Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Carsten Nielsen
39 17 32 45

can@dst.dk

Hent som PDF

Langtidsledighed

Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den månedlige langtidsledighed baseret på administrative registre. Personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighed og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen. I oktober 2018 blev der offentliggjort fire nye tabeller i statistikbanken med langtidsledige medlemmer af A-kasser og med ledighedsforløb fra 26 uger (0,5 år) og op til 156 uger (3 år).

Indholdsbeskrivelse

Statistikken opgør antallet af langtidsledige på baggrund af oplysninger om udbetalte ydelser på individniveau. Statistikken om langtidsledighed er en delmængde af den registerbaserede bruttoledighedsstatistik. Det betyder bl.a. at kun personer som står til rådighed for arbejdsmarkedet og modtager enten dagpenge eller kontanthjælp mv. indgår i statistikken.

For at blive grupperet som langtidsledig, skal en person i udgangspunktet været bruttoledig i mindst 52 sammenhængende uger (1 år). Bemærk dog at personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af langtidsledige. Denne definition lægger sig tilnærmelsesvis op ad den definition som International Labour Organization (ILO) har af langtidsledige.

Statistikken opgør langtidsledige i antal personer og i procent af arbejdsstyrken (16-64 år). Statistikken kan fordeles på område, køn og alder.

Som noget nyt, blev der fra oktober 2018 offentliggjort to tabeller med langtidsledige medlemmer af en A-kasse, fordelt på A-kasse, alder og køn. Desuden blev der offentliggjort to tabeller med ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26 uger (0,5 år), 39 uger (0,75 år), 52 uger (1 år), 78 uger (1,5 år), 104 uger (2 år), 130 uger (2,5 år) og 156 uger (3 år).

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken over langtidsledige grupperes efter Eurostats geografiske administrative inddeling NUTS (Nomenclature Units Territoriale Statistique). Derudover grupperes statistikken efter A-kasse (samtlige danske A-kasser), alder, køn, varighed (fra 26 til 156 uger) og ydelsestype (dagpenge eller kontanthjælp mv.).

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Bruttoledig: Den registerbaserede ledighed består af personer der modtager dagpenge, samt personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Disse personer vurderes tilnærmelsesvis at opfylde FN´s internationale arbejdsorganisations (ILO) kriterier for opgørelse af ledighed.

Forsikringsaktive: Medlemmer af en dansk A-kasse eksklusiv personer som modtager efterløn.

Kontanthjælp mv.: Består af ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse.

Langtidsledig: En langtidsledig person er i udgangspunktet en person, der har været bruttoledig i mindst 52 sammenhængende uger (1 år). Bemærk dog at personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af langtidsledige. FN´s internationale arbejdsorganisation International Labour Organization (ILO) har en officiel definition af langtidsledige, der dækker personer som har været arbejdsløse i et år eller mere.

Ledighedsforløb: Begrebet beskriver alle længder af ledighedsforløb. I denne statistik opgøres ledighedsforløb p.t. med en varighed på mindst hhv. 26 uger (0,5 år), 39 uger (0,75 år), 52 uger (1 år), 78 uger (1,5 år), 104 uger (2 år), 130 uger (2,5 år) og 156 uger (3 år). Ledighedsforløbene beregnes på samme måde som langtidsledigheden på 52 uger. Dvs. at personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen af ledighedsforløbene som ledige.

Enheder

Den statistiske enhed er personer.

Population

Populationen er de ledige personer, der på et givet tidspunkt har været ledige i et bestemt tidsrum. Om man på et givet tidspunkt er bruttoledig eller ej afgøres på baggrund af administrative registre. Typisk benyttes betegnelsen langtidsledig om personer, som har været bruttoledige i mindst 52 uger (≈1 år). I indeværende statistik opgøres også personer med kortere og længere ledighedsforløb end et år. Populationen i disse forløb er personer, som har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken er opgjort for forskellige tidsperioder, afhængig af ledighedsforløb. Nedenfor ses den første opgørelsesmåned for alle varigheder af ledighedsforløb i statistikken:

Varighed Første opgørelsesmåned
26 uger (0,5 år) juli 2008
39 uger (0,75 år) oktober 2008
52 uger (1 år) januar 2009
78 uger (1,5 år) juli 2009
104 uger (2 år) januar 2010
130 uger (2,5 år) juli 2010
156 uger (3 år) januar 2011

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal personer, Procent og andel af arbejdsstyrken, Procent af ledighedsberørte og Andel af forsikringsaktive

Referencetid

Referencemåneden er altid den sidste måned i referenceperioden, som kan have forskellig længde. Referencemåneden svarer altid til den midterste måned i et kvartal, altså februar, maj, august eller november.

Hyppighed

Statistikken udkommer hvert kvartal i statistikbanken.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Statistikken er udarbejdet på baggrund af registrene Beskæftigelse for lønmodtagere og Offentligt forsørgede, der har indsamlingshjemmel i Lov om Danmarks Statistik § 6.

Der er ingen EU-regulering på området.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Derfor er udarbejdelsen af statistikken ikke forbundet med en indberetningsbyrde.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens Emneside eller ved henvendelse til Danmarks Statistik.