan:

• Eje aktiver, og udøve de rettigheder der følger heraf.
• Påtage sig gæld – Udøve økonomiske aktiviteter, som fx produktion, forbrug, investering og opsparing.
• Indgå i økonomiske transaktioner med andre enheder.
• Meningsfuldt udarbejde et fuldt regnskab omfattende både et driftsregnskab og en statusopgørelse.

Et arbejdssted omfatter de dele af en institutionel enhed, der bidrager til én produktiv aktivitet, fx detailhandel med sko. Har en institutionel enhed flere produktive aktiviteter, fx både fremstilling af og handel med sko, udskilles et arbejdssted for hver aktivitet. Arbejdssteder grupperes i nationalregnskabet i brancher, dvs. grupper af arbejdssteder, der udøver samme eller næsten samme form for aktivitet. Institutionelle enheder grupperes i sektorer, dvs. grupper af institutionelle enheder, der har en ensartet økonomisk adfærd.

Population

Nationalregnskabet dækker alle residente virksomheder, husholdninger eller andre enheder, der er karakteriserede ved at kunne træffe selvstændige økonomiske beslutninger og indgå i økonomiske transaktioner med andre residente eller ikke-residente enheder.

Geografisk dækning

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland. Det danske nationalregnskab dækker ikke den aktivitet som geografisk foregår i Danmark, men den aktivitet der foretages af danske residente enheder.

Tidsperiode

Det funktionelle kvartalsvise nationalregnskab dækker perioden fra 1. kvartal 1990 og frem, mens det institutionelle dækker perioden 1. kvartal 1999 og frem.

Basisperiode

Der opgøres kædede værdier med 2020 som referenceår / basisår (kædede værdier, 2020-priser), som kan bruges til at betragte den reale udvikling i de økonomiske størrelser - dvs. udviklingen fratrukket prisudvikling.

Måleenhed

Mio. kr. for økonomiske beskrivelse statistikker, mens kvartalsregnskabsstatistikker for beskæftigelse/lønmodtagere og timer opgøres i hhv. antal personer og 1000 timer.

Referencetid

Referencetid for det kvartalsvise nationalregnskabs økonomiske strømme er det kvartal, hvor den økonomiske aktivitet foregår.

Hyppighed

Kvartalstal offentliggøres 8 gange om året. Den første offentliggørelse for et givet kvartal finder sted omkring 50 dage efter kvartalets udgang. Denne offentliggørelse er foreløbig og er baseret på ufuldstændige kildedata. Herefter følger et revideret estimat, som offentliggøres cirka 90 dage efter kvartalets udgang, når der foreligger flere kildedata.

Kvartalstallene revideres efterfølgende i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige nationalregnskab og hovedrevisioner.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik § 6 samt §§ 8 - 12. Lov om Danmarks Statistik fastlægger Danmarks Statistik som den nationale statistikmyndighed og udgør det juridiske grundlag for indsamling, udarbejdelse og formidling af officiel statistik, herunder respondenters pligt til at afgive oplysninger og reglerne om fortrolighed.

Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26. juni 2013, s. 1). Denne forordning fastlægger den fælles europæiske metodiske ramme, begreber, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler for udarbejdelsen af national- og regionalregnskaber i Den Europæiske Union.

Kommissionens beslutning af 17. december 2002 om yderligere præcisering af Bilag A til Rådets forordning (EF) Nr. 2223/96 for så vidt angår principperne for måling af priser og mængder i nationalregnskabet. Denne beslutning giver yderligere retningslinjer for implementeringen af principperne for måling af priser og volumener i nationalregnskabet med henblik på at sikre harmoniserede og sammenlignelige opgørelser i faste priser.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger, der indsamles af Danmarks Statistik til opgørelse af andre statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af nationalregnskabet. Ofte er spørgeskemaer til statistikker, der senere indgår i nationalregnskabet udarbejdet i samråd med nationalregnskabet for at sikre tilstrækkelig data til også at dække nationalregnskabets behov.

Øvrige oplysninger

Læs mere om nationalregnskabet på emnesiden Nøgletal for nationalregnskabet.